Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en degn i Veerst, der hed Hansen de kaldte ham ellers Bows-Hans. Han var så gjerrig, at når han blev budt med til gilder, sultede han to dage før og to dage efter, eller så længe han kunde holde det ud. Men så ved gildet var han nær ved at foræde sig. Under ofringen skrabte han til sig, snart forend pengene blev lagt. Da præsten bebrejdede ham...
Der var en mand her i Visby, der hed Snøvle-Jakob, han var på sognet. De lagde en forfærdelig mængde børn til, men de havde engelsk syge allesammen og døde, det ene efter det andet. En tid havde de dog en del levende. Da konen skulde have det syvende eller ottende, bebrejdede en af sognets beboere ham, at de fik så mange børn, og han kunde ikke fbrsørge...
Snovlc-Anders fra Nordskov var just ikke af de klogeste, men stærk var han. Han var meget for at arbejde i træ. men duede ikke til det. Således lempede han hjulfel, men hug det meste i brænde. Så bebrejdede folk ham det. Han svarte. at det var bedre, et stykke træ var fordært, som en mand var ulært. På Granlund havde de en tyr, der var bleven gal, og det...
I Skovs tid sad en studedriver og drak i kroen, mens studene gik af sig selv til Randrup. Han bebrejdede ham det, men driveren svarede: Som herren er, så følger ham svende. Lars Nielsen, Vinkel.
Den gamle Jakob Provst tjente som dreng hos amtsprovsten i Store-Ring. Det var en rigtig spilopmager. En dag kom præsten i Skivholme ridende hos provsten i besog. Porten til præstegården var altid stængret, og da nu Jakob kom for at lukke ham op, så siger han: Ivan a ikke kjobe Deres ridepisk og forære provsten den, for nu har han lige slidt hans egen...
Jorgen Skade i Eriknavr fortalte tit om Skaldel-Lars. Han var en Gang ved at spille Kort, og så bebrejdede hans Medspillere ham, at han spillede falsk. Han svor da på, at hvis han havde spillet falsk, så måtte Fanden plukke ham. Da Spillet havde Ende, gik han hjemad, og Folk skal da have hørt ham skrige henne under en Bakke. Mens Jørgen var helt ung,...
Min Kones Bedstemoder tjente ved Pastor Munch, og da manede han én ned ude i Lunden, det er en lille Plantning, der er lige osten for Præstegårdshaven. Det var en, der havde gået der i mange År, og nu vilde han prøve at sætte ham ned. Han sagde til Pigerne, da han gik, at de ikke måtte se efter ham, men de kunde ikke dy dem og stod og kikkede ud ad...
da.etk.DSnr_05_0_00407
Der var en Mand, der boede i Vester Klit i Tværsted, han hed Peder Larsen, og han finder en Mand på Stranden, der var i Dødsnød, og så beder han ham om at tage ham til sig og pleje sig. Tillige med viser han ham, te han havde nogle Penge på sig at betale med. Men Manden syntes, han var nær død og slog ham så ihjel og tog Pengene. Han havde gode Støvler...
Til Gården Nygård ved Øster-Lindet hører en Plantage, og her boede i ældre Tid en fattig Kone, som en Nytårsaften kom ind til Kokkepigen på Gården og bad hende om et Brød, da hun intet havde hjemme. Kokkepigen gav hende 2 Brød, og hun takkede og gik, men bad forinden Pigen om ikke at sige noget om det til Husfruen. Dagen efter gik Pigen ind og fortalte...
Der var en Degn her i Øster-Lindet, der hed Niels Iversen. Han var god til at regne og har opmålt Landet og forfattet vor Jordebog. Men han var slem til at slå Børnene. En Gang, han skulde ringe Kirkeklokken, gik den i Stykker, og da Præsten bebrejdede ham det, måtte han også indrømme, at han var Skyld i Ulykken. Men så tilbød han, at han skulde nok...
Den gamle Provst Birch i Skjoldelev var en Gang i Århus. Så skulde han kjøbe 2 Jydegryder til hans Kone, men på Hjemvejen opdager han, at den ene er i Stykker, og så hugger han den hele ud imod Stenmuren og råber: »Så til Helvede både med Sik og med Sak.« Han havde 2 Ligtaler på Lager, og når nogen kom og bestilte Ligtale over en Afdød, spurgte han...
Per Ibsen på Tyrrestrup var gift med Herremandens Datter på Torupvolde. Han hed Mus, og en Gang bebrejdede han ham, at han havde revet 18 Kirker ned. Det blev Per Ibsen så vred for, at han fik i Sinde at skyde Mus. Han prøvede det først en Juleaften ved at sigte efter ham ind ad Vinduet, men den Gang ramte han ham dog ikke. Svigerfaderen sagde så, om Mus...
Junker Eskild på Estrup friede til Jomfru Antolille på Fovslet; men han fik Afslag. Eskild og Adelbrandt på Drenderup var Lavsbrodre, og en Dag var de samledes tilligemed flere andre Herrer på Estrup i Besøg. Så kom de i Snak om Kvindfolk, og så siger Adelbrandt, te det Fruentimmer var ikke født, som han kunde blive forlibt i. Sagen var, han var sådan en...
Faldborg Kirkeplads, nu i Vindum Sogn. Indtil 1884 lå Kirkegården helt uberørt, og Gravtuerne på den var meget kj endelige, så den sandsynligvis endnu var benyttet som Begravelsesplads længe efter, at Kirken var reven ned. Kirkegårdsdiget var der også, og midt på Pladsen var en stor Dynge Natursten. Rigtignok var der forsvundet mange af dem, for da...
På en gård i Fjellerup, der hedder Hagenbjærggård, spøgte det en tidlang meget stærkt. Manden hedder Niels Madsen. De havde en pige, hvis tøj blev smidt ud midt om dagen. De kunde lukke hendes kiste i lås, og et øjeblik efter var tojet smidt omkring hist og her i gården, på møddingen og udenfor. Der sad vagt ved tojet, men det skete alligevel tit og...
I Arup præstegård havde de også meget spøgeri. De havde en hund, der ikke kunde stå bunden, uden den fik brød hver aften. De havde også en bås, hvor ingen kreaturer kunde stå bundne. Derfor havde de to beder stående der. En aften spøgede det helt forfærdeligt oppe på et høloft. Min bedstemoder, som tjente der, hørte det en nat, hun sad ved en ko, der...
da.etk.DS_05_0_01690
I Glynge by i Salling eller ved byens mark ligger en mose, som kaldes Kjelds krog. I et hjørne af mosen er et uføre, og derved et hul, som endnu er så dybt, at man med den længste lægte ikke kan finde bunden. En gang for længe siden boede i Glynge en mand ved navn Kjeld, der efter sin død blev så slem en gjenganger, at ingen kunde have ro for ham på vej...
På den lille 0 Mandø fortæller man følgende: Der var en gang to strandmænd, som fandt to lig, der var drevne til land på en sandrevle Knuden. Strandmændene skulde nu have mældt det til strandfogden, men da der hos ligene fandtes en del kostbarheder, tog de disse og begravede ligene i sandet, i det de troede, at det aldrig vilde opdages. De gik så hjem i...
Bisgård ved Østerby har tidligere tilhørt bisperne i Århus, og nogle af dem har også boet på Bisgård. Derfra har den fået navnet Bisgård (Bispegård udtales på Samsø Bøsgor.) En bisp, som boede på gården, havde besovet en pige, som tjente der. Hjortholm i Stavns fjord høite den gang ligesom nu til Bisgård, og brugtes også den gang til at græsse stude på...
Præsteu i Lyngå lå i uvenskab med frueu på Helstrup, som den gang var en herregård. Hun kaldtes Rødedands (Røødåens). I særdeleshed oprørte det fruen, at han aldrig mødte til bestemt tid i kirken. Flere gange bebrejdede hun ham dette, og han satte sig da for at være mere akkurat med tiden, men kunde alligevel ikke få bugt med siu slemme vane. Da hun så...
