Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Moderen til den gamle kammerherre på Stensballe var Griffenfeldts datter. Han var chef for kyrassererne i Horsens, og så var der en general, der skyldte ham for, at han i smug havde listet stude ud til Englænderne i krigens tid. Så fordrede kammerherren ham ud til en duel, og den stod på Als. Han havde flag på visse steder fra Als til Stensballegård...
Johan Valker havde stjålet en okse og skulde i gabestokken. De gav ham en pægl brændevin for selv at spænde klaven om balsen. Gveve-Søren, Nordby.
Den gamle mand fra Ballegården i Kolind kunde huske ulvene. Et sygt får skulde de aldrig tage, derimod bed de det i balsen og lod det gå straks. Sæ havde folk den tro, at fåret kom sig. per Rytter, Testrup.
Majnnineds katte trækker tøj (snoge og orme) til huse. Håret er askavad (afslidt) om balsen på dem, for der har snoge og orme snoet dem om,'når kattone har båret dem hjem.
Der lå en gang en dreng ved en høj, og så kom der en præst kjørende forbi. Drengen tyktes, at det var rart at være præst og sådan at blive kjørt omkring, og han havde da hørt, at svoren ting gik snarest for sig, og han gav sig da til at bande på, at han ikke vilde være præst. Siden har man benyttet det ordsprog, at det kan ikke nytte at tage en hyrde ved...
En klog mand skrev således for tandpine: Argos sargos fargos. Vedkommende, der fik rådet, måtte ikke læse seddelen, men skulde bære den om balsen. Efter at tandpinen var gået over, skulde seddelen begraves.
A var markmand og skulde ud ad marken at se efter kreaturerne en dag, om der var ingen luse, men min træsko var gået i stykker, og så vilde a i en fart stande den, men der kom a til at skjære hånden her er arret efter det endnu og fik en åre skåren over, og det blødte så voldsomt. Min dreng lob nu over og kaldte ad en kone ved den anden side af...
I Dørup by var der en mand ved Hans Tønnesen, han havde en kalverad liggende ved hans gjævningshul, og når nogen tog den bort, kunde ingen være i gården for spektakel. Folkene i gården kunde somme tider høre en voldsom larm på kreaturerne i stalden, men når de så kom der ud, var der ingen ting at se, alle kreaturerne lå i god ro. j. balsen hansen.
Når et barn begynder at få tænder, skal man fange en mus levende, trække en tand ud af munden på den, så lade den løbe igjen og binde barnet den tand om balsen i et bånd, så får det ingen tandpine. F. Wennerwald.
Når børn er ved at få tænder, skal de bave en violrod at bide på eller et bånd med pæonkjærner om balsen, for at de ikke skal få tandfald. p. v. Jensen, Stige.
I Dørup skov, Voerladegårds sogn, er der et sted, som går under navnet Rovergraven. Der boede en gang en røverfamilie, nemlig en gammel kjælling og hendes tolv sønner. Stor var hun som intet andet kvindfolk, og de var meget grusomme. Når de fik fat i nogle mennesker, slog de dem ihjel og tog, hvad de ejede, og når det blev knapt med fødemidler, måtte den...
Der var en gang nogle fiskere fra Ømborg, som havde hørt, at der var en kiste ude i Mos sø. De besluttede da at drage kisten op. En dag, da de var ude at drage våd, fik de fat i den. Ingen måtte tale, inden de fik den i båden. Men som de står og haler i kisten, får de en stor sort hane at se på enden af den. Den ene af mændene siger da: "Nu har jeg...
Et sted havde de et dværgebarn, og så søgte de. præsten om råd. Han sagde, at hun skulde feje det ud over dørtræet, Præsten kom med en øgpude om balsen i steden for krave, og så er det barnet siger: "Nu har a set Rold skov opgroet og nedhugget syv gange, men aldrig har a set en sådan præst." Da det nu blev fejet ud, sagde konen : "Ja, når du kan huske så...
