Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Forhen var kun tre måltider om dagen hele vinteren igjennem det almindelige, og man fortæller, at husmoderen svarede den, der om vinteren begjærede meldmad: Ja, bi, til du kan skaffe mig et byldeblad så stort som et museore, d. v. s. til ben i foråret. M. G. Krag.
Der siges om den gamle Frisenbjærg, som har ejet Duelund, at han en gang sagde til en anden bekjendt mand, der hed Mikkel Dalsgård: Nuen kalde dæ Mekkel Fjæt, ande kalde dæ Mekkel Skit, mæn dær æ missel åsse dæmm, dæ kalde dæ Mekkel Tyv! Fåwal, Mekkel Dalsgor! Samme Frisenbjærg begjærede, mens han levede, at få en kakkelovn sat på sin grav, for han var...
Aggerboerne havde den skik, at når de havde været på havet, så bar de fiskene hjem i deres kuber, og så var der den vedtægt, at den mand, hvis kroge havde taget mindst fisk, hans kurv skulde bruges til at bære alle æ fisk op fra æ skib, det var jo før at spare på de andres. Så træffer det sig en 34 gange, at den samme mands kroge tager mindst, og så...
En Mand skulde gjøre en Rejse fra Lemvig til Ringkjøbing, og da han kom der, skulde han ligge på en Gjæstgivergård om Natten. Men da han nu kom og begjærede Losi, fik han den Besked, te de kunde ikke huse ham, for alle Gjæsteværelser var betagne af rejsende. Der var kun et Værelse tilbage, men det kunde der ingen ligge i, for der gik Spøgelser i det. Det...
På forne Bymark (Valsø) er en Lund, kaldet Tules Lund. Og siges at have sit Navn af en Mand Tule, som skulde haft Lejerskab med en Bjærgfrue. Og der han omsider fortrød Gjerningen, begjærede han fra hende at erlediges. Hvilket da skede med sådan Vilkår, dersom han kunde så en Slags Sæd, som aldrig skulde høstes. Såede derfore en stor Egelund eller Skov,...
Der gik en gang så mange Nordmænd her nede for at tigge. Så loserede en af den slags folk hos min bedstefader. Men om natten var der gået en mus til hans pose og havde skåret hul. Næste morgeu begjærede han et fyrfad, som de forhen brugte at tænde deres piber ved, og så kom han ild i det og satte det midt på gulvet. Dernæst stod han lidt og sagde nogle...
Maren Splid i Ribe havde en broder, der hed Splid og boede på Splidsholm. Ligesom sin soster befattede han sig med sorte kunster. Således fortadles. at han narrede de omkring Splidsholm boende bonder til afslutte en kontrakt med sig om at inddige så meget af deres jord, sora..... Et par bonder kom gfende lidt efter prækenens begyndelse til kirken, og de...
Lidt her norden og osten for er en bakke, de kaldte Taw#bro bakken. Sagnet gik, at en engelsk præst skulde være begravet i den. Han døde om bord på den engelske flåde, der lå her i Ålbæks-bugten 1807, og han begjærede forinden, at de endelig måtte se at få ham i land og begrave ham. Det skulde jo ske i smug, og de satte da også en båd i land ved nattetid...
Bisgård ved Østerby har tidligere tilhørt bisperne i Århus, og nogle af dem har også boet på Bisgård. Derfra har den fået navnet Bisgård (Bispegård udtales på Samsø Bøsgor.) En bisp, som boede på gården, havde besovet en pige, som tjente der. Hjortholm i Stavns fjord høite den gang ligesom nu til Bisgård, og brugtes også den gang til at græsse stude på...
Folkene her stod i sin tid under en herremand i Jylland. Så var to naboer komne i trætte om en vej. Marken lå jo mest til fællig, og herremanden skulde da herned og afgive sin kjendelse. Han hørte nu på, hvad de havde at fremføre, og fulgte med ud på åstedet. Så længe manden begjærede vej tværs over den andens agre, tav herremanden stille, men da de kom...
Udi Gråmandstorpe sogn udi Nørre-Asbo herred haver boet tvende adelspersoner udi gamle dage: den ene ved navn Gråsvend eller Svend Grå, den auden hr. Thule Vognsen. Den første, som var Gråsvend, boede udi Gråmandstorp, udaf hvilken sognet og byen haver sit navn, at den kaldes Gråmandstorp. Den anden, hr. Thule Vognsen, boede udi Biersgård, som velb....
Der siges om den fornemmeste gamle kjæmpe Vidrik Villandsøn at skulle været begraven på Ederbæks slet i Grydby mark på denne side eller vesten for Sisebæks mølle, som de store stene står til syne på denne dag, næst op til landevejen, som man rejser til Sølvitsborg. Hvorfor at Vidrik ligger der begraven, mener de gamle, at han skulle selv begjært der at...
Ved Tubæks mølle i Skippinge sogn ved Præstø ligger Taplidthuset, der forhen skal have været den til Tubæks møllested hørende kro. Navnet skal være kommet af, at der en gang boede en krokone, der var meget kneben; når nogen begjærede en snaps hos hende, så satte hun ikke glasset eller tinbægeret hen på bordet og skjænkede, men holdt det skjævt i hånden,...
Min fader gik en gang til Hvanstrup og skulde gjøre hove. Så kom han forbi Gjøtrupbjærg, og der vilde han vente efter en anden, som også skulde komme, og så satte han sig ved bjærget. Da horer han knap efter noget, der rasler, og så ser han to jomfruer, der dandser. Så mente han, de begjærede, at han skulde dandse med dem, men da fik han at se, at de var...
De skulde til at have dem en kirke bygget i Fcldingbjærg, og så vidste de aldrig, hvor den skulde ligge. Så gav nogen dem det råd, at de skulde fa to mandvolme tyre bundet sammen, og hvor de fandtes om morgenen, på den plet skulde de bygge. Så fandt de dem også lidt norden for byen. Da de havde nu fået materialierne samlet sammen og skulde til at...
På en bondegård i Satntji havde man underbosfolk, der især opholdt sig i et kammer i den ene ende af huset, der kaldtes æ kleve. De var til jævnshold usynlige. En sondag formiddag kom en lille pige hen til tjenestepigen i huset og begjærede en saks og en redekam. Forst sagde hun nej, men da de lovede, at hun skulde få brudestadsen at se, lod hun dem få,...
