Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En præst lod tillyse sondag før november, at hvem der havde unge mennesker, der skulde gå til konfirmation, skulde snarest mælde sig. Så kommer den rigeste bonde i sognet, han havde en datter, som skulde gå, og det var præsten glad over, for der vilde nok vanke rige gaver. Alt hvad der sådan kom ind, det fik hans kone. Ja, lille mand, siger hun, da...
Min moders moders moster drog op sønder på, for det de fik større lønne der. Da hun havde været der i flere år og havde tjent mange penge, drog hun hjem ad. Men da kunde en ikke komme så nemt over bunden som nu, og hun måtte da en aften losere sig ind i en kro. Hun flyede kromanden hendes penge at gjemme, da hun ikke selv turde have dem. Det så en ung...
Der var en skrædderpige, i den tid de stod åbenbar skrifte, hun sad i skriftestolen, og præsten hørte hende ud, om hun havde aldrig været i med mandfolk. Nej, ikke det hun vidste. Om hun da aldrig havde tænkt på det. Jo, det kunde hun jo ikke nægte. Ja, så var det lige så godt, som hun havde gjort synden og bedrevet boer, og der blev ikkecandet for, end...
Fårgård ved Løgumkloster er en stor Gård med mange Stuer, men et Par Stykker af dem turde de ikke komme i om Aftenen. Oppe på Loftet stod et stort Skab, og inde i det stod på Bunden mange Våbener, men på en Hylde der inde lå et Menneskehoved. Det Hoved var alle Folk bange for at røre ved, og de var i det hele bange for det Skab. De havde flere Gange...
Ned gjennem Tinning og Norringure Skov fra »Skovfryd« til Hinnerup har der fra gammel Tid gået en Vej, som kaldes Grevevejen, og af hvilken der på enkelte Steder i Skoven endnu sees Spor. Til den Vej er knyttet det Sagn, at en Herremand, som man kalder »den onde Parsberg«, og som i gamle Dage boede på Jernit, i mørke, stormfulde Efterårsnætter skal komme...
Der var en Nisse i en Mølle, og ham havde de sådan et Spektakel med om Efteråret i den Tid deres Køer kalvede. Han vilde altid ligge og brøle i Grævningen, og når Pigerne så kom op og slæbte af med ham, slog han en Skranni op og var igjen Nisse. Så får de en fremmed Pige til November, og Pigen, der blev i Gården, siger til hende: »Vi skal døje noget i...
Da den nu for nogle år siden afdøde gamle mand Jens i Nygård i Borbjærg havde bygget to huse af den nye gård der, hvor den nu står, kom hans gamle fader, der levede den gang, i tanker om, at der i den høj ved gården i gamle dage skulde have været en røverkule, hvis beboere havde bedrevet meget ondt, og at han tit i hans drengeår havde set og hørt spøgeri...
Jo, at der er spøgeri til, det er rigtignok både sikkert og vist, og det fæleste spøgeri nogen her véd af at sige, det gik for sig i en gård i Væggerløse sogn; men det var også en gruelig synd, der var bedrevet. Det var henne i en anden gård, at både manden og konen døde af en smitsom sygdom bort fra en tre, fire små børn; så skulde jo familien tage sig...
Vesten ud fra Trunderup by (Kværndrup s.) lober Rokkergyden (Rakkergyden), og tæt ved denne og nær ved byen findes en lille eng, som kaldes Rokkerkjæret eller Rokkeret. Her omkring har der også været fortalt, at der var spøgeri. Der skal nemlig gå en hovedløs mand ved enden af Rokkergyden. I en dam på gårdejer Niels Knudsens grund, der står i forbindelse...
Kongstedlund ligger tæt ved Lille-Vildmose på dennes vestre side, og marken er på de øvrige sider omgivet af kjær. Gården skal for flere hundrede år siden have været omgivet af vand på alle sider, så at den lå på en lille 0, idet mosen og kjærene stod under vand. Den var da en stor borg og beboet af sørøvere. Senere blev den en almindelig herregård og...
Her foruden siges af en kjæmpe, som skal ligge begraven udi Oddersbj&rgs nørre vang, som skal hedde Lønne, af hvilken et bjærg samme steds og nogle agre skal have deres tilnavn og kaldes Lønnebj£rg og Lønne agre. Af hvad slægt han er kommen, og hvad manddomsgjerninger han haver bedrevet, véd ingen (som nu lever) af at sige. Store stene er oprette...
