Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Agger sogn bruges udtrykket å skuster o æ majler om at bøde gamle klæder eller egentlig at sætte lap på lap. Ordet majl er vel engelsk. Joh. Nielsen.
Anders Madsen i Brigsted har formodentlig af drik fået en svækkelse i halsen, der gjør, at hans hoved idelig drejetom til den ene side, så han idelig må rette ved det. Hele Brigsted tror, at Fanden således har vredet hovedet på ham, fordi han forgangen år vovede at gjække ham, idet han vilde vise et stykke lærred, som man tror, han selv havde stjålet,...
Der var én henne i Lunde, der hed Jørgen Thomsen han gav sig ud for klog mand. Men han vilde godt rane et stykke bræude eller noget jærn, når han kunde komme godt afsted med det. Så var der noget flæsk blevet henne for en mand, og han mældte tyveriet til Ole Hansen, som den gang var oldermand. Mændene i byen blev så samlede, og oldermanden gik non til...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
Når kreaturer blev ført ind i Holstebro her fra Ulfborg, skulde der både betales bropenge og konsumption. Men når de ikke blev solgt der, skulde der intet betales i bropenge, det skulde blot mældes, at de kom tilbage igjen. Betjenten krævede da ikke pengene op, når de trak ind ad. Min fader havde en gang en kvie på markedet der inde, men han fik den ikke...
På en gård i Kalundborg-egnen boede i slutningen attende århundrede en gammel militær, major Påske. Han fik ord for at være en krækkelhas, der levede i idelig ufred med do omboende bønder, fordi de ikke rigtig kunde komme i gang med at holde deres kreaturer på deres eget, og majoren lod dem optage og lod sig betale efter lovens stræughed. Nu havde en af...
Det var i 1850, da skulde vi have tre læs brændevin og sprit over åen her omme vesten for Hjortlund. A havde et folog for, der var tyk af føllet, og skulde have fire ankere sprit, og de andre to vogne skulde have hver seks ankere brændevin, for at prisen kunde blive omtrent ens, og assarten også ens. Den ene vilde ikke kjøre æbag, og den anden heller...
Sønderfra smuglede de kram og brændevin og sukkerkister, nørfra kom pjalter og klude, heste og kreaturer. Klude var der størst bøde for at smugle over. En ko kostede fem daler i told, og det var mange penge, for den gang kostede koerne aldrig noget, Alle de heste og kreaturer, der var her en mils vej sonden for grændsen var brændt af toldvæsenet, og alle...
Ved begravelser har de her fået følgende traktement. Først kjød med peberrodssovs til. Så kom suppen med suppekjød i. Derefter kom forskjellige slags stege, især aude- og oksesteg. Så forskjellige kager, deriblandt mandelkæs, der spistes med skeer. Det var en slags budding med a?g og hakkede mandler i og med vin på. Så kom der bergfisk med sniørsovs til....
Søren Lavrsen i Møltrup har fortalt mig, hvordan han bar sig ad med at kjøbe sin fæstegård af generalløjtnant H. F. Juel til Villesirup. Generaler boede i Århus, og Søren Lavrsen rejste da dertil. Da han kom ind i gården, traf han først den tidligere forvalter Callesen, som spurgte ham om, hvad han vilde. Det sagde han, og han var selv rejst derud for om...
Der var en mand på Vestervig klostor. der hed Per Nielsen, han var det største skarn, der var til i verden. En karl og en pige, der tjente på gården, murede han inde mellem kirkemuren og en anden mur. Kirken lå nemlig' sådan op til en bygning, hvor der var kostald, at en kunde gå fra den og lige ind i kirken. Da den mur senere er bleven reven ned,...
En griseso, som man ikke mere vil benytte til avl, men fede og slagte, bliver undertiden brunstig, og dette virker forstyrrende på fedningen, idet den gjør dyret uroligt. Da man ikke altid ønsker at bøde den ud, hår man rådet til at lade en lille blykugle trille ind i børen gjennem skeden, hvor ved det fuldstændig hindres, at soen mere bliver ornegal.
En mand i Tirstrup sogn havde kjøbt en tyr, delviste sig noget ustyrlig. Da lod han et reb med en rendeløkke lægge om dyrets pung og gik nu dag efter dag hos dyret, indtil strikken skar pungen bort. Da han derefter i retten talte store ord om, at han godt kunde betale en bøde, blev han dømt til Simpelt fængsel. 993 og 991. J. V. Nissen, Raniten.
1 de Heste byer pa Samso bar det vist været almindeligt at have et stykke jord i byen til fælles afbenyttelse til at sa kaifro i. I Østerby er der et stykke jord midt i byen, som endnu kables kaibedet, skjøndt det ikke har været brugt dertil i mands minde. I Alstrup er der ligeledes et stykke jord. som strækker sig fra byen langs den gamle fædrift ned...
Til et bryllup i Grindsted længtes de efter, at præsten skulde tage af sted, for han kunde ikke lide dands, og de vilde gjære til at dandse. Så siger æ hussmed, der var sådan noget rå, te han kunde sagtens skaffe ham væk, og så går han lige hen til ham og siger: Kristoffer! kan du gjore noget ved mine støvler? Præsten var nemlig en skomagersøn. Han...
En bondemand var indstævnet for retten, fordi han havde kaldt en sognefoged en æsel. Da han så havde betalt den idømte bøde, siger han til herredsfogden: Mo a så alder sæj æsel te såwnfåwden? Nej! Jammen må a så sæj såwnfåwed te en æsel? Ja, det måtte han da nok, om det kunde hjælpe noget. Så gik han hen og gav sognefogden hånden med de ord:...
En mand i Dover sogn kunde vise igjen, sagde man. Så var der en ung mand fra Boes, de havde stjålet noget flæsk fra, og han går da der over og vil have ham til at vise flæsket igjen. De fortæller, at de havde fesenteret efter flæsket, men ikke fundet noget. Ja, det er vel sildig, du kommer, siger den kloge mand, det var en Sællænder, jeg kunde ellers...
Der var en gammel præst i Ose, der hed Hr. Hjerrild, han var meget flittig til at overhøre i kirkerne. En dag bliver han i Øse kirke en lille fremmed dreng vaer, og så siger han: Hvor er du fra, og hvad er du? A er fæhøwer i Hostrup. Kan du sige mig, min dreng, hvormange tro du har? Det véd denher stakkels dreng jo ikke. Nu sad netop Per Hansen...
Der var to brødre, den ene var bosat i Vandborg (?), og han hed Jørgen, den anden Søren. Dem var folk så gruelig bange for, for de vilde tage selv og bedrage. Så træner det sådan, at der strandede en bitte norsk jagt, og han forliste det hele, den stakkel. De kom nok levende til land, men vintertide var det, og herremanden på Bøvling tog det. der var. Så...
En præst i Odum vilde besoge en præst på den anden side Randers, der var en god bekjendt af ham. Så skulde han jo kjøre gjennem Randers, og da kommer toldvæsenet til ham og spørger, om han ikke har varer med sig, der skal fortoldes. Nej. De ser efter i vognen og finder en skjæppe ærter, som præsten havde taget med og vilde give den anden præst, han havde...
