Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På den dag, der ophøstes, må der laves et bånd, som bindes om kratten, og det skal kålene bindes op med. E. T. K.
Det sidste neg, kjællingen, binder alle opbinderne et bånd om, skiller det ad i rodenden, så det får to ben, og sætter det op at ride på en hob. E. T. K.
Når i hosttiden en fremmed kommer ind i et skar, da kaster vedkommende opbinder bånd for ham, ti så må han give brændevin. På lignende måde bærer de sig ad i Ostjylland, når de planter træer, og en fremmed kommer til, ti da binder de denne tilpæls, og han må da love at give en pægl, før han slipper løs. P. K. Madsen, Staby.
Når under høstningen en fremmed kommer ind i skåret, lægger opbinderen bånd for ham, og han må da give brændevin. ¦ E. T. K.
Byhjodden i Årestrup hed Båjj-Måten. og han gik om morgenen og råbte og støjede og tudede i hans horn, og dem, der kom ikke tidlig nok ud med høvederne, de måtte drive efter. Så var der en kjælling i Årestrup, hun matte drive efter, og det var jo en stor skam. Da hun var kommen gjennem byleddet, fandt hun en stump reb, som la der, og den rendte hun og...
Hen om foiåret havde min fader en ko, der blev syg Den kunde ikke rejse sig, men åd og drak godt og var godt istand. Så siger han til mig: »Gå hen til Maren Håning iBjørum slett«, huu boede den gang der til huse ved en søster. Jeg gik og hilste fra min fader, sådan og sådan. »Hvad kulør har deu?« siger hun. Den var rødbroget. »Hvor gammel?« Så sagde jeg...
Min faders heste var blevne syge, også havde vi en smed fra Tarup ved dem, der var noget klog, han hed BondeBanke Per. Han bildte mine forældre ind, at de var forgjorte, men han kunde ikke selv gjøre det i stand, og så fulgte han selv med til den kloge kone i Tjornehoved. Det var en rigtig beskidt so, og hun var så snavset, at det var forskrækkeligt. Han...
da.etk.DS_07_0_01696
Som dreng fik jeg ondt i inaven og kom så hen til en gammel kone, der stillede mig op med ansigtet til døren, og der ua;st målte mig med et gult sammeusnoet bånd fra den yderste fingerspids til den anden, idet jeg stod med udstrakte arme. Da hun havde gjort det, lukkede hun døren op for mig og sagde: »Spyt!« Dernæst lukkede hun den igjen og målte mig fra...
Min moster, Ane Lars Jeppes, havde mange børn. Så havde én af nabokonerne, der kunde hekse, fået hastet skrig på en af dem, så den tav ikke, hverken dag eller nat, os brolede 14 nætter og dage. Så måtte bun af sted til den kloge kone i Tjørnehoved ved Præstø, der lige straks kunde sige, i hvad ærende hun kom, og fortælle, at det var et ondt menneske, der...
En gammel mand i Skrærup blev syg, og så kom der bud efter en klog mand. Da han kom, sagde han, at den syge var forhekset, slog ild over ham, tog så deres brødkniv og satte bagen af den til mandens fod, samt bad ham træde til, det han orkede. Så trådte han til, så hele sengen rystede, men den holdt dog, uagtet det var meningen, at den skulde have gået i...
En mand i Vestergård, (der horer under Vcsterlist her i sognet) han var gift med Jørgen Hårs datter på Lindbjærg, og de havde jo en stor gård og havde det godt, men så slog de sådan et hæslig stort vanheld til og mistede så mange hoveder, te det var grov. Manden gik så godt som i armod ved den lejlighed. Men så opsøgte han en mand, der skulde kurere for...
Kloge-Mudses bøger gik efter hans død over til en søn af hans nabo, der ofte kom i hans hus for at skulle lære noget af dennes klogskab. Dette unge menneske giver sig nu idelig af med dyrlægekunsten og kalder sig dyrlæge. Han blev kaldet til kur på min faders heste, der var syge, men var så uheldig, at én af de bedste blev dræbt på stalden. Nu påstod...
I Gudum præstegård var der en gang en røgter, som kunde gjøre torskjellige unaturlige kunster, men han gjorde ingen fortræd med dem, ti enten brugte han dem for morskab eller for at hjælpe andre. Der fortælles om ham, at en dag, da der var marked i Lemvig, og alle folkene gjærne vilde til marked, men ikke kunde, fordi de skulde have høstakke hjem, da det...
Det var et år, der kom et slemt rygte op om nogle fruentimmer, og endelig findes der et nyfødt barn i en skudtørvgrav. Moderen til det findes da også, og hun bliver sat under tiltale og bekjender, at det er den kloge kone i Vindblæs, der havde givet hende mediciner for at få barnet, og det var nu anden gang, hun sådan havde hjulpet hende. Den kloge kones...
Der var en karl, hvor jeg tjente i Hvilested, Fredsted, Starup, han skulde en dag ud på Osteriodden at gjærde. Men der ude løb næsten alle tider en hare, og den vilde ikke vige for noget menneske. En anden karl havde skudt efter den med sølv, og det var kjendt endnu, for benet, der havde været i stykker, var blåt. Lav nu karlen gik og gjærdedo, kom haren...
Da a var en 17, 18 år, tjente a i Dybvad, og så kom en murer dertil, der hed Karl Woldal, og a kom nu til at gå murmester til hånde. Den Karl Woldal var nu berygtet for en stor trold, og stærk var han, så alle veg for ham. Så siger han til mig en dag: »Du er helsen en skjøn bæls, dig kan a godt lide. Har du ikke lyst til at lære at spille kort?« Jo,...
Jens Elsø og Else Overgård, var nogle slemme hekse. Der stod et bål ild på bordenden og brand, og det var der mange der så. Ole Bro og hans fader var først kommen forbi. Ole siger: »Fader, sikke ild der brænder.« »Hold din mund, det kommer ikke dig ved.« En gang vilde han alene der hen. Da kom der en stor bånd og skyggede for vinduet, så han kuude ikke...
I steden for at lade soldet gå kan man også bruge at lade en salmebog gå. Det er24 år siden dette brugtes her, og det er 30 år siden soldet blev brugt. Det skulde være en arvet salmebog, som skulde bindes ved et bånd omkring kammen af en nøgle, således at øjet af nøglen stak ud af salmebogen. Så skulde to bære den, idet hver satte en finger ved bver sin...
Enevold Urede boede her ovre i Yding skov. Når nogen ikke kuude kjærne, så måtte de have bud efter ham. Han hældte jo i regelen fløden af kjærnen, hvor folk havde begyndt at arbejde på det, og fik det i en gryde og værmede det op, som det skulde nu være. Dernæst værmede han vand og kom i kjærnen, og så bandt han et ris eller et bånd af 9 forskjellige...
Begyndelsen til en Cyprianus. Jeg Cyprianus var med Djævelens magt ombundet, at jeg ej kjendte dit hellige navn. Derfore og i den tid gjorde jeg Cyprianus disse onde synder: Jeg bandt skyerne, at det ikke kunde regne, jeg bandt træerne, at de ikke bar deres frugt, jeg gik til fårehjordene og kom dem til at kaste deres lam, jeg gik til kvinderne, som var...
