Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel mand i Lild sogn gik en sankt-Hans aften ud for at besøge nogle venner. Han skulde over en hedestrækning, der havde et slet rygte på sig. Især var der et sted, hvor der havde stået en gård, som var bleven flyttet formedelst sandflugt. Da han kom der til, var han helt angst og læste sit fadervor. Med ét så han en flok harer, der løb omkring...
Min moder var fra Balle ved Hornslet, og hun gik og vogtede kreaturer, da hun var en ti år. Hver morgen, når hun var kommen ud med dem, så hun en hare, der ganske rolig satte sig på bagbenene cg gloede på hende med sine store øjne. Det gjentoges i lang tid og forskrækkede hende meget, da hun jo troede, det var en eller anden heks. Lærer Solgård, Satrup.
da.etk.DS_07_0_00040
Ane Husted her oppe kunde også trolde og skabe sig om til en hare. Hun gik om nætterne på folks mark og i deres stald og deres køkken. Men til sidst fik hun hendes bane ved det. De skød på hende mange gange, men det bed ikke på. Til sidst blev haren skudt lak i det ene bagben, og så var Ane Husted bleven dårlig i det ene ben og lå længe, inden hun døde....
I en gård i Osterskjerninge gik for mange år sideu en kat, og det sagdes, at deu havde gået der i flere af de mænds tid, som havde haft gården, og derfor kom folk i tro om, at det ikke var nogen rigtig ks*t, meu at det varen heks, som boede noget derfra. De kunde ikke drive den fra gården, som da ikke var så underlig, når den havde været der i så mange...
Skrald-Søren i Grøtrup var noget klog. Han læste således over en plag, som Per Nielsen havde, der var bleven lam på det ene bagben. Han strog tre gange tiende over stedet, og så kom plagen sig. Hesselballe.
Høwe høwe høwelårl kan du vise mig, hvor min kjæreste bor, hellers skal du miste dit høwe lår. Man holder under remsen i dyrets højre bagben. N. P. Pedersen, Mollerup.
Heksene på egnen syd for Mariager ynder meget at gå om i hareskikkelse. En mand i Dyrby, der gjærne gik på jagt, havde en tidlang al tid en hare i sin nærhed på sine jagtture, men han kunde hverken ramme den eller noget andet vildt, når deu var i nærheden. Endelig kom han da i tankerom, at det vist ikke var en rigtig hare, og så tog han en sølvknap og...
Der boede for mange år siden en heks i en gård i Jebjærg, og hun kunde blandt andet stille to gafler op i eu bjælke og malke mælk af dem; hun kunde kurere kreaturer, n'r de havde fået skarn i dem, og hun kuude omskabe sig i mange forskjellige dyrs lignelse. Hele byen frygtede bende, men ingen turde sætte sig op mod hende. Så boede der en gammel Nordmand...
To øvede skytter gik en morgen på jagt i Funder Nørhede, og som de går aller bedst, løber der en hare uden mindste augest forbi dem. Den ene jæger skød straks på den, og ramte den også så vel, at haren slog en kuldbøtte, men rejste sig igjen ufortøvet og løb uskadt videre. Da den anden så dette, mærkede han straks, at der var noget galskab der ved, og...
Henne ved Mejeriet var en Gyde, de kaldte Skidtegyden, og der viste sig en Hare, som var så modig og ikke godt vilde gå til Side, den formelig stod på Bagbenene og vinkede ad Folk. Det var en af deher Hegse, der ikke kan skydes uden med Sølvknapper. En Aften, jeg gik hjem ad og kom der forbi, syntes jeg, at jeg så den Hare, men da jeg så kom tilbage...
Der var en gård, hvor de måtte rejse fra hver st. Hans iifteu. Så kom en tjenestedreng og vilde være der, og det fik han lov til. Han gav sig først til at fyre under kjedlen, og så kom der så mange sorte nogle ligesom katte og dandste på deres bagben, og han gik omkring imellem dem og sagde: »Lillemus, bitte pus, fonvår dæ, du brænder dæ e/.« Så gik de...
Ole-smedens søn Jens Olesen i Kare fortæller: A kunde i lange tider ikke forstå, hvordan det kunde være, te hver morgen, når a trak køerne i marken, så kom der en hare og dandste på bagbenene for ved køerne. JVlen nu er a ligevelle bleven klog på, te det var ingen rigtig hare. A er vis på, det var Floos-Mett Marri. J. Kornerup, Egå.
Der lob en ræv ovre på engene ved Lønborggård, og Peder Svas kunde godt komme skudnær til den, men hundene vilde slet ikke have med den at gjøre, og når han skød, så slog den lige op med bagbenene og slog en stor sk., ad ham. Så lagde han en arvet sølvknap i, men den kom ikke alligevel. Ebbe Smed.
Det traf sig ved en udflyttergård til Nimtojt, at harerne var så slemme ved deres kål i haven. Navnlig var der en stor hare, som de særlig lagde mærke til. Den kom der hver eneste aften, og der var udsigt til, at alle deres kål skulde fortæres. Det var de kjede af, og mandens søn, som var en dygtig skytte, besluttede at skyde den. Når han lagde an, satte...
Der var en gammel Karl, Lamme-Mads kaldte de ham, han havde været Hjøvre ved Stine Thyssen i Allerup. Så en Dag havde Kræet været ovre i Kornet, og så siger hun til ham om Aftenen: »Nå, Mads, var der nogle Kreaturer i Kornet i Dag?« Han siger nej. »Du skal ikke lyve for mig, for der var otte der ovre.« Stine Thyssen kom nu aldrig på Marken, og hun vidste...
Der boede en gammel Kone i en Gård her norden for, hun hed Marie Dorte, og hendes Mand hed Thomas, det var i Nørre-Holsted. Så døde Manden, og hun sad så Enke i mange År, men døde endelig i 1865. Samme gamle Kone havde Ord for at være en Hegs. Hendes Nabomand, Kristen Sørensen, sagde, at hun kunde gjøre sig til en Hare, og den havde jævnlig Tilhold i...
En mand fra Hune Torp, der hed Lavst Pedersen, blev gift med en stads pige fra Vester-Hjermitslev udflyttere. På bryllupsdagen vilde pigen ikke have ham, hun græd den evige græden. Da sad Kristen Knudsen der inde i stuen, og han var skyld i det, for han havde en datter, han havde bejlet for til denueher Lavst Pedersen, og hende vilde han ikke have, for...
Medens jeg tjente på Albertsmin.de ved Vejle, skete det, at de halvthundrede Kreaturer, vi havde, en Aften gav sig til at brøle så uafladelig, som om de ødelagde hverandre, Pigerne sad imens og malkede dem. Alle vi Karle kom farende derud med Lygter, også Herren og Fruen kom med Lygter og Pigerne, der havde siddet i Mørke og malket, kom farende imod...
