Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: Tak for mad! Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
Ved begravelser i Kvong holder ligfølget stille ved dammen vest for præstegården og beder deres fadervor. Lunde.
da.etk.JAH_04_0_00259
Sorgekoner er de koner, der følger med liget til kirken. Det er ikke de samme, der pynter ligene og lægger dem i kiste dagen før begravelsen. Når en husmand blev begravet, var der kun én vogn, og mændene gik til kirken. Rask mølle.
da.etk.JAH_04_0_00250
Kistegilde holdes almindelig dagen før begravelsen. Kun koner indbydes, og de opvartes med kaffe og brød. På landet holdes klædegilde den dag liget iklædes. Lærer Larsen, Marstal.
da.etk.JAH_04_0_00249
En mand, der ejede tre gårde i Torning, kjøbte noget bergfisk på Lund marked. Så siger konen til ham: Hvitter skal vi have det? Når vi er døde, svarede han. Vi har vore kister lavede, og sa har vi nu her fisk, og der skal koges bogetgrød til vor begravelse, så kan vor henfart ikke koste ret meget. Konen døde forst, og så gik han selv omkring og...
Det første klædemon, den unge kone gjorde til manden den første vinter efter at de var komne sammen, var en sorrekjoll (sorgekjole), som brugtes ved begravelser og nåede nedenfor knæerne. I modsætning hertil var trojerne grumme korte. Når kvinderne havde gået med sort for en afdød i længere tid, tog de blåt på (blå hue, sløjfe, forklæde, forklæde) og...
Der boede to brødre i Vadgård i Roslev, den ene hed Thor, og den anden Pejer, og de var ualmindelig stærke. Der er fortalt, at en hest fra byen en gang i efterårstiden var gået i en skudtørvgrav, for gården ligger lige ved kjærsiden, og der samledes en mængde karle af byen, Roslev er jo en stor by, og stod og sled på den; men de kunde ikke få den op. Så...
En ejer på Allinggård forså sig mod regjeringen i så høj grad, at han blev dømt til slaveri på livstid. Så hed det sig, at han blev syg og dode, men der blev slagtet et to-års stude-ungnød og lagt i kisten, og begravelsen blev holdt. Et par aftener efter kom han ud i stalden og stod og klappede hans ridehest og sagde: "1 nat må du praje (o: holde for)."...
Stiftamtmand Thygesen på Matrnp begik det bedrageri, at han forte en skibsladning tommer fra Kjøbenhavn her over til Horsens og deraf lod opfore den store hovlade på Matrap. Det var kongens tommer, han tog, og så blev han dømt til at kysse den blå jomfru. Hans kone fulgte ham til skibet i Horsens, da han skulde over for at do. Han er sat ned i...
En herremand her på Nørlund hed Jørgen Mørch, han kjøbte godset mellem 1730 og 40. Det var en god herre, men han levede ikke ret længe. Hans kone, madam Mørch, var ikke adelig, og derfor blev hun blot kaldt madammen; men det var en rigtig god kone. I stedet for at udskrive karle af bendes eget gods kjøbte hun karle fra andet gods, og hvor forældrene døde...
Lige i begyndelsen af dette århundrede, da Mikkel Kjeldsen ejede Lerkenfeldt, da var der nogle bønder pa godset, som mente, at han forlangte alt for meget af dem, og de gjorde opstand og nægtede at udfore deres arbejde. Det førte til en proces, og nu viste det sig, at Mikkel havde misbrugt dem svært, og sagerne gik ham imod. Men så med et var det,...
Der var en Dynge Halm oppe på et Loft i Tjele Gård, og der skulde ligge en sort Hund i. Pigerne var bange for at gå derop om Aftenen. En Juleaften sad en af Karlene i Folkestuen og pralede af, at han turde godt gå op imod Spøgelset, og han var nu i det hele slemt forvoven. Han fik så en Pisk i Hånden og gik. Men da kom der noget og klemte ham sådan, at...
Erik Pedersens Kone i Klelund led af Tungsindighed, og under et Anfald af den gik hun ned til Høilund Å og druknede sig. Da de havde fundet hendes Lig og kom med Vognen for at kjøre det hjem, kom der, uagtet det var sidst i Oktober, en mægtig stor Stork til Syne, som stillede sig på Vognens Bagsmække og blev stående der, til de kom helt til Gården,...
Der tjente en Karl i en Gård i Nærheden af Ovtrup, og ham kom der en sort Hund til, og den fulgte ham overalt. Den kom også til ham om Nætterne, og ingen turde være i Karlekammeret sammen med ham. Selv når han om Dagen tærskede i Laden, kunde den komme og lægge sig i Halmen ved Siden af ham. Der døde så én i Gården, og samtidig med at Begravelsen skulde...
Mine Forældre kom til Lyndelse 1842. Da boede der i Byen en ældre Gartner, Schoumann, der havde en ældgammel Kone, Marie. Hun kom en Gang op til Moder, og da stod jeg som 8-Års Dreng og hørte på, hvad hun fortalte. Hun var kommen op i Kirken, da Folkene var ved at arbejde på at rydde Kisterne ud af Begravelsen, og disse Umennesker kastede et Hoved op...
Efterfølgende Stykke er sendt mig kort efter mit Besøg på Sandholt af Godsets Besidderinde, som har været så velvillig selv at optegne det. Det indeholder aldeles pålidelige Bidrag til Sagnets Historie og er altså helt værdifuldt til Belysning af den gamle, uhyggelige Sag, der har vakt så overordentlig megen Opsigt. E. T. K. Da jeg senere har fået...
Oberstløjtnant Nøragger ejede Sandholt i Tiden mellem 1800 og 1807. Han ønskede at få Plads for sit og sin Families Ligkister i Begravelsen under Koret i Lyndelse Kirke, men den var fuld af Kister, og han gav da Befaling til, at nogle af Kisterne skulde flyttes ud på Kirkegården og sættes ned i en fælles Grav. Dette skete også, og den Grav kaldes endnu...
Justitsråd Hans Nobels Søn på Sandholt, der hed Frits, var en vældig Rytter og Jæger. En Frostvej rsdag var han på Jagt på Lyndelse Mark og forfulgte en Hare, som søgte Tilflugt på Kirkegården og sprang ind i Begravelsen under Kirken. Han fulgte efter og fangede den der nede, hvorpå han dræbte den ved et Slag mod en af Ligkisterne. Han bandt den så til...
Der var en Pige på en 17, 18 År, hun skulde hen til en Mølle en Aften og hente en Skjæppe Gryn, og det var pænt Måneskinsvejr. Hun kom også forbi Kirken, hvor der gik en dyb Hulvej om ved med en Brink hen i Midten. Da hun så kommer og går hjem igjen, så møder hun der et Mandfolk, og så siger hun til ham: »Hvad går du her efter?« Hun glemte rent at hilse,...
En 10 Minutters Gang fra mit Hjem på Fløjbjærg Mark i Ødis Sogn boede en Familie, som mistede en lille Pige, de holdt meget af. Efter Begravelsen så de hende komme hver Dag og gå omkring og pusle ved hendes Ting, ligesom da hun levede. Hun kom ved højlys Dag, og hele Familien så hende gå og pusle omkring der i Værelserne og i Kjøkkenet. Hver Gang, de så...
