Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
N°tr pastor Vieths folk til julehøjtiden lavede til i kjøkkenet, hørte de tit om aftenen slag på en dør, som vendte fra stegerset ud til kirkegården. Når folkene klagede sig for præsten herover, sagde han altid: "Det er noget, der har været fra gammel tid, det skal I ikke agte." Men en gang tik han en karl, som vilde vide, hvad sligt var. Han slog døren...
Der var meget Spøgeri på Håstrup, lav Augustinus var Mand der. De rullede med Rullen på Loftet, og en Aften, da han kom hjem og hørte det, bandede han på, han skulde nok få det sat til Side, og så gik han derop, men kom baglænds ned. Der gik også et Kvindfolk og skringlede med nogle Løgler der nede, hende kaldte de Løgel-Moster. Men så fandt de en Del...
Der var en Post i Kjøbenhavn, hvor der skulde stå en Skildvagt hver Nat, og de så altid en grå Kat, som kom forbi ham. En Nat, da en Skildvagt kom og løste den anden af, sagde han: »Så du den lille, grå Mys?« Han sagde ja. Så bandte den første: »Jeg skal, som han kunde lægge til, nok gråmysse ham.« Men om Morgenen efter, da lå han og var split ad. Siden...
Der var en gårdmand i Vole, der hed Kristian Hjort, hans broder gik på gården ved ham og paste kreaturerne, og det var et meget gudfiygtigt menneske, der aldrig kunde lide at høre nogen bande. En aften var han ude at flytte hestene i en dal, som kaldes Havredal. Folk havde sagt, at der gik spøgeri, men han havde aldrig villet tro det. Bedst, som han går,...
da.etk.DS_05_0_02073
I en gård i Grejs spøgte det svært, og hestene gjorde sådan tummel. Karlen rejste sig da og bankede dem og bandede over, at han kunde ikke sove for dem. Så kom der en mand ind i kammeret til ham med en sabel i den ene hånd og et lys i den anden og sagde: "Lig rolig, du dreng, eller du er dødsens." Om morgenen spurgte de karlen, om han ikke havde sagt...
En snedker Legård fortæller, at der kom en stor hvid kat og strøg sig op til hans fødder. Han hug næsen af hans træsko i siden på den flere hundrede gange, men den blev ved at stryge sig op til ham og gå over vejen og tværs over til ham igjen hvert øjebhk. Det forsvandt ved Hvidbjærg kirke. Han bandede frygtelig på, at det var sandhed. p. chr., mors.
Der var en, der gik og tiggede oppe i Salling, og de kaldte hende ellers Løjenfædder-Maren, hun så så ussel ud i Klæder, og hun må have set særlig dårlig ud om Fødderne, men det var just ikke af Armod, for hun havde alligevel samlet sig nogle Penge. Så kom Døden over hende, ligesom den kommer over os hver en, og hendes Gj emmer blev så efterset, for de...
Der var spøgelse i Meldmølle i Tømmerby, og det blev sådan, at ingen kunde være der. Det kunde tage borde og sengen og alle mulige ting og smide for dørene, og så snart de vilde sætte noget på bordet, krus eller andre ting, tog spøgeriet det og væltede bordet omkring. Når de skar hakkelse, kunde det tage kisten og smide op mod hanebåndet og gjorde sådan...
Niels Møller, der var slem i Munden, gik tillige med en anden Mand en Aften fra Skovgården gjennem Hyllested Bjærge til Hyllested By for at besøge Jens Povlsen der. De spillede Kort hos ham hele Aftenen, og da de hen imod Midnat skulde hjem, sagde Niels Møller: »Lad nu J. N. komme i Aften, så skal a som han kunde bande gjøre Kål på ham.« J. N. var en...
En Soldat havde hungen sig i Vestbjærg Bakke i Sulsted, og siden var der altid nogen Galskab på det Sted. Nogle Karle fra Sønder-Elkjær havde været i Ålborg med Korn, og siden de så kjørte hjem ad, var Avlskarlen, der hed Smede-Kræn, kjørende forved, og han sad og bandede den Soldat: det var en net Karl, der vilde sådan hænge sig der, det var upassende...
Dorte Rønbjærg, som var gift med Per Rønbjærg, der var kjøbmand i Skive, gik igjen i hendes eget hjem. Hun gik og rumsterede oppe på loftet og målte op af kornet. Der var lavet et hul i porten, te hun skulde have hendes gang ud og ind af. De klagede dem over, at de ikke kunde have dørene lukt og stoppet til. Thomas Åås fra Skive sagde, han skulde, som...
Osten fra Tisted ligger en herregård sønden landevejen, og der kom en gjenganger ridende til. Han band hans hest uden gården, og så kom han ind i nogle kamre, men ikke ind i sovekammeret, derimod satte han hans ansigt på vinduerne til det. Nu var de jo kjede af hans fart, og så var der en præst, de kaldte den bitte præst, han kunde mane de døde, min...
Om præsten Berg i Hem fortælles forvist, at han gik igjen. I krigens tid (1848) blev der, som bekjendt, samlet penge ind til soldaterne, og da også i Hem sogn af præsten og i Norup af sognefogden. Der kom skrivelse med tak fra soldaterne til alle sogne der omkring og særlig til præster og sognefogder, der havde forestået indsamlingen; og der kom til alle...
Slanler-Lavst var god til at mane. Degnen vilde også forestille at kunne mane, men han var bleven standende på Halvvejen og havde ikke gået den sorte Skole helt igjennem, men Præsten havde bestået den hver Stykke. Nu var der så meget Spøgeri på en Udflyttergård, og det havde Degnen taget sig på at sætte væk, men det gik ham.lige godt på. Så kunde Præsten...
I Sønder-Vissing havde de forhen den Skik, at når én af Gårdmændene kjørte til Mølle, så kjørte han rundt omkring og tog Korn med fra de andre Gårde, og sådan skiftedes de så til at kjøre. Så var der en Mand, der hed Anders Hansen, en Dag var det hans Tur at kjøre, men det blev langt hen på Aftenen, inden han fik malet og kom på Hjemvejen. Nu skulde han...
Lige ved Røverstuen i Ørslevkloster Skov ligger et lille Hus, og fra det og hen til Ørslevkloster Kirkegård går en So. Når så Folk kommer ad det Strøg om Aftenen og særlig ved Midnatstide, så kommer den traskende bag efter dem, men den holder sig altid i en vis Afstand fra Folk, og ingen kan komme nær til den, for når de vender sig om og går efter den,...
Nogle fiskere, hvoriblandt min fader, kom en aften gående nede fra fjorden og her op imod byen. En af dem, Niels Overgård, skiltes fra de andre og vilde ga hjem ad. Da ser han én gå for ved sig, der lod, som han vilde samme vej op mod byen. Han siger da: "Bi, te vi'kan følges ad," men så kunde han kjende ham, det var den gamle degn. Han siger; "Kan du gå...
Ved Tidselholt i Svendborg-egnen findes et led, som aldrig kan holdes lukket om natten. En af de gamle ejere kommer nemlig hver nat farende med sorte heste og sort tjener og kusk. Da nogle folk en dag sad i borgestuen på gården og talte om det, og én sagde, at leddet, om man aldrig lukkede det så godt om aftenen, dog stod på vid gab om morgenen igjen,...
Det spøgte i Uggerby Kro. I Sønderenden af Huset var en stor Stue, der brugtes til Dandsestue, og indenfor var der et Gjæstekammer, hvor ingen vel kunde opholde sig om Natten for Spøgeri. Nu var der en Lærer i Egnen, som hed Lars Kristian Pedersen, han var Lærer om Vinteren og Murer om Sommeren, som Skik og Brug var i den Tid, og han havde Akkord på at...
Degnen i Jersie kjørte en Gang Hø hjem med flere Vogne. Og da de skulde over Kirkegården med det, så hændte det sig, at en kjørte over en Ligsten med Læsset, hvorved et stort Hjørne gik af den. Nu lå denne stygge Sten en lang Tid på Kirkegården, uden at nogen brød sig derom; men endelig tog Manden, fra hvis Hus den var kommen, den hjem til sig, lod lægge...
