Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
De sagde, at Anders Fisker i Yding var en friskytte og havde skudt efter alterbrødet. Når han havde rejst en hare, sagde han: De to første spring dem måtte haren have, men det tredje spring det vilde han have. Se så var haren skudt. Om der var aldrig så gal en hund, kunde han gå lige ind til den. Niels Lavrsen i Tåning havde så forfærdelig striks en...
Hr. Lavrs i Voldum havde en karl, der var meget videbegjærlig. Han stjal sig ofte ind i præstens kammer, når præsten ikke var til stede, og så bøgerne efter. En dag stod han på stolen i Voldum kirke. Da sad karlen inde i kammeret og havde fået fat i Cyprianus og var kommen hen i de røde bogstaver, og så havde han læst Fanden til sig. Præsten kom ind, tog...
Præsten hr. Gede blev kaldt til en husmand, der hed Thomas Klode og boede nede under Moselund bakker, for at berette ham. Flan var så sær underlig. Så såre præsten lukkede døren op, sagde han til sig selv: »Nå, sådan står det til her.« Så gik han ind og tog en bog med sig. Karlen, der kjørte for ham, så det og sagde, at det vai en bred bog. Så gik han...
Der boede en frue på Katholm, som bed fru Mette, og bun begik den ene uretfærdighed efter den anden, og alle midler var hende lige gode, når hun blot kunde opnå hendes hensigter. Hun gik endog så vidt i det, at hun gav sig Fanden i vold for at mætte sin havesyge. Til en bestemt tid skulde han komme og hente hende, det skulde være i midnatstimen, og...
I Hillerslev var der for få år siden en degn, der blev kaldt Langhalset-Pedersen, fordi han aldrig gik med halstørklæde på. Om årsagen hertil fortælles: Han vilde en gang prøve, om det var sandt, at man kunde få den Slemme i tale ved at gå tre gange baglænds om kirken. Han begyndte altså sin gang og havde en kat med sig. Hver gang han kom forbi...
Mig og min broder og svoger og én mand til vi kjørte fra Vejle en aften. Vi var ingen steder inde undervejs, havde ikke fået brændevin og var hverken fulde eller beskjænkede. Da vi kjører så over Farup mark, tog hestene skikkelig hårdt ved tommen, og det gik jo længere jo stærkere; men a tykte, det var, som det gik tilbage. Så kom vi til Trolderup, den...
Det er ikke længere siden end ifjor, at det var galt med mølleren i A. Han havde været inde i landet i sin kjærestes gård og kjørte hen på aftenen hjem med nogle gode venner. Da de var i nærheden af Gremmelykke, syntes mølleren, at vognen gik tilbage i stedet for frem, og han sprang frem for at se til hjulene, men faldt baglænds om og tabte tømmen....
En meget oplyst mand har fortalt mig, at mellem Dagebøl og Læk var en meget berygtet vejstrækning. Når til visse tider nogen om aftenen kjører der og er kommen et godt stykke frem, føler man pludselig en standsning, og derpå bliver vogn og heste og folk i rivende fart revet tilbage et temmelig langt stykke, hvorpå atter en øjeblikkelig standsning følger,...
På Gråstensbanke er der spøgeri. Det kom til en mand fra Gammelby, just som han vilde kjøre ned ad den, og det snurrede vognen om, så han måtte kjøre baglænds ned ad banken. niels jonsen, bække.
På en bakke mellem Tørslev og den nærliggende by Ilshøj, hvor landevejen fra Randers går, er det ikke godt at kjøre om aftenen; folk er ofte der blevne helt fortumlede, så de har været visse på, at de kjørte baglænds ned ad bakken. sofie lund.
da.etk.DS_05_0_01982
Der har været megen snak om at kjøre og ride baglænds. De gamle troede, at der kunde komme én op at ride eller kjøre med, og han vilde den anden vej, så når han kom op, var det for den ridende (eller kjørende), som om han red (kjørte) baglænds. A var en gang kjørende til bryllup med en mand fra Hviding, og vore koner var med. De tre af os mærkede...
I Agerskov ved Karup å var der for en del år siden tre gårde, hvoraf den ene senere er nedlagt, og jorderne lagt under nabogårdene. I denne gård boede en gjerrig mand, der gav sig af med at flytte markskjel. Da han døde som ung mand, fik han ikke ro i graven, men henvendte sig til en kone, som havde været skindød i tre døgn. En aften, hun var gået uden...
Der var en gammel mand i Norup, der hed Per Væver, og han var tillige med nogle andre bojet til hove til Sæbygård og skulde binde korn om natten. Da han var færdig og skulde til at hjem, vilde han gå en nærmere vej tværs over hovdiget ved Horsbøllevad. Tæt ved et led var der en post, som rytterne havde brugt at vande deres heste ved - der lå nemlig i sin...
På en større gård i Horsens-egnen døde en pige. Hun var godt lidt af alle sine medtjenere, og havde, som man siger, mange venner og få fjender, hvorfor alle sørgede, da hun døde. Men efter at hendes lig var stedt til hvile, begyndte hun at spøge på gården om natten. Særlig i nødset så de hende ofte stå på en bred sten, som lå indenfor døren, og altid,...
Når forvalter møller på Astrup kom og vilde gjennem porten om aftenen på hans den skimlede, var det ham ikke muligt for aldrig den ting at komme ind. Fra Dueled bro og til gården måtte han ride næsten helt baglænds med hende. Så havde vi en staldkarl, Kristen, han sagde: "Da skal a nok få hende igjennem." Han strog hende, og han trak hende. Oppe i deres...
En jomfru på Astrup havde gået hen og druknet sig selv i en brønd lige østen gården. Så blev hun tagen op og båren ind i det østerste gulv i laden og lagt på strå, og så blev hun da jordet ligesom andre. Men hun gik igjen, og de kunde se hende ved høje middag, og så såre solen var nede, kunde de også se, hun kom. Det blev de jo kjede af, og så skulde hun...
I gamle dage boede der i Stensby, Skamby sogn, en urimelig stærk gårdmand, som hed Ole Hån (Håns 3: Hansen). Han fik gården på de betingelser, at han skulde gifte sig med datteren der. Moderen var enke og skulde jo så have aftægt. Men da Ole Hån nu først havde fået gården og papirerne, og al ting var i redelighed, så jog han datteren væk og vilde ikke...
Der var fire murere, som arbejdede i en kirke ovre på Sjælland. Ude på kirkegården var et kapel, hvori lå et lig; det var én, som de kaldte for den rødskjæggede forvalter. Han havde nemlig været så slem efter at snyde folk, den gang han levede. Forvalteren lå og gabede så meget forskrækkeligt, og så sagde de her murere til en dreng, at de vilde give ham...
Da den gamle pastor P. Storm i Egtved var død og lå på strå, kom svigersønnen ind i storstuen, hvor han lå, og vilde hente en bog. Så rejste liget sig op på strået og grinede ad ham, og han måtte trække sig baglænds ud af stuen, ellers havde han sprunget på ryggen af ham og knust ham. Den dag han blev jordet, og de kom hjem igjen, sad han for bordenden....
Der var et gjenfærd i Koldkur i Resen, og så skulde hr. Kragelund i Haderup mane ham. Derfor havde de lovet ham en fed kvie. Han sætter det også bort, men får ikke kvien. En aften kan kommer forbi Resen kirkegård, siger han til kusken, at han skal holde; "og når jeg kommer og sætter den første fod på lundstokken, skal du kjøre, alt hvad du kan, ned ad...
