Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Østjyske ord. Han faulderer gåt å: går med rask fodskifte; dæ seder en føg i di yww : lidt materie i øjenkrogene; en fjåt: tossehoved; de hår vi engen faer sjette: ikke set tegn til; fakippet, fákywst, fátann: overrasket af noget; fanommen: forskrækket; farorked. fæmakked: ødelagt åf arbejde; ban æ fåråend: bar forlag på al ting; dænd kit æ flàdmjælket,...
Et lejdebrev. Idet jeg meddeler et af Kristen Iglsøs lejdebreve i aftryk, forudskikker jeg en meget kortfattet meddelelse om manden, som er mig meddelt af én, der kjendte ham særdeles godt og i længere tid opholdt sig i samme sogn. Denne mand forer da ordet: Kristen Kristensen Iglsø lod sig til daglig brug kalde Kræn, og når man snakkede med ham om...
Der var én i Tolshave, de kaldte Angelmagoron, han hed nu ellers Mads Kristian. Han gik omkring med fiskekroge, som han selv lavede. Når han havde siddet hjemme en 14 dages tid og lavet kroge, så gik han omkring og solgte dem. Nu var det en gang som ved denher tid, han skulde en tur til Skagen, og det blev mørkt om aftenen, derfor vilde han gå hjemme fra...
Historien om folkene på en gård, der var mistænkte for tyveri. Okse, gjør din pligt. 1, 2, 3. Så snappode én sin bånd.
Sbllc-Sbren gik omkring og spilte for folk. Han havde to klokker, én i hver vestlomme, og var så glad til, når man spurgte ham, hvad klokken var. Når han så tog klokken op, og man spurgte ham: Hvad er det for en klokke, du har? sagde han: Det er Londons for der stod jo London pæ den. En gang var Frederik den 7de på Bovbjærg, og da var Søren også...
En mand lom kjørende til Vejle og havde blandt andet i vognen en tønde kartofler, som han kom igjennem toldboden med uden at betale af. Der gik nogle betjente på gaden og så efter, om det passede med, hvad der var på den toldseddel, han havde filet. De så nu kartoflerne og vilde have dem af vognen. Men manden tog i sækken og skar hurtig båndet over, og i...
Der gik eu gammel mand her, som kaldtes Jens Kurads eller Jens Tambur, og spillede nytår ind. Der kom også nogle børn for at synge Hellig-tre-konger ind. De var klædt så pænt og havde hellig-tre-konger hatte med bånd i. Pigerne var klædt i hvide kjoler og havde malede kinder, og drengene havde småsabler af træ, som der var klistret forgyldt papir på. De...
Samme mand fortæller, at karlene red i ring fastelavnssøndag. Når ridningen var til ende, red de omkring i gårdene for at bede om en skjærv til det gilde, som de holdt om aftenen. De sang en vise, hvoraf den gamle mand kan huske et vers: Vi rider i ring for at prøve vor tykke, hvem herren til gildet skal være, hvem ringen kan tage den tredie gang, han...
På Bogø holder sig endnu lidt af den gamle fastelavnslystighed. Mandag formiddag kl. 910 samles de unge karle ved gården, hvor de skulde have gildet, til hest i hvide skjorter og med bånd om hatten, og de rider da op igjennem byen med to hornblæsere foran. Nede midt i byen er tønden hængt op mellem to træer og midt over vejen. De slår da med knipler...
1 morgen tidlig da stod jeg op. jda så jeg solen skinne, eg førte klæder på min krop, hvor jeg da stod alene, jeg tænkte først på kaffe og vin, det var ej at bekomme, jeg søgte straks det tomme skrin og siden til min lomme, men siden alting var omsonst, og intet var at finde, jeg tænkte straks på anden kunst, hvorfor jeg tog til minde. Min almanak jeg...
En morgen tidlig jeg gik ud, da randt det mig i sinde, at tamperdag nu for mig stod, og jeg dig vilde binde. Jeg binder dig hverken med bånd eller bast, det alt for grovt mon være, men mod ot spørgsmål fuldt og fast, kan du mig det besvare, kan du mig det udtyde ret, da vil jeg fri dig give, men kan du ikke gjøre det, så skal du bunden blive. Bunden er...
Bindebrev til hæderlige velfornemme dydsirede pige [N. N]. Eftersom det er ceremoni og skik på denne dag noget rim og digt, som jeg min ven til ære mon skrive, jeg vil sige sandt og ikke lyve. Det første jeg i dag opstod, da førte jeg mine klæder på, og jeg monne ud af vinduet se, hvor alting sig lystig monne bete, fisken i floden de legte med finne,...
En aften jeg i sengen gik i håbet rolig at blundo, straks søvnen magt med øjet hk. jeg drømte samme stunde, at jeg sad ved et dækket bord, rundt om mig venner sade, en spillemand på gulvet stod, og vi var alle glade, jeg vågned' op og så mig om, forbi var al min glæde, og stuen over alt var tom, og ej en ven til stede, da randt det mig i tanker ind. om...
I dag det mig i tanker randt, at jeg dig kunde binde, jeg binder dig hverken med bånd eller bast, som Samson han var bunden, men med en silketråd så fast, hvorpå jeg knytter knuder ni. og kan du dem opløse, sæ er du bunden fri, men ellers er du fangen i min snare alt som en liden hare. indtil du løser dig med kage, chokolade, hvedebrød og alt, hvad jeg...
Længe at leve på jorden med ære ønsker vi dig af Gud Vorherre, vi ønsker dig og meget gjærne nåde og lykke både nær og fjærne, men efter almanakkens lydelse kommer vi med vor indbydelse og vort ærende at udrette med hast, at binde dig med et bånd så fast, dog ikke med bast eller strækkebånd, men med det brev du tager i hånd, og dets indhold du får at...
Når det var godt vejr den dag, konen havde vejr, blev der puttet et pyntet ris ned i vinduessprækken, og var det rigtig fint vejr, blev det pyntet med bånd. Var det derimod dårligt vejr, blev riset forsynet med en tot blår. Lærer Th. Mikkelsen, Kolby.
På st. Hansdag var det almindelig skik på Samsø at ride med favnen. Det var en stang omtrent tre alen lang og med tværstænger som ræer på en mast. Til en fuld favn hørte tre tværstænger, af disse var den nederste den længste, den mellemste lidt kortere, og den øverste kun omtr. en alen lang. Fra den nederste tværstangs ene ende blev spændt et reb op til...
Dertil hører en skaffer, som er anføreren. Han skal have en stav i hånden, som er udpyntet med bånd, som pigerne må låne dem og sætto på. Han står for det hele ridt. Der er to, som kaldes spærførere, og de holder en lang stang (spæret) imellem sig, der er udpyntet med torklæder, forklæder, hånd af alle farver, krandse og flitterguld, hvilket alt pigerne...
Min farfader gik i gule hjorteskiudsbukser med solvspamder og 5, 6 knapper for knæerne. Dertil havde mændene blå frakker, de såkaldte siitrøjer, og kridhvide strømper og urimelig kjønne strømpebånd med dusker. Det var et langt bånd, der blev bundet i en sløjfe på den yderste side af benet, sm kaldtes en duske. Hertil brugtes så en lavpullet silkehat....
Det er ikke mange år siden de gamle koner på Als, især i Nørreherred, gik med bolletøj. De havde brede knippelsbånd om hovedet, og bindet var åbent både for- og bagfra og stod langt frem foran hovedet, De nedre hjørner på forsiden af bindet var bøjede lidt ind ad. Det sad så uden om en bundtet hue eller bolle, der kunde sees bagfra. Så var der en fusk i...
