Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
16 results
Organizations: Berkeley Danish Keywords: behøve
Der har været en heks i Skjoldelev, hendes datter kunde blandt andet gjøre den heksekunst, når hun kom til de andre hjordeknægte, at malke af en hæsselkjæp, og det til mælken kunde skurre, og hun havde sådan magt over kreaturerne. Hvor de andre drenge måtte bruge kjæppe og piske, der behøvede hun blot at kalde, så kom de, om de var end aldrig så vilde....
En kone fra Vestervig har fortalt om hendes moder, at en dag hun stod og kjærnede, da kom der en fattig tiggerske ind og spurgte, om hun skulde lære hende at kjærne smør. "Nej", siger den gamle, "det behøver a ikke, for det kan a." — "Ja, forstå mig nu ret," siger tiggeren, "det gjælder om at få meget smør af lidt fløde." — "Ja", siger konen igen, "æ...
De, der ønsker at opdage, hvem der befatter sig med hekseri og trolddom, behøver blot at lægge nøje mærke til folk, når de går til alters. De, der straks tørrer munden, når de har fået brødet, kan man mistænke, for de gjør blot dette for at få lejlighed til at komme brødet i deres lommeklæde, vinen drikker de ikke af. Det er et ufejlbarligt kjendemærke....
Hver Sant-Hans Aften da er Hegsene jo ude og rider til Bloksbjærg på Kosteskafte. Så var der en Dreng, han sad inde ved hans Moder en Sant-Hans Aften og siger så til hende: »Hvordan skal jeg bære mig ad med at få Hegsene at se?« Dertil svarer hun: »Gå hen hos Smeden og bed ham om at låne den nye Harve, som står der uden for Smedien, og som aldig har...
da.etk.DSnr_06_0_00523
Da min fader var bleven gift og s" dan ved lag en 30 år, blev han gal på benene og kunde slet ikke gå. Så søgte hun Kræn Simonsen i Hald og fik også råd ved ham ; det bestod i noget pulver, men det h'alp ikke. Den kloge mand havde sagt, han skulde komme til ham igjen, men han gjorde det ikke, og da der så var én i Tørslev, der hed Kræn Rævsbak, og min...
da.etk.DS_07_0_00896
I Handeved ved Flensborg levede en meget skikkelig og stræbsom skrædder, der næppe kunde skaffe sin familie det daglige brød. Han syede en gang for en rig bondekone og så da gjennem en sprække på døren, hvorledes denne fyldte kjærnen med vand i steden for flode, dernæst fremtog en lille æske fra eu hylde og kom en lille smule af dens indhold i kjærnen....
da.etk.DS_07_0_00620
Der var to gårde i Nissum, Hyldgård og Bjærg, og i Hyldgård havde de meget mist på kreaturer. En morgen lukkede manden døren op for tre galte, og de sprang så fornøjede ud af døren og ud på møddingen, men lige straks de var kommen der, så støvtede de alle sammen. Så står han og ser på dette her og synes, det er da så mærkeligt, og så går han ind og...
Flere bønder i Vendsyssel kan stille blod. Således havde pastor Kanneworff i Aby en hest, som var skåren så frygtelig, at de troede, den vilde forblode sig. Præstekonen, som vidste, at der var en mand i Nørhalne, der kunde stille blod, lod øjeblikkelig en karl ride op til ham med en ledig hest ved siden. Da karlen kom op til ham, sagde han: »Nå, du har...
En kone i Serritslev i Vendsyssel kom ind til nogle børn, som var ene hjemme. Hun spurgte dem om, hvilken af deres høns der var den bedste til at lægge æg. De gik nemlig inde i stuen og lagde deres æg i hovedenden af sengen. Så fik hun det at vide. Siden vilde hønen nok op i reden, men der kom intet æg. Så opdagede husmoderen dette. »Hvad er der ved det...
I den såkaldte Mollegyde — vejen, som fører ind til møllen — i Orsted har der fra gammel tid gået en trebenet hare. Den er slet ikke bange for folk, og når den lader sig se, betyder dot ulykke. Kommer den derimod springende over vejen lige foran folk, når de går ind ad gyden, behøver de ikke at være bange, ti så er det endda ikke så galt, værre er det,...
da.etk.DS_07_0_00049
En mand, der boede i et nabosogn, havde eu bulden finger eu gang, og det truede med, at det første led vilde gå af. Hans kone sagde så en dag til ham, at han skulde rejse hen til Frants i Slævstrup for at få den helbredet. »Hvad tror du, at Frants kan hjælpe der?« var mandens svar. Det ene ord tog det andet, og til sidst blev manden så vred, at han for...
da.etk.DS_07_0_01556
I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed anså dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gå derhen, blev der budet Bønder på Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede på...
Æ kan kurere et Høved, der er forfangen på 10 Minutter, og æ behøver slet ikke at røre ved det. Men æ vil ikke lære den Kunst fra mig, om æ så får 300 Daler for det. Høvedet må være så usselt, te det kan hverken stå eller gå og sine Ben må være så lægne som Hoseskafter, og æ kan endda kurere det, så det fejler aldeles ingen Ting. Mads Pedersen fra...
da.etk.DSnr_06_0_00829
Hans Mosede fødtes lf>30 i den lille by Mosede omtr. en halv mil fra Greve. Han var fra dreng af vild og balstyrig og blev værre, da han blev ældre, så hele omegnen tænkte med gru på ham. Han ejede et sted på Mosede mark. En dag kjørte han ind i Greve præstegåid, men ban havde en dårlig forvogn, og så tog han præstens halve vogn, der stod ude i...
da.etk.DS_04_0_01197
For mange år siden, da jeg tjente hos jagtjunkeren i Stenderup skov, havde vi dér en kjøkkenpige, hvis bedstemoder var ovre fra Gudsø. Denne bedstemoder kaldte de en heks. Pigen fortalte mig, at hendes bedstemoder havde Cyprianus. Så siger jeg til hende: »Når du kommer der over en gang, kunde du så ikke låne den af hende? jeg vilde dog gjærne se den...
da.etk.DS_06_0_00200
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
38