Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mens pastor Høhne var præst i Kirkeby, og pastor Koch var i Skjærbæk, levede en mand i Vodder, som kaldtes Morten Kylling. Han var egentlig et hittebarn, som var blevet opdraget af et par gamle folk, der ingen børn havde. Plejemoderen kjælede altid for ham og sagde: Min lille kylling. Derfor fik han navnet og beholdt det, så længe han levede. En gang...
I Selde kirkebog træffer man ikke så sjælden efternavnet Sohn, hvilket er meget påfaldende, da der ingen Tyskere har bosat sig der i mands minde, og det er gode ægte Sallingboere, der bærer navnet. Sagen forholder sig sådan, at en præst, der var der for en del år tilbage, havde opfattet navnet Sand som Sohn, idet Sand i daglig tale lyder som Såend, og da...
I Vinkel fattighus sad to gamle kvindfolk i et kammer og kom ellers godt ud af det. Men en gang kom de i en slem trætte. Den ene, hun hed Ka' Blæs, skyldte nemlig den anden for at have taget tre mark fra hende, og hun sagde nej og blev meget fornærmet over den beskyldning. Den, som havde mistet pengene, går så om til Kristen Mørk, der som så mange andre...
Lærer Jakobsen i Tisted, der har gjort sig bekjendt som landbrugskonsulent, sad en dag og læste i en gammel udgave af Holberg, trykt på titelbladet med store røde bogstaver. I det samme kom en bonde ind, som vilde spørge ham til råds om en syg gris, han havde, den led af indreskjærelse. A, siger Jakobsen noget kort, da han ingen lyst havde til at give...
En gårdmandsenke i Vinum sad på ophold hos sin søn. Blandt andre ydelser modtog hun årlig en side flæsk saltet og røget. En nat drømte hun, at en mand fra Drengsted stjal det fra hende. Hun vågnede og var meget forundret over den drømmen. rejste sig og så efter flæsket. Det var borte. I en fart fik hun hele gårdens mandskab på benene. Ingen af dem havde...
Beboerne langs vesterhavskysten af Vendsyssel anså i gamle dage det for en ærlig sag, at gå ned til stranden og tage det, havet havde skyllet i land. De bar det op i klitbakkerne og forvarede det i marehalmen, for senere, når lejlighed gaves dertil, at føre det hjem. De vidste godt, at kongen og landets lov havde forbudt det; men det hjalp ikke; de...
Da den skik ophørte, at rakkerne skulde aflive og flå folks heste, hvilken bestilling var anset for højst nedværdigende, vilde folk i førstningen ikke have noget dermed at bestille. Det blev derfor vedtaget, at hver mand fra præsten til den ringeste stodder i byen, hvor en hest blev aflivet, skulde røre ved hesten, for at der ikke bag eftei skulde kastes...
Der kom en gang en kjæltring ind til Niels Halds i Breum, og da var konen gået til kirke. Hun tiggede jo og manden vidste ikke, hvad han skulde give dem, for det han var ene hjemme, eller hvordan han skulde blive dem kvit; men så finder han på, for at blive af med dem, at spørge dem ad, om de vilde ikke skjære en hanhund for ham. Nejnej, sagde de, nok...
En pige tjente i en kjøbstad og var godt anset. Så blev der en nat stjålet meget fra hendes husbond, og da de kunde intet indbrud se, så arresterede de pigen, og hun led hård straf, for det var i den tid, de brugte pinebænke. Når hun var på pinebænk, bekjendte hun, at hun havde taget det, men kunde ikke sige, hvor det var, og de kunde ikke finde det....
Cancelliråd Holstein i Dalsgård var en dygtig forhørsdommer, som vi nu skal hore. Der kom et par mandfolk og et kvindfolk og skulde forhøres af ham, og der skulde da imidlertid holdes vagt over dem under deres ophold hos sognefogderne i Hørup, Hinge og Vinderslev, én hvert sted, for at de ikke skulde snakke sammen. Den første dag fik han ikke noget ud af...
Toldbetjenten spurgte en mand ad, da han kjørte ind i byen (Grenå), om han havde noget, der skulde fortoldes. Dertil svarede han: Nej, ikke andet end den høne, min kone har siddende mellem hendes ben. Toldbetjenten anså svaret for skjæmt og svarede: Den er toldfri. Men da manden var kommen lidt ned i gaden, trak konen en levende høne frem under...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
En gårdkone brugte ikke uden et fjerdingspund sæbe om året, og det var til hendes skjæghat. De havde pibetondevand at vaske deres linned og lagener i. Når de brændte, skulde de have varmt vand i pibetonden for at holde piberne varme. Linned brugtes der ikke meget af. Mange lå nøgne i sengene. Kristen Nielsen, Vilsted. Enhver, der forhen rejste noget...
En dag fiskede begge herremændene på Krastrup og Vår i en sø, som var tæt ved Krastrup sø. De fangede en gjedde, der var så stor, at Krastrupmanden mente, der kunde blive nok til to mand i ét måltid. Han på Vår sagde, at han havde en karl, der hed Anders, og han kunde nok påtage sig at spise den på én gang. De væddede om 20 daler, og han skulde have lov...
Bonderne i Ryslinge, som i forrige århundrede var fæstere til Tøjstrup, havde også skov i fæste, men matte kun af denne hugge og afbenytte underskoven, d. e. buske og mindre vægster, hvorimod det betragtedes som tyveri, hvis de fældede og hjemkjørte større træer. Fogden fra Tøjstrup gik desårsag flittig omkring og søgte efter sådanne tyvekoster for at få...
Der boede en gang en ritmester på Hegnet, som hed Bentsen. Han havde en søn, som overtog gården efter ham, men han var jo en forkjælet knægt og kjendte ingen ting til. Han var med til alle slags og lod sig jævnlig bedrage. Der var en bondekarl her fra byen, som hed Kræn Jakobsen, han spilte med ham og handlede for ham så længe, indtil Bentsen kom i en...
Nar hovfolkene var samlede for at hoste, havde hver sit mal (sit stykke), og de matte ikke begynde, før ladefogden stak hans hat i vejret på hans kjæp. Nar han gjorde det, så begyndte det hele, som det var en maskine, for de stod jo parat til hobe til at tage fat, og så blev de ved at slide, til faldet var hostet, kornet sat sammen og talt, og stubberne...
n ar nogen er bleven æbag med at få kornet aftærsket, og alle andre er færdige dermed, da bringes der en fluesmække, en lap eller et stykke flæskesvær, fastgjort på en pind, som det ansees for en skam at modtage. Den, som bringer en sådan, má vel vogte sig, at den págjældende ikke mærker noget, men i største stilhed liste sig lien til logabet og kaste...
I Tise boede der i min Barndom to meget gamle Koner, der af Præsten og somme andre blev anset for at være meget fromme og gudfrygtige. Men Folk i Almindelighed anså dem for at være nogle slemme Hegse. De søgte flittig til Kirke, men da de var for gamle til at gå derhen, blev der budet Bønder på Omgang til at kjore dem. De blev for det meste befordrede på...
Der går Ord af, te der skal være to Hegse i Kjølby, og det skal nedstamme fra nogle kloge Bøger, som de to Mænd har arvet fra deres Forældre. Den ene hedder Anders Pedersen, og den anden Jens Kristensen. Så boede der en Mand nord for Byen, de kaldte ham Snedker-Kristian. Han havde nu haft Stude i mange År, men så var det bleven modens, te Plusfolk skulde...
