Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Til et bryllup i Grindsted længtes de efter, at præsten skulde tage af sted, for han kunde ikke lide dands, og de vilde gjære til at dandse. Så siger æ hussmed, der var sådan noget rå, te han kunde sagtens skaffe ham væk, og så går han lige hen til ham og siger: Kristoffer! kan du gjore noget ved mine støvler? Præsten var nemlig en skomagersøn. Han...
Der var en præst en gang, der havde to karle. Det var nu tæt ved kirken, han boede, og avlskarlen han var så ræd for at komme i nærheden af den om aftenen, men andenkarlen derimod han var så dristig, han gik ikke mere af vejen for kirkegården end et andet stykke mark, og han gjorde ord af, han turde lige så godt gå ad kirken om midnat som om middag. Så...
Der var en præst, der havde to karle, og ham avlskarlen var meget mørkeræd; men den anden karl var ikke. Så foreslog han avlskarlen et væddemål, han vilde sætte løn imod løn, te han turde ikke gå op i kirken om aftenen og hente et af de dødes ben under alteret. Avlskarlen troede rigtignok ikke, han turde, men turde heller ikke vel sætte vædde med ham og...
Der var en herregård, og herremanden havde mange folk, de var både hvordan og sådan. Så en gang bliver der noget stjålet, og der var naturligvis ingen, der havde taget det. Herremanden gik og tænkte på dether en tid, indtil han kom i tanker om en måde, hvorpå han kunde få sandheden at vide. For han troede nok, det var en af hans egne folk, der var tyven,...
da.etk.JAH_06_0_00278
Den gang rygtet kom ud, at slaverne var brudt ud fra Rendsborg og skjændte og brændte rundt omkring, blev a sendt til Ramskov smed for at hente vor avlskarl, der var til smedje, at han kunde gå imod dem, for han var en god skytte. Da a nu rendte hen ad vejen, lå der to rødbrogede hugorme i vejsporet, og a var i sådan fart, te a sprang lige oven over dem....
I Fjaltring var der en præst, hvis søn havde studeret sig fra forstanden og ikke blev ret klog igjen siden. En måneklar aften løb han fra Nørre-Nissum, og da han kom ud på landevejen, så han til sin forskrækkelse sin skygge lige bag efter sig, men han troede, at det var Djævelen, og løb så alt hvad han kunde. Af og til skottede han over skuldrene efter...
Peder Grøn, der boede for nogle år siden i Husted i Ulfborg, var en søn af præsten i Ramme og en underlig tåri, ja, han havde da ikke rigtig hans vid. Han sagde om Husted, at det kunde have været en god gård, når den havde haft noget mere hartkorn, og så remmen havde ikke været i stykker i nordsiden af stuehuset. En gang gav hans fader ham to daler at...
Den gamle gårdmand Thomas Sørensen i Lyby, der døde 99 år gammel i 1868 eller 69, var ret en type på de gamle bonder. Han holdt en husholderske, en avlskarl, en stor dreng, og en daglejer de fire dage om ugen, og så vidt mulig stadig de samme folk, ti skiften holdt han ikke af. Da avlskarlen var over 73 år, sagde han en dag: I kommer til at give mig lov...
Vor oldefader blev fæstet på Kolding marked til avlskarl på en stor gård. "Men det kan være, du holder ikke af at hedde dreng, for det skal du hedde her." A, det tykte han kunde endda være det samme, når han blot fik hans løn. Så kom han i tjenesten. I det daglige blev der skjænket brændevin til karlene, men drengen skulde ikke have. Så klagede han til...
Der var en præst et sted, han havde den slemme skik, at han vilde sulte sine folk, og så gik han endda hver aften op i kirken, knælede ned for alteret og sagde: "Gud, vær mig synder nådig," for han vidste jo nok, det var en stor synd, han gjorde sig skyldig i. Så havde han en stor hyrdedreng, der finder på at gå op i kirken en aften for præsten og sætte...
En præstegård la tæt ved kirken, og præsten havde den skik hver aften ved solens nedgang at gå op i kirken og knæle ned for alteret og bede om hans synders forladelse. Men han var en gruelig kniber overfor hans folk med hensyn til foden, hans kone derimod var ikke sådan. Alle tjenestefolkene rejste for det så nær som drengen, og der kom nye folk. De kom...
Efterfølgende historie ser noget forvirret ud, men medtages dog for visse enkeltheders skyld. Der var' en gang en præstegård, og i samme præstegård var der en prøstefrue. Hun havde ingen børn. og derfor gik hun hver løverdag aften op til alteret i kirken og bad til Vorherre om, at han vilde skjænke hende et barn. Det lagde avlskarlen mærke til, og da han...
Der var en gang en præst, som fæstede sig en avlskarl, for han forstod sig ikke selv på markarbejdet, og det lod karlen til at have så meget god forstand på. Men somme tider gik præsten dog ud i marken og så på, hvad karlen fik udrettet. I hvor dum han nu var på avlsvæsenet, tykte han dog undertiden, det ikke gik, som det skulde, og når han så spurgte om...
Der var en kone på Mars, hvis mand døde, og så fik hun snart mange friere. Men hun vilde have en, hun kjendte. Den første mand havde altid ladet hende råde og sagt: "Ja, det er vel bedst sådan, men lad os dog forst spørge min kone ad," og det blev da sådan, som hun vilde. Så tilbød avlskarlen sig, og da hun kjendte ham, blev de gifte. Så siger han, at...
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
Lavst Trust tjente i Tvilum for avlskarl og så skulde han til mølle en dag. Han havde en tonde vinterhvede på, som skulde sigtes. Den måtte han selv tage på nakken, da det var en spinkel mollersvend, og hverken han eller drengen kunde bære det. Idet han nu havde fået sækken på nakken, skraslede det bfag ved ham, og da var bæsterne blevne rædde for noget...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
En herremand på Lønborggård blev for usædeligt forhold dømt til at kysse den bla jomfru. Da ovrigheden så var der for at ordne hans sager, kom den ud til avlskarlen, som prik ude i kjorhuset for at rogte bovederne, og sagde til ham: "Nu er det dit det hele. Papirerne viste nemlig, da de blev åbnede, at herremanden havde testamenteret ham alt. Han blev så...
En greve på Frisenborg eller Lindenborg slog hans avlskarl ihjel og kastede ham ind under en hest, for det skulde hedde sig, at den havde slået ham ihjel. Men i det samme var andenkarlen kommen til og havde set det. Blodet lob af ham, og han var da ikke helt død. Da nu greven sagde, at hesten havde slået ham, fik han, der lå under hesten, dog så meget...
Der var sådan en sær herrremand på Lundenæs en gang, ja, det var ret en sær tondte knægt. En gang så han en mus, der løb ind i hans lade. Karlene var netop ikke hjemme, men da så andenkarlen kom, satte han ham til at kaste en stor grøft runden om laden, han vilde ikke have de mus til at gå derind. Karlen lydde ham altid og gav sig til at grave, men da...
