Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
41 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: barsmark
Det var forhen skik at våge ved ligene. Ved en bestemt lejligked drak dem, der vågede, så meget, at de fandt på at lege blindebuk der inde. Det var ikke langt fra præstegården, og de gjorde sådan støj, at pastor Bendixen horte det, og så forbød han den skik for fremtiden. — En gang spøgte det ved Bulbroen, og næsten ingen turde passere det sted ved...
da.etk.JAT_04_0_00391
Ikke alle har lige godt held med biavl, og ved dødsfald hænder det ofte, at den afdøde tager lykken til bier med sig i graven. 1850—51. J. H. Riis, Barsmark.
Vejen fra Stollig ud til den gamle laudevej kaldes Ulvgrav-forte, og nogle marker, der stoder op til forten, kaldes Ulvgrav. Landevejen på det sted kaldes Dimruen. Her har været en ulvegrav. Det hændte sig en gang, at en spillemand fra Åbenrå ved nattetid kom gående med sin fiolin under armen og vilde hjem. Han vilde måske skyde gjenvej og var nu så...
da.etk.JAT_01_0_01750
Lidt øst for Barsmark skole ligger et hus, som i gammel tid kaldtes Ulvhus, og det skal have fået sit navn af, at folk drev deres får derind om natten for at have dem i sikkerhed for ulvene. J. H. Riis, Barsmark.
da.etk.JAT_01_0_01749
I kvægpestens tid flyttede beboerne deres kvæg ud i buller, som do gravede ind i bakkeskrænterne og dækkede med grene og torv. Af en sådan halv underjordisk stald bar der været spor på en mark i nærheden af Ottesgård her i Barsmark. En anden lindes på marken Spiamslykke ved Dybvighoved.
Omkommer gårdhunden i en ildebrand, vil den samme gård snart brænde igjen. j. H. Riis, Barsmark.
da.etk.JAT_01_0_01728
I hundedagene blostrer æ mål. Mål: regnbyger. J. H. Riis, Barsmark.
da.etk.JAT_01_0_01706
Vandet skal nok komme til at løbe i agerrenene i januar, om vinteren end er nok så hård. J. H. Riis, Barsmark.
da.etk.JAT_01_0_01698
Når træerne drypper af dug på påskemorgen, bliver sommeren frugtbar. J. H. Riis, Barsmark. Mette Marie Nissen. Ørderup.
Det regner, og dot suser, det ser så gråt i sky, Gud nåd' de arme hierdreng', som er så langt fra by. Gid Fannen had di skrærrerer, som serrer så gåt i ly. Kasper Thaysen, Barsmark.
da.etk.JAT_01_0_01605
I Midten af forrige Århundrede levede to Mænd i Løjt Kirkeby, som hver ejede en Cyprianus og forstod deres Sager helt godt. En gammel Kone i Kirkeby, hvis Spinderok gjorde sig balstyrig, og efter hendes Mening måtte være forhegset, henvendte sig i sin Nød til den ene Mand om Hjælp. Han lovede at bringe Sagen i Orden. Han ordrede Konen til at gå hjem og...
I Hjordkjær og andre Sogne vester på brænder de Gadeblus Voldborg Aften. Men på Als brænder de St. Hans Aften. Løjt S., Åbenrå A. J. H. Riis, Barsmark.
da.etk.DSnr_06_0_00533
Endnu i Midten af forrige Århundrede boede en gammel Kjælling i Løjl Kirkeby, der havde Ord for at kunne hekse, og hun kunde også påtage sig Skikkelse af en Hare. Alle gamle Kj ællinger, der var Hekse, red til Bloksbjærg St. Hans Nat på et Kosteskaft for at holde Helligaften hos gamle Erik. For at sikre sig for dem, når de rider forbi, tændtes der Bål på...
Her tages også en Pilevånd i Hænderne, når man vil Søge efter Vand. J. H. Riis, Barsmark. Løjt S., Åbenrå A.
da.etk.DSnr_06_0_00390
På Bodum Bjærge boede en Mand, som hed Bærtel, og som fuskede noget i at kurere Sygdomme. Af den Grund fik han Navnet Bertel Doktor. Der kom Folk nok til ham, og han fik da Lyst til at anskaffe sig en Cyprianus. Da han nu læste i den, kom der så mange Krager omkring Huset, og jo længere han læste, jo flere blev der. De skreg i Halsen på hverandre, og det...
da.etk.DSnr_06_0_00098
Den sidste katolske Præst i Løjt hed Pater Johan Tam. I hans Tid kjøbte Bønderne noget Land, der havde tilhørt det nedlagte Løjt Kloster, for der at opføre en Præstegård. En Bonde fra Nabolaget flyttede Grændseskjellene, og det skal være ham, som går igjen på Præstelund. Det er en lille Skov med en Lykke, som hører til Præstegårdens Jorder. Der er nu på...
På Skovby Østermark i Nærheden af Sønderskov findes en Del Løkker, som kaldes Horn. Dette Navn stammer fra de Høje, der er på disse Marker. Bemældte Marker henlå som så mange andre i gamle Dage længe uskiftede, og nogle Bønder i Skovby ejede dem i Fællesskab. Da det tit var Skyld i Uenighed mellem Ejerne, besluttede de omsider at skifte Markerne, og...
da.etk.DSnr_05_0_00830
Den Mark, hvorpå Løjt Sogns nye Kirkegård er anlagt, og de omliggende Marker ned ad til Præstegården skal i sin Tid have været Fællesjord og hørt til Løjt Kloster, men det blev senere udstykket. Før den Vej, der fra Præstegården fører til Skovbyvejen forbi Kirkegården, blev anlagt, var der kun en Gangsti, som endte med en Stente, der altså var på samme...
Fra den østlige Ende af Barsmark Bygade fører en Vej imod syd, som kaldes æ Hollevej (Hulvejen). I den søndre Ende af Byen, ikke langt fra Ejlsø ligger et lille Hus, som kaldes Røghuset eller Røgkammeret. Her boede en Gang en Kone med sin Datter, og hun fødte i Dølgsmål. De tog så det nyfødte Barn og bar det hen i den nærliggende Enemark Skov og dræbte...
da.etk.DSnr_05_0_00716
I Begyndelsen af forrige Århundrede arbejdede en gammel Snedkermester fra Bodum ved Orgelet i Løjt Kirke. Da det var ved Vintertid, og Dagene var korte, plejede han at arbejde ved Lys til sildig om Aftenen. Som han nu en Aften stod ved sit Arbejde, så han en lille sort Mand komme gående fra Korsgangen ned ad Kirkegulvet, og han blev stående nedenfor...
3