Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En mand og en skrædder var bleven uenige med hinanden. Skrædderen manede da manden ned ved Oster Hassing kirke. Da var manden så ondskabsfuld, at han sagde: Luseknækker, luseknækker! Og da hovedet var manet ned, kunde han dog ikke lade være med at række armene i vejret og gjøre fagter med hænderne, som om han knækkede lus. Nik. Chr.
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
De red ring om fastelavn. Voldum var jo stanibyen eller herskabets kirkeby, og hele mandskabet, somme tider en 30 stykker, red da ned til gården, når ringen var bleven tagen, og så sang de viser der nede. Så trådte fruen hen til den, der havde taget ringen, og hængte ham en sølvske i et bånd om halsen, eller også to specier, som der var boret hul i. De...
"Adamslegen" har været brugt her i legestuerne den tid a kan huske, og bruges endnu. Når de midt om natten er blevne noget trætte af at dandse, tager de fat på den. Det går sådan til. Alle pigerne står midt på gulvet og én får dem koblet sammen, så de tager i armene af hinanden. Den, der gjør det, er vel Adam. Så svinger de rundt på gulvet, idet de...
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
Gadelamsgilder. Dertil bytter nogle af karlene byens ungdom, så hver af karlene får en pige: gadelam. Det blev skrevet op på en seddel, som blev slået op på smedjedøren, så hver kunde se, hvem den skulde have. Og den dag. det var så bestemt, gik hver karl hen og hentede sin pige. og der fik de smørrebrød og kaffe og suppe og kjød, hvorpå de gik med...
En sølle fattig dreng, der havde ingen forsvar, tjente ved en gårdmand her i egnen, og han slog ham ihjel; men så fik han hans karl til at hænge ham ud i Skablund skov ved Stensballegárd. Han hængte tier en 8 dage, inden de fandt ham. De var ude alle mand i Skablund at lede, øg manden sagde til skovfogden, at han kunde gå derind i noget småpurl. Han gik...
En pige skulde skylle tøj, men da arbejdet var udfort, og hun kom tilbage, sagde madmoderen, at hun skulde gjøre det om igjen. Således gik det fire gange, men da lagde pigen mærke til, at madmoderen så på hendes arme, som var snavsede, og nu sørgede hun for at få dem vasket til næste gang. Så var det godt, og for fremtiden sørgede hun altid for at holde...
En mand hørte konen sige til sin søster: "Jes, hvor vi skal gjore os til gode, min mand bliver ikke hjemme i dag". Nysgjerrig lod han, som om han rejste, men krøb op på loftet og keg gjennem en sprække. Her så han de tvende damer, hver for sin ende af burdet med armene over kors, forst længe sladrende, siden sovende. h. Br.
Når bindestuen skulde begynde lige efter november, samledes de unge i den dertil bestemte gårds dagligstue, og så skulde bindestuen "sættes". Dette var slet ikke så let en sag, da karl og pige skulde parres sammen, og flere af dem var nys komne til byen, så man ikke kjendte, hvor dygtige de var. Det var heller ikke sagt, at de to, der strikkede lige...
Til daglig brug havde kvindfolkene hvide ywnklæder, som de bandt om hovedet, når de skulde ud at flytte høvderne. De var lagt lidt sammen og gik fra panden om i nakken, hvor de var fæstede med en nål. Nogle havde også solhatte. Inde gik de med pandeklæder. Nogle havde ærmekåber, andre kåber med splitter til at putte armene i. Lars Kristian Madsen,...
Ved middagstid kom en kone i Hejusvig ind med kartofler i en gryde. Idet hun kom i døren, brølte hun: "Noda!" og folkene kjendte brølet. De spændte strags allesammen om bordet med armene, for at ingen af kartoflerne skulde trimle ned, og så hældte hun dem ud på bordpladen. Letbæk mølle.
Der var en periode, da kartoflerne sådan blev misbrugt. De fik kartofler tre gange om dagen. Om aftenen fik de en stor gryde kogte kartofler, og når pigen hældte dem op på bordet, satte folkene armene om langs bordkanten, for at de ikke skulde trille ned. Der var en gammel mand, der sagde: "Kartoflerne er sku gode nok, men det kommer an på, hvad vi får...
Der er en lang lade på Skårupgård med en fløjstang på hver ende. Så var det en gang, en af hovbonderne, eller det var en arbejdsmand, væddede med en anden, at han skulde løbe hen ad mønnen fra den ene fløjstang til den anden, mens den anden løb på jorden neden under, og så vilde den, der løb oppe på huset, endda komme forst til enden. Det satte de et...
En mand der vilde lade mure en ny bagerovn i den modsatte ende af stuehuset, blev af mureren spurgt om, hvor vid åbningen skulde være. "Ligesom den gamle, nu skal jeg komme med mål," og så gik han over til den gamle ovn og målte den ved at udstrække armene over hullet. Han gik da tilbage med de udstrakte arme, men jo længere han gik, jo mere åbnede han...
Peder Larsen var snedker og arbejdede meget på Spøtrup. En dag kom manden der hed Nissen ud til ham, som han var ved at sætte vinduer ind på fæhuset; han strakte armene ud og målte således langs med muren. Manden siger så til ham, om han havde glemt sit mål hjemme. "Nej, så pinedød nej har a ikke." "Hvorfor måler han så med armene?" - "Æ bruger...
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
Der fortælles om Rasmus Jàrgensen, en bondesøn, født 1780 og død som lærer i Bursø 1844, at han indtil sine sidste leveår var ualmindelig kraftig. Han kom ind til en kjøbmand, som han kjendte, og som også var vel kjendt for sin styrke. De to kom da til at prove, hvem der var den stærkeste. Min bedstefader gik loftet rundt tre gange med en tønde hvede...
En gammel smed her i Karlby, der hed Kristen Andersen, han var så stærk, at han kunde tage de tre største hamre, der var i smedien, og løfte dem op til smedeloftet i stiv arm på én gang. En anden mand, der også var ret stærk, vilde prøve det, men han kunde slet ikke løfte dem. Ane Bilde, Karlby.
En Kjøbenhavner var kjørende i besøg hos greven på Frisenbong. Så fortæller han om hans kusk, at han var så stærk, te aldrig nogen kunde lægge ham til jorden. Så siger greven, at der var en af hans gods. som han havde tro til kunde gjøre det. Det slog de nu et stort væddemål om. Uden videre kom der bud efter Kristen Sø, og han kom strags. Greven spurgte,...
