Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det er store steder der ovre i Hover (o: Højer), og de har gjærne to karle. Nu er det en dag, de er ved at slagte på en gård der ovre, og andenkarlen det var sådan en avnspont (o: pudsmager), han skjær et lille stykke tarm af på et kvarter, og det binder han for den ene ende af og fylder så den stump tarm med blod, og dernæst binder han for det med en...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
Pastor Cognac var en dygtig avismand og satte pris på, at præstebørnene hjalp ham med at bære viller ind til kreaturerne. Karlen sagde en dag til folk, da han kjørte med præsten til annekset på sygebesøg: I dag kjører vi omkring og samler brændevin. Præsten fik nemlig en stor del dramme. En sondag gik degnen i kirken fast i fadervor, da han stod i...
Provst Jacobsen i Besser holdt meget af at have en god besætning på gården, men han forstod sig ikke meget på landvæsenet. En gang havde han kjøbt en del unge malkekøer af en jysk pranger og havde betalt en god pris for dem. Hau havde en avlskarl, som vist ikke var klogere end præsten, ti nogle dage efter at de havde modtaget køerne, kom denne ind og...
Pastor Schmidt i Nagbøl holdt meget af at skjænke de folk en snaps, der kom ind til ham, og han havde et skab med flere hylder inde i sin stue, hvor der var en del flasker med drik af forskjellige farver. Når nu nogen kom ind og havde talt lidt med ham, gik han hen og lukkede skabet op, pogede på flaskerne og spurgte: Hvilken kulør skal det være? Så fik...
Pastor Gad havde først været i Karup, inden han kom her til. En gang skulde han holde en brudevielse i Skjærtm kirke, men den gik i stykker for ham, så han standsede og måtte tage fat på ritualet. Han var med til bryllup, og da nu bryllupsgjæsterne sad til bords, og den tid var kommen, rejste han sig for at holde en tale. I véd jo nok, kjære brudepar,...
En bonde i Åby ejer en gammel flaske. Pastor Bondorff havde en avlskarl, som var en rigtig skjælm. En dag satte præstekonen flasken fuld af brændevin for Jens og sagde: Nu er flasken fuld, når du har tnmt den, kan du få mere. Avlskarlen påstod, at den ikke var fuld. Jo, mænd er den så. Jens påstod, at der endnu kunde gå en pægl i flasken, han vilde...
Som dreng tjente a på en gård, der hedder Favrgård (?), og manden hed Secher. Der fik a en gang sådan rædsel i mig, te a har aldrig glemt det. En aften i mørkningen kom Secher til mig, a skulde hjælpe ham at drive nogle lam hjem i gården. A gjorde det, men så var der ét af lammene, der ikke vilde ind ad porten, og da tager a min kaskjet og smider efter...
Niels Blankenhjærg, som a gik til præst med, han kom efter det ud at tjene til Vester-Vinkel i Hove. Om sommeren, det var besovejr, da heste der en sort ko, så snart solen skinto igjennem, og de andre fulgte efter, så drengen døjede ondt med det. Han skulde nu ligge nede ved åen og passe på høvderne, og der finder han et æg, som han tager og stikker i...
For en 70 år siden var der en præst i Sønder-Harritslev, der hed Weise. Han havde en avlskarl, der tillige var kusk for ham og var noget betroet. Når han så kom til Hjørring, skulde han jo forrette ærender for præsten. En gang gav han ham det bud med, at han skulde gå ind til Steffen Hattemager, det var den eneste hattemager der var i Hjørring i de...
De Tyrstcd-mænå var et kraftigt folkefærd. Når de samledes til stævne, drak de hver en pot brændevin. De var 18 i alt, og det var altså en skjæppe. Når de så blev fulde, så sloges de, men så snart de kom sammen igjen, drak de atter forlig. En gang havde de julelegestue ved min bedstefaders, og der var kommen en karl til stede, som var avlskarl for...
En præstekone var meget knap ved sine folk, men det kunde præsten ikke lide. Han havde så ofte sagt til hende, at hun skulde give dem tilstrækkelig føde, men det hjalp ikke. Så var det en gang, som de sad og spiste deres meldmad, at præsten kom ud til dem, og da sad avlskarlen og så så vist på sit brød. Hvad er der i vejen? sagde præsten. Mine øjne er...
da.etk.JAT_03_0_01843
En gårdmandskone i Toftlund, sogn var ilde omtalt for sin store knaphed og gjerrighed. Hun stod omtrent midt for bordet og delte kjødmaden ud til manden, børnene og tjenestefolkene. Ved denne uddeling brugte hun sjælden kniv eller gaffel, da, som hun sagde, fingrene var lige så rene som sådanne redskaber, og blev de alt for fedtede, så slikkede hun det...
Jens Andersen kom i folge med en avlskarl fra Lindet, der hed Skyt-Kræn, han kom kjørende med et stort læs fjæl, der skulde bruges til mollen ved gården. Da er det så uheldigt, at læsset skrider tilbage for ham, og han siger så til Jens Andersen: Kan du ikke hjælpe mig at få det til rette igjen? Jo. Skytte-Kræn gik så for ved læsset og stod tværs over...
Der var to søstre af navnet Bruun. Den ene ved navn Kirstine Bruun, var forlovet med en kapellau på Holmsland, men han døde, inden de blev gift, og siden giftede hun sig aldrig. Hendes gravsten ligger på østre side af Velling kirkegård og er lagt af SOren Ammitsbol, som på den kalder hende soster. Hans egen gravsten ligger tæt ved. Den anden jomfru var...
Det var i hostens tid, og de skulde hoste i flere dage. Så havde de sådan en stræng avlskarl, og så får de andre denher Birte Spinkes sat bag efter ham. Hun havde netop tyndt i livet den dag, og så kiltrede hun skjorterne skikkelig op, så de kunde se, det løb langs ned ad hende. Han hostede, alt hvad han kunde, og hun fulgte snært. De andre kunde ikke...
Hr. Knud Storm i Gjellerup var så gruttende stærk. Han kunde tage en tønde rug i en strikke i hans lillefinger. Min fader tjente ham som avlskarl. Så vilde han tage bæsterne hjem og give dem et foder, imens han spiste meldmad, og til samme tid spiste en daglejer, Knud Povlsen, også meldmad. Han skulde tærske sæderug. Præsten kaldte på ham og sagde: Gå...
For henved 200 år siden levede i linde en præst ved navn Jucobceus. som var gift med en generals datter, men han holdt mere af husjomfruen, og det gik så vidt, at han ikke skammede sig ved at kjore til kirke med jomfruen ved sin side, medens konen måtte bag efter gjennem snavs og dynd traske til kirken. Hun bar længe sin hårde skjæbne med tålmodighed,...
De havde en præst her oppe i Avlum, der hed Morsing. Han vilde give hans avlskarl en grå vædder, når han kunde trække godt med hostfolkene, det vil sige, gå rask foraf for at få dem til at skynde sig også. Men karlen havde jo aftalt med folkene, at de skulde netop ikke følge ham, de skulde komme drindt drandt, for han vidste jo nok, at gamle Morsing...
Pastor Andresen i Selde havde en avlskarl, der blev skyldt for at stjæle fra præsten, og derfor blev han stævnet til at mode i Skive. Præsten ledsagede ham for at værge ham, og hævdede med stor styrke, at avlskarlen var uskyldig. Da nu præsten ikke vilde gå ved det, så slap karlen. På hjemvejen siger præsten til ham: Vi vandt dog sejr, Søren. Ja,...
