Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel kone ovre ved Hemmet kirke, Maren Jørgens, hun var ikke lokket uden syv gange, og kun ét af dem levede; hun var en heks og kunde malke folks køer, og hun kunde kommandere hendes mælkekande til at gå for ved sig. Kristen Madsen i Bork hans bæster skjennede en dag og rendte en tavl ned af hendes mur; han tilbod at betale det, men det var hun ikke...
Ma Kistrup i Bosborg var en slem pulverheks. Når hun havde baget og skulde tage brødene af ovnen, gik hun selv der ind og tog dem og lagde i ovnsmundingeu og vilde så gå ud igjen ved siden af. En gang kunde hun ikke komme ud af ovnen, men så kunde karlen høre, at der var noget, der skreg, og kom så ind og fik hende hjulpet ud. En anden gang havde hun...
Én, der hed Mikkel Overgård, skulde gå ned i Søren Ajts skov neden for byen og se efter bæsterne. Da fik han øje på en kone, hun hed Ma' Lavsies, han nok kjendte, og som almindelig ansåes for en heks. Hun gik der og passede hendes køer. Han vilde have kommet bag på hende for at ræde hende, men blev selv ræd, for hun havde nogle øjue så røde, og så...
Heksen boede i Søvind og hed Ane Klemmens. Når de kom kjørende med et læs ejærdsel, og hun kom forbi, kunde de vælte med det, eller deres bæster kunde dø, når hun fik dem at se, og kort sagt, hvad uheld der skete, det fik hun skyld for. Hun kom en dag ind i Jørgen Mortensens gård at tigge mælk, og da var Ane Povline Holch der til stede, hun var en...
En gang var der en klog præst i Vilsted og en kone, der kunde hekse. Eu aftenstund i mørkningen gik præsten hen til en gårdmand der i byen og sagde til ham: »I morgen er det brune øg død, Mads.« »Det kan a magi ikke vide«, siger han Mads; han sagde nu altid »magi«, han stod netop og spændte fra, og øget skadede ingen verdens ting. Ja, nu kunde han bare...
Når en holder op at plove, skal en stoppe æ plov tilbage, så den sidder løs i furen, ellers vil bæsterne ikke få hvile. Chr. Møller, Ringive.
Der var en præst, der havde to karle, en avlskarl og en andenkarl, men avlskarlen han var så gjæv for præstens kone, han blev der i flere år, andenkarlen derimod ham skiftede de hvert år. Så er det, de får en ny andenkarl, og så mærker han tæt før st. Hans dag, te den anden bliver så urolig i søvnen om natten de ligger jo sammen han skreg og tog...
En gårdmand i Mollerup fandt en dag noget i én af hans hestekrybber, der var på størrelse som et hønseæg og lignede voks. Manden havde en karl fra Skovby, og han siger, at der i den by boede en klog smed, som nok kunde sige, hvad det var for noget. Så en gang karlen vilde hjem, flyr hans husbond ham dether krammeri med, han vilde nu godt, om den kloge...
Min oldefaders kone var så syg i hendes lår og hofte og skreg sådan. De boede ved Rude kirke, og præsten søgte dertil med bæsterne om søndagen, han hed ellers Buhmann. Så sagde min oldefader til ham: "A véd aldrig, hvad a skal gjøre, fåer, mon a skulde tage hen til en klog mand, for nogle har rådet mig til det, men a véd det ikke." "Jo, bitte Rasmus",...
En gammel kone her oppe i byen gik og vilde bilde folk ind, at hun var en heks og kunde stille bæster og gjøre dem løbsk o. s. fr. Så siger min alde til hende: Hvordan kan du gå og bilde folk det ind, du kan jo slet ikke hekse. Hun svarte: Jammen så giver de mig noget. Kirsten Marie Sørensdatter, Lemming.
I mit hjem i Fårup kunde deres gjæs sidde i dammen om aftenen og benene sidde ud af dem, og de kunde ikke gå. Så tog de deres ovnsrage og ragte dem i land med, og så bar de dem ned ad gåsehuset og gav dem noget pulver, de havde fået af eu klog koue vester oppe. Så om morgenen, når de gjente dom ud, kunde de nok gå. Deres bæster var så fede, som de kunde...
På Bratskov, en herregård i Han herred, var deres smør forhekset, de kunde ikke få kjærnet. Så siger husholdersken til karlen, at han skulde smøre vognen i det, som hun kom med i et skår, og så spænde bæsterne for og kjøre begge dele i Fandeus navn. Det var det, de kalder Troldsmør, en slags svamp for resten, der kommer meget hurtig frem og svinder lige...
I Sevel var der en heks, gamle Ma' Gunderup, hun forheksede dem til vor nabos. De brændte og klarede selv brændevin. Men så kunde de ikke få brændevin af det, ihvordan de bar dem ad. Så vilde de også lægge kalve til, men kunde ikke fa én til at leve. De kunde drikke deres mælk om aftenen og være døde om morgenen. Så kastede deres køer kalvene, og deres...
Der var en gammel en, der hed Silli, hun gik omkring og spåede Folk, de kaldte hende ellers æ Spillekone. Så kom hun også her og vilde spå os. Den Gang boede vi i et lille gammelt Hus, det var noget gammel ringe noget med en bitte Krumhverv til Øster, og vi tænkte ingen Forandring på med Husveje. Lige østen for tog vi vort Vand i en bitte Kjelde, men det...
En gang kom en gammel kone til mig på vejen, oghun havde en bitte pige ved hånden på en 7, 8 år. Kjællingen spurgte mig, om hun kuude få pigen op at age. Det sagde a nej til, for a havde et knæk læs tommer på. Så blev hun vred på mig og sagde nogle knubbede ord. Jeg standsede i det samme og lod bæsterne tage pust, for at do kunde trække op ad bakken. I...
Det grå øg gik jo om efteråret på fælleden i byens overdrev tillige med alle de andre bæster, som Hans Tønneseu [Vejlø ejede, og nåi de skulde pløje, måtte Anders Sørensen først ud i overdrevet og hente hestene, men nu skete det en gang, at den grå skulde i skaglerne, og karlen kom derfor raed havrelokker og grime for at fange hende. Just som Anders nu...
Der boede to Mænd i Sødover, og de var Naboer. Den ene hans Besætning var nogenlunde, for han passede hans Ting ret ordentlig, men den anden hans var dårlige, for det han var så slusket. Men Hovkrikker skulde de jo have, og dem havde de da begge to. Den Mand, der var slusket, han var misundelig på den anden, for det hans Besætning så ret godt ud. Så traf...
Der var én i Gravlev, de kaldte Anders Bødker, og han forheksede Kræn Degns mark på Fløø. Der blev et sted så stort omkring som et rokkehjul, og så snart som høvderne kom der til, så var de helt tossede. Byg kunde de heller ikke avle noget af. Men så Jakob Ingvarsen han kurerede marken. Det var engang, mændene af Gravlev sogn var forsamlede i forrige...
Vi mistede mange kreaturer der ude i Glarbo Hedegård. Først mistede vi to bæster. Dat ene blev sygt, og så lod vi ham gå ud i haven imellem kålene, men der var ikke uden én kål, han vilde have, og den var kridhvid. Så skulde a nu drage hen til Tønning til en dyrlæge. Så længe a red i galop, fejlede han ikke uoget, men så såre a red stille, var han...
Per Smed i Store-Ring kunde også hekse. Når folk i byen var ude at plove, og han var bleven vred på én eller anden af dem, som ikke havde føjet ham, kom der nogle skader flyvende og gjorde deres bæster gale, og så kunde de ikke plove mere, men måtte spænde fra og kjøre hjem. En gang var de ved at bråde hør et sted i byen. Om formiddagen de åd meldmad, da...
