Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kristen Sø og så en anden mand, der hed Skrædder-Niels de var sammen i en mergelgrav, og så kom de lidt imellem, og Skrædder-Niels fløj ind på Kristen So, og han var nu ikke vred, men tog lige så stille ved ham og løftede ham op i den ene arm, idet han sagde: Du skal ænt strutti, æ proopsæk, få du hå Guds pinedø wæær a et". Kristen Sø var fra Tyland,...
da.etk.JAH_02_0_00411
Niels Kjelst, der boede i Tange i Torstrup sogn, var så ualmindelig stærk. Han var potteslæber. og en ganghan kjørte om sommeren, trak han hans heste ind i en fenne. Som han nu går der og græsser dem, ser han ejeren komme, og så tager han Først den ene hest og løfter over gjærdet, ligesom når vi tager et får, og dernæst den anden. Da manden ser det,...
Sfcerke-Mads var født i Objcerg, Arild, men hans døbenavn vides ikke. Han blev henved 70 år gammel og døde for en 60 år siden. I sin ungdom var han kyrasser i Horsens, var middel af vægst, men sværlemmet og bredskuldret. Man fortæller om ham, at han en gang var ude i marken mellem Tønder og Højer med en treårs hest og to kvier, der skulde på græs i en...
For en del år siden boede i Kåstrup en mand. som havde ord for at være ualmindelig stærk, og der gik megen tale om hans styrke. Rygtet herom lokkede en gang to mænd fra Dover til at vandre den lange vej fra Dover til Kåstrup for at se, om det også var sandt, hvad der sagdes om den stærke mand. Da de nu kom til byen, hvor han boede, vidste de jo alligevel...
En meget stærk mand har en gang boet i en gård i Blendstrup. Han hed Kristen og blev almindelig kaldt Kristen Kjæmpe, allerede som en stor dreng. Da nemlig en del vogsue karle, der morede sig med at prøve kræfter, forsøgte at tage en læssestang alleryderst i den smalle ende og med udstrakte arme hæve den lige i vejret, og ingen af karlene kunde det,...
En karl fra Kragelund, der hed Hans Lav, tog en dag, han var i Silkeborg, to tønder rug, én under hver arm og gik gjennem byen med. En anden gang kjørte han 200 mursten og 3 mennesker et godt stykke på én gang på en trillebor. J. Jensen, Refshalegård.
Min kones bedstefader, Lavst Hjulmand i Viv/m østervnark gjorde hove til Avnsbjærg. Han væddede en gang med de andre karle, da de var ved at gjøre korn rent og få af laden, om at han skulde bære 4 tønder rug fra laden og op i borggården. De væddede om en kande peber, det var al tid deres væddemål den gang. Så skulde de binde to sække sammen og hænge dem...
Der var kræfter i Peder Pagard. Han tog en tonde rug under hver arm ligesom en lille pose. Mureren byggede for ham, og de stod med stålstange og kunde ikke få en stor syldsten flyt. "Lad mig få ved", sagde Peder, og så tog han den i armene, vendte sig om og spurgte mureren, hvor han skulde lægge den. Kristen Jensen, Hemmet.
På den vestlige fløj af borggården til Ulsund i Nes står bogstaverne P. H. der betyder Peder Harpøt, og på den østlige står A. T., der betyder Ane Tange. Det viser altså, at den nuværende borggård er bygget af Peder Harpøt. Da Svenskerne var her, brændte de garden af. *) Og som de sagde læ noget i med den anden kone. Familien boede så i den østre fløj af...
På herregården Ravnholt skal der have været en meget stræng herre, som de kaldte gehejmeråden. Hans fogeder var nogle rene bodler, ti som herren er, følger ham svende. På godset levede en mand, som havde ualmindelige legemskræfter, han var så stærk som fire andre, sagde man. En gang kom han for sildig til hove, og da kom ladefogden farende imod ham og...
Der var en mand inde i Bjerre herred, der skulde kysse den blå jomfru, han hed Lyhne. Han havde en stor gård og havde gjort kanaljestreger, det var nærmest falsk gjæld. Apparatet blev stillet op, men så trådte han op på det andet trin, og da spændte hun armene og øjnene på ham. I det han nu stod på brædtet, og hun skulde have været ved at slå hovedet af...
Et sagn mælder, at da assessor Moldrup af Vestervig Kloster af menigmand kaldet Per Nielsen havde ladet en Aggerbo sætte i "polskbuk" og fået ham af med livet der, glemte den stedlige øvrighed, bemældte Peder Nielsens selvbeskikkede birkefoged, at foretage noget i denne sag. Men præsten i Vestervig, Peder Henriksen Goische, underrettede biskop Jens...
Værst var det dog i kammerjunker Fineckes velmagtsdage. Nar han kom, kunde han begynde ved den ene ende og så prygle alle de 80 bønder igjennem med sin store pisk. Når han så var færdig, tog han sin store hat af, og da stod der en røg op af hovedet på ham som af en skorsten. I hostens tid kunde han ligeledes begynde at prygle karle og piger fra den ene...
Rugkjælling kaldes den, der ved rugens binding bliver sidst færdig. Han skal tage skindet af fåremælken mikkelmos-aften, da hostgildet holdes. Det var jo ikke ilde, få det var man ikke bange for. Men bygkjællingen skulde ved samme lejlighed sidde ved døren, og havre kjællingen skulde hænge i skorstenen, mens de andre holdt gilde, han blev jo kun hængt...
A sier te æ soel, mi maww den er hoel, a sier te æ måån, a er færre ve å dåån. a foler i mi barm, mi meldmad er arm, a føler i mi lomm, der er ikke en kromm, a føler i mi tååsk, der er et unn ååsk, a sier te æ rennd, a er færre ve å grennd. C. Schade, Mors.
Jeg har gået i Skole til Lærer Bremer i Bækken, Rinkenæs Sogn. Han havde kun én Arm, og han var en meget dygtig Lærer. Jeg kan huske, at han i den Tid havde en stor Knude oven i Hovedel, og den blev til sidst så stor som et Hønseæg. Men da jeg som vogsen en Gang besøgte ham, var den borte. Vi sad nu om Aftenen og talte sammen, og så sagde han: Nu skal...
Der var en gammel Mand på Turø, de kaldte Per Bjerre. Han havde en Sønnesøn, sådan en lille Dreng, der skulde ligge hos ham om Natten. Så fortalte Drengen til Moderen, at der kom så mange hvide Jomfruer op på Gulvet og dandsede for dem om Natten, og det kunde hans Bedstefader få dem til. Hun fortalte det så til min Moder. »Så er det jo en Troldmand,«...
I Givskud boede en Degn, der kuns havde én Arm. Ved 1820 blev hans Kone forhegset, så hun stadig måtte synge. Æ Sillesthoved blev hentet, og han var strags klar over, hvordan det var fat. Der var set på hende med onde Øjne. »Hvem har det da været?« sagde Degnen, der hed Nielsen. »Ja, vil du gjærne vide det, kan du også få det at se,« siger æ...
Vi havde en Karl at tjene her 1881, og han var fra Gadbjærg. Han kunde tage en Kniv i hans Hånd og lukke den sammen og så gnide med den lidt op og ned ad hans Arm, dernæst tage om den oppe ved Albuen og så klemme der, så der kunde løbe en hel Flaske Vand ud af Kniven ned på Bordet. A så ham gjøre det flere Gange. Lindeballe S., Tørrild H. Kristen Jensen,...
En gammel Kjælling, der hed Johanne Berendt, hun kunde måle og signe, og jeg er selv bleven målt af hende. Når man fik Skjæver, der ytrede sig ved Ømhed i Siden, og som hidrørte fra, at Milten trykkede, eller man var forvogset eller havde engelsk Syge og ikke kunde trives, så skulde man måles. Dertil brugte hun en ulden Tråd, og så rakte man Armene ud,...
