Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var i den tid, Fynboerne havde øl, der var 3, 4 år gammelt, da kjørte en gårdmand en dag ad by, og så kom karlen og husholdersken i tanker om at tappe sig et krus øl af det bedste anker i kjælderen. Som de nu var ved det, kom deten vogn kjørende ind i gården. De løb op i største hast og glemte at sætte hanen i, så alt øllet lob ud, Men det var ikke...
Niels! så æ kowen, no æ wå anker tårn ijæn. Skit mæ de, mi piig, wi dre&er et jo et sjæZ. Peer, så en ajen kowen, no hår wi et mejer brææwin ijæn. Skit mæ de, Kjæsten, a hår missel fåt mi påert. J. Gr. Pinholt, Trans.
Kristen Jørgensen i Engesvang var sognets rigeste mand. Han kjendte ikke noget til skrivning eller regning. Anker Andersen gik da en dag om året over til ham for at gjøre hans regnskab op. I mange år holdt kapitalen sig til omkring ved 16000 rigsdaler. Han fik en ung kone, og det bidrog vel nok til, at kapitalen ikke formoredes. Hun havde nok en kjæreste...
I min barndom tog folk fra Hansted ud på havet med deres dæksbåde og sejlede ud til noget, de kaldte Højrev, midt imellem Danmark og Norge, så de kunde se fyret på Lindenæs. Der var 6 mand på hver båd, og de var da altid borte i tre dage. Jørgen Gårddal, der var en gammel mand, var med en af bådene, og så gik det sådan en gang, at de den tredje dag fik...
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
A7estJyllands udstrakte hedestrækninger var kjæltringernes egentlige tilholdssteder. De kom alligevel tit i besøg til Kragehind, der ligger i skjellet mellem mark og hede. Endnu véd ældre folk her på egnen at fortælle om dem. Det fremgår deraf, at kjæltring-mæudene var håndværkere, de ernærede sig som glarmestere, snedkere og kjedelflikkere. Eumand...
Smuglerne samledes hos Hans Vind i Kjærbøl kro. og der var altid et svært rykind. Det var nemlig en slesvigsk kro, og den lå tæt syd for grændsen. Så blev de der udrustede til deres farter. De fik sagerne kos gamle Quedens i Ribe, og kræmmerne stod alle i ledtog med ham, men i Kjærbol kro var altid store oplag af varer, der skulde smugles over....
En mand fra Plovstrup var til stads for at kjøbe ind til et barsel. Så skulde han også have et anker brændevin med hjem, men det vilde han nok have smuglet over, og så lagde han det på æ undersæd (bunden af vognen) og lagde alle de andre sager oven på og en sæk møllekom øverst. Han havde en assistent liggende hjemme på kost, og han var med ham til stads....
Sognefoged Anker i Klosterlund har fortalt, at han i 'kallerunden, der hører til Klosterlund og findes mellem denne gård og Stenholts krat, i hans drengetid har talt tolv hjorte, der gik og græssede. Den gang var her forhen megen eng, men nu er der ingen. Mosset gror op i steden. Stedet har fået navn efter den masse skaller, der om vinteren her fiskedes,...
Hvert år i februar havde mæ;en tyregilde. Der var en tyreng, den fulgte med tyren, og den, der havde bytyren, fik altså engen. Da blev fællesjorderne lejet ud til husmændene. De havde hver sit navn: Smørhullet o. s. v. De penge, der kom ind, blev drukne op i brændevin og rom. Det gilde stod hos den gamle oldermand. Næste dag begyndte tiendegildet....
I begyndelsen af århundredet samlede man tang og brændte i aske for deraf at udvinde saltet. Flere steder på stranden i (?/v//á-egneu kogtes også salt af havvandet i store Vander, ti salt-tilførsleu var spærret på grund af Englændernes overmagt. Dette salt havde for resten ingen god smag. Det var meget bittert, men det var meget sundt, sagde de gamle,...
En gammel mand her i Kragelund har fortalt, at da han i 1830 byggede et hus, fik håndværksfolkene en dagløn af 16 à 20 skilling. Sognefoged Anker i Klosterlund og Jens Kristensen i Refshale byggede i forening et hus på sidstnævntes mark det var der, hvor først gamle Adam sad til leje, han der spændte sin kone for ploven sammen med koen. Jens...
Holmegårds bonder havde en ledig vognkjæp i vognen til at værge sig med, når de kjorte ud. En gang mødte de herremanden. Han råbte til dem, at de skulde kjøre til side, men de svarede, at de kjorte kun af vejen for Krabbe. Da herremanden derpå svarede, at han var Krabbe, kjorte de til side. Han biet så glad over dm udviste djærvbed, at han derefter gav...
I Anker Andersens tid (18121863) kom den forste jærnplov til Kragelund, og denne plov findes vistnok endnu pæ gården. Min fader fortæller, at Anders Nebel i Kragelund var den første, som kom her til egnen med en jærnskovl, og dette var en ganske interessant fremtoning. Han er fodt 1834, men af et papir fra 1825 ser jeg, at der ved afhændelsen af en gård...
Anders Anker fortadler efter hans bedstefader Anders Svendsen, at den gang han kom til Klosterlund, stod der en del egetræer pa skovbakken, og kom man vest fra til garden, kunde man ikke se husene for skov. Refshalegård la den gang i den toft. der nu horer under Anders Svendsens ejendom.
I 1839 var der aldrig et bjærg ud for Harboøre. Vi boede den gang i Plet i Hygum, og min mand var selv fisker, så han havde en båd, der lå kun et lille stykke fra huset. Da vandet nu kom så hurtig, vilde han ned og have den for anker, men den drev endda væk, og han var nær ikke kommen tilbage til os. Vandet stod da op over vort bord, og vi måtte krybe op...
Vi brændte en 18 skpr. korn hver ugedag. Men forud skulde der brygges for at få gjær til brændingen. Så skulde vi til at sætte det. Kornet var forud blevet malet, det var rug og byg og malt sammenblandet. Det blev mæsket med kogende vand, og så blev der sat gjær på. Så skulde det stå et par dage og bindes tæt til. Når så låget kom af, rygede det op i...
Den gamle møller i Horup mølle holdt ingen møllersvend og malede selv kornet. Når nu sækkene var for svære, så han kunde ikke selv slæbe af med dem, kaldte han på hans hjordedreng, der var 15 år: Hør, iSøren, kan du komme og bære den sæk ind! Det gjorde han jo også. Så sagde de andre folk: Det er en stærk dreng, du har, der kan bære en tonde rug....
I Ogsby byder altid en ungkarl til bryllup, og han har en paraply i hånden. Bag efter ham følger to piger med et anker så stort, som de kan bære det, og samler deri mælk til bagning. Ved gildet bliver der før kirketid sat krims på én tallerken, kovringer med kjød og pølse o. s. v. på en anden og sættekager1) skårne i stykker på en 1) Sættekager bages i...
Han var en grumme godmodig mand, og man kunde ikke komme i kast med ham, når en ikke gjorde noget for det. En gang var han i Hjerting, og traf der en skipper Anker. Folk fik dem sat sammen, og de satte en kande brændevin på, hvem der kunde stå sig. De stod på hver sin side af bordet, og så tog skipperen Først ved ham og gav ham en visk. Men så tog Niels...
