Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
St. Hans aften pynter man alle dørene med majgrønt, si kommer heksene ikke ind, og ovnsrageu og kosteskaftet gjemmes forsigtig. Hestene trækkes også somme steder ind den nat, men de skydes baglænds ind i stalden. Korsør-egn. Chr. R.
En kone skulde lære en karl at være heks, og så gik de op til kirken. Der skulde han gå baglænds om den og blæse i nøglehullet og sige: »Nu giver a mig Fanden i vold både med legem og sjæl.« I det sted sagde han: »A giver dig, kjælling. Fanden i vold både med legem og sjæl.« Så bliver kjællingen jo gal, og hun stimest så længe med ham for at få ham til...
En dreng på en 12, 13 år tjente ved en gårdmand, Jens Pedersen i Tudvad, og passede fårene. Det er kun en halv snes år siden han døde, og han har selv fortalt det her inde. Så boede der en huskone ved siden af marken, og hun vilde lære ham at hekse. Så satte hun to bitte kloeret (kløvede) pinde ned i jorden et lille stykke fra hinanden, og der lagde hun...
Heksene red til Troms kirke i Norge på st. Skade aften. Det var den aften før Skjærtorsdag, der kaldes sådan. De red på ovntræer, og de smurte dem. Når de red, brugte de altid at slås på vejen, eller måske efter at de var komne til vejende. Der var megen tale om det hekseslagsmål, og én af dem sagde en gang fejl og sagde: »Hel i aften og såret i morgen.«...
Vi drenge havde meget vor legeplads på kirkegården, og så havde vi hørt, at når vi gik baglænds tre gange rundt om kirken og ind i æ skrøwt og fløjtede ind ad løglhullet til kirken hver gang, og endelig gik ud og lagde os ned mellem to grave, så skulde de dcde komme op og vise sig for os. Jeg har været med til at gjøre det én gang, men der kom ingen, og...
Når man bar kjøbt svin, skal man kaste dem baglænds ind i stalden, så trives de bedst. j. m.
En gammel mand i Skrærup blev syg, og så kom der bud efter en klog mand. Da han kom, sagde han, at den syge var forhekset, slog ild over ham, tog så deres brødkniv og satte bagen af den til mandens fod, samt bad ham træde til, det han orkede. Så trådte han til, så hele sengen rystede, men den holdt dog, uagtet det var meningen, at den skulde have gået i...
Når én får en kalv at lægge til hos en anden, da tager konen i huset, før kalven flyttes, en håndfuld salt og lægger på kalvens ryg. Hun tager også nogle hår af kalven, for at lykken ikke skal gå fra huset. Er hun en heks, kan hun med disse hår tage mælken, som kalven skal malke som ko. Flytningen sker om aftenen, for at kalven ikke skal blive overset af...
Første gang efter at koen har kælvet, rykker man den baglænds ud af døren. Dette bruges endnu i eu gård i Himmerland. Det bruges også mange steder at malke over en kniv og sætte en kniv og en saks over døren første gang, koen går ud. Kr. Østergård.
Der tjente en pige i Oammel-Mølle i Båsted, der hed Mette Dystrup, og hun var så ilde lidt af alle sine medtjenere. De snakkede sammen om, hvad de skulde gjøre for at få dem hævnet på hende, og en vaskerkono kjendte dem da det råd, at de skulde tage en blind kattekilling og putte baglænds gjennem hendes trøjeærme, så skulde hun blive lokket, inden år var...
Konen i Krageskov var bleven forhekset. En klog mand havde sagt, at hun kunde komme sig, når hun fik et par briller på med et par rode JHutråde i og så sad med dem i kirken på en stol oppe ved alteret og så ned på kirkefolkene. Hun fik også lov til det af præsten. I hendes hjem måtte ingen komme ind, uden at de skulde gå baglænds ind. Der var...
Konen i Gården Krageskov, Jerup, var så rædsom overtroisk, og alle folk, som kom der, skulde gå baglænds ind. Hun fandtes en aften i en ny grav på kirkegården. Der var altid kreaturer syge der, så en hest og så en gris o. s. v. Hestene blev trukken gjennem en græstorv. Hun søgte også ned til Vindblæs-konen, der gav hende det råd, at hun skulde gå med...
En gammel mand her i byen, der hed Lars Mors, tjente som rlyttehjorde på Skjærum Munkegård. Han traf en dag en hare, der lå på agrene, og kom så nær til den, at han kunde slå den med køllen. Men idet han vilde slå til, fløj køllen op i panden på ham og slog, så han faldt baglænds over. Maren Søreusdatter, Egå.
En gammel kone på 80 år fortæller: Jeg havde en broder, der blev syg, han var den gang kun eu 10, 12 år. Sygdommen kom i hans store tå, han blev sort over hele legemet, og hovedet drejede sig på ham, så nakken kom til at sidde, hvor ellers hagen bar sin plads Drengen var naturligvis forgjort, for Peder Andersens kone var nu sådan en slem én og kunde...
Der var eu heks i Oster-Ælàlund, de kaldte hende Maren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone søgte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der...
En gang var jeg så plaget af koldfeber, og da jeg vidste, at Jens Bennetsen i Tved, Igeslcov sogn ved Frederits, kunde belbrede for den, gik jeg til ham og fik også råd. Han skrev nemlig noget på et stykke papir, der blev sammenlagt og syet ind i en vadmelsklud. Denne skulde jeg bære, hængende på struben i en uldtråd om halsen i syv dage, hvorpå jeg...
En gang kom en gammel kone til mig på vejen, oghun havde en bitte pige ved hånden på en 7, 8 år. Kjællingen spurgte mig, om hun kuude få pigen op at age. Det sagde a nej til, for a havde et knæk læs tommer på. Så blev hun vred på mig og sagde nogle knubbede ord. Jeg standsede i det samme og lod bæsterne tage pust, for at do kunde trække op ad bakken. I...
Der var en Skibstømrer på Turø, der hed Niels Madsen, han havde en Datter, Kristine, der var på en 10, 12 År. Hun blev forgjort, så alting kom til at vende avet på hende. Når hun gik, så vendte Tæerne tilbage, og når hun læste, vendte det hvide ud af Øjnene, og når hun skulde tage på en Ske, så vendte Hænderne helt baglænds. Folk rådede ham da til, han...
Min Oldefader og Oldemoder boede i Gammelby, og a var ved dem. Så en Aften kom vor gamle Degn, som havde holdt Skole for mig, og sagde, om a ikke vilde gå op til Kroeret og hente en halv Pot Brændevin, ham og min Oldefader vilde have en Puns sammen. A gik jo, men lav a så gik tilbage, da sidder der en stor sort Kat på et Toftedige, og den havde så store...
Hen om foiåret havde min fader en ko, der blev syg Den kunde ikke rejse sig, men åd og drak godt og var godt istand. Så siger han til mig: »Gå hen til Maren Håning iBjørum slett«, huu boede den gang der til huse ved en søster. Jeg gik og hilste fra min fader, sådan og sådan. »Hvad kulør har deu?« siger hun. Den var rødbroget. »Hvor gammel?« Så sagde jeg...
