Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Så snart én var død, blev der ringet med kirkeklokken, én gang for et barn, to for en vogsen og tre for et gammelt menneske. Imellem hver gang var der et lille ophold. Så kunde de høre det over hele sognet, hvad for én der var død. Så snart liget var blevet lagt på strå, skulde der bindes uldent garn om æ store tæer, det var en grov vigtig ting, en...
Der var en gammel Præst og Degn i Egtved, der ikke kunde forliges. Ved Præsten så blev syg og skulde dø, forbød han Familien, de måtte ikke byde Degnen med til hans Begravelse. Degnen sagde, da han hørte det: »Ja, det gjør ikke noget, jeg skal nok komme med alligevel.« Begravelsesdagen kom, og de kjørte til Kirken med Liget og fik det begravet, og de...
Min Oldefader har fortalt, at der på den Gård i ØsterVamdrup, som Peder Nielsen afstod 1896 til Jens Skovsen, og han så igjen til Sønnen Peder Skovsen, som altså nu har den, en Gang boede en Mand, som hed Hans Hansen. Han skal have udført mange uretfærdige Handlinger ved Markdelingen. En Mand i Byen sagde det til ham i manges Nærværelse og føjede til: »A...
En Mand, der en Gang boede i Voldborg Kjær og hed Kristen Torbensen, var bleven formuende, uden at Folk kunde begribe, hvorfra han havde fået sin Rigdom. Man troede da, at han havde fundet Danske Sagn. IV. 16 nogle nedgravede Penge. Men sandt er det, at han forlangte, da han lå på sit Dødsleje, at hans Lig på Begravelsesdagen skulde kjøres over Mørksø...
Omtr. 1680 eller noget senere levede en præst i Ensted v. Åbenrå ved navn Lohmann. Det var en meget begavet, men hidsig mand. Han havde 3 sønner, nogle rette galninger, og en datter, der var lige det modsatte. Sønnerne red ryggen itu på faderen, fyldte deres faders studerelampe med urin og gjorde alt det onde, de kunde finde på. En gang var forældrene...
Min gamle Moster tjente som ung Pige i Dons, og hendes Husbond havde tre Arbejdsheste. Hun kunde nu høre meget Varestavn, og en Aften, hun sidder og malker, da ser hun, de trækker Hestene ud og hen for en Vogn, der stod ved Døren, og der spændte de dem for. Hun hørte ingen Ting, men hun så' det. Så fortalte hun det siden til Husbonden, og de grinnede ad...
Hjemme i Ryde havde vi en Pige, som kunde se alting. Så var det en Middag, vi alle sammen sad omkring Bordet og spiste, og hun sad på Skammelen forved Bordet, da smed hun på én Gang Skeen og sprang hen til Vinduet. »Så, der kjører de med hende,« sagde hun. »Med hvem?« sagde vi. Ja, det vilde hun ikke sige, men omsider fik vi da ud af hende, at det var...
Peder Nielsen i Tråsbøl, Felsted Sogn, der var Jørgen Iversens Svigerfader, havde et Aftægtshus at bo i. Så en Aften han kommer gående hjem og er fuldkommen ædru, da siger han til Konen, lige idet han er kommen inden for Døren: »Hvad vil dog alle de Mennesker her uden for?« Konen gik nu ud for at se efter, og Per Nielsen følger med, men hun kan ingen...
Den sidste Gang æ talte med min Morbroders Kone, det var en Morgen Klokken 9 i tæt tåget Luft, da æ vilde gå til Skolen. Æ var den Gang 9 År og så', te der holdt en hel Del Vogne udenfor Huset, og æ kunde se, hvordan Hestene var, og hvor de holdt, men alle Furværkerne vendte sådan, som om de skulde kjøre ad Kroen. Havde de skullet kjøre til Kirken, så...
Jeg var i Lære hos en Urmager i Varde, og havde mit Kammer oven for Storstuen. I den Tid måtte vi altid gå i Seng i Morke, og så skete det en Aften, som jeg var kommen ind i Kammeret og skulde i Seng, at jeg stødte mit ene Skinneben imod noget, eller rettere, at der var noget, der stødte imod det, idet jeg sad og trak af Klæderne. Jeg kunde ikke tænke...
Der døde en gammel Aftægtsmand på Mølbygård, og Sønnen, der havde Gården, skulde så bekoste Begravelsen. Så havde de en Tjenestepige der i Gården, der kunde se Forvarsler, og hun havde en Tid i Forvejen sagt, at der snart vilde blive Begravelse i Gården. De spurgte hende så om, hvordan hun kunde vide det. Jo, hun havde set, de trak Hestene ud af Stalden...
Møllegården i Trunderup, Kværndrup sogn, lå i slutningen af forrige århundrede i byens nordende, nu er deu den sydligste gård i byen. Den bkv flyttet en gang, da den brændte, og da blev ilden dog standset, for det var noget, Niels Møllegård forstod sig på. Man mente, han havde forskrevet sig til Fanden, og derfor var bleven til en heksemester. Da han...
For ikke mange år siden boede der en meget ond og berygtet herremand på herresædet Ærholm omtrent midt imellem Assens og Bogense. Han vidste ikke det onde, han vilde gjøre sine bønder og sine tjenere. En gang var der kommet en skorstensfejer til gården, og da han var kommen op i skorstenen for at rense den, kom herremanden med et pund krudt, som han...
I Egtved var der i forrige århundrede en præst, som kunde en hel del' mere end sit fadervor. En gang blev der stjålet en del æbler fra en æblekræmmer, der havde ligget natten over hosen der boende skovfoged. Han, der tillige var sognefoged, gik da op til præsten og bad ham hjælpe sig med at finde tyvene. Præsten bad ham om at samle alle byens unge folk,...
Da herredsfogden (Himmark?) i Harris døde, var der nogen snak om, at han gik igjen, og man fortæller, at han på begravelsesdagen var før hjemme i sin gård end ligfølget. Samme dags aften blev der banket hårdt på præstegårdens dør i Brede, og pigen lukkede op, men der var ingen. Det bankede anden gang og endnu stærkere, og der var endnu ingen. Da sagde...
I Businge lå en mand på sit dødsleje og bad om at få hentet præsten til at berette sig. Da denne kom, spurgte han manden, om han havde noget at tale med ham om i enrum. Ja, det havde han da. Præsten lod alle gå ud, der var inde, men konen, som gik sidst, lod døren stå på klem for at høre, hvad de talte om. Så spurgte præsten ham, hvad han havde på...
Min søster havde kjærtelsgge, og så kom der en gammel heksekone, som tilbod sig at ville kurere hende. Hun havde en sort sten med sig, og den lagde hun i en skål vand og gned den rundt om deri, dernæst dyppede hun pegefingeren i vandet og gned hen over den syges øjne, idet hun bestandig læste. Da hun gik, lånte vi stenen af hende for selv at gnide, men...
For en del år siden stod der på Assistents kirkegård ved Kjøbenhavn et gammelt marmor-gravmæle med nogle brede, røde tværårer i. Om disses oprindelse fortæller folk således: En rig, ung pige var dod og lagt i kiste. Efter den tids skik blev hun ikke båren hjemme fra før begravelsesdagen, og indtil denne kunde slægtninge så vel som alle husets folk gå til...
På Gravballegård i Svostrup boede for mange år siden en herremand, der var så slem til at pine sine bønder. Omsider døde han, og på begravelsesdagen fulgtes hans lig til jorden af en urimelig mængde mennesker, der alle var glade. Men da følget kom fra kirken, forvandlede glæden sig til skræk, for på en af stalddørene sad herremanden og galede som en...
Vor nabokones mand dode så pludselig, og lige for var hendes son draget til Amerika med skibet «Danmark». På begravelsesdagen kom der bud, at skibet savnedes. 11 un blev nu helt elendig. A sagde, hun kunde jo prøve det med et æg for at få vished i sagen. Hun gjorde det, og det var livagtig som et skib med master og alt. Så blev hun glad og vilde have os...
