Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
28 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: angive
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
da.etk.JAT_06_0_00600
I trediverne var kong Frederik den Sjette på rejse i Jylland og kom da også til Skagen. Han skulde nu bese de offentlige bygninger, men rådhuset og arresten derved var i et tarveligt bindingsværkshus. Da man vidste, at kongen satte stor pris på at besøge fangerne, havde de lejet en borger, der sad småt i det, til for 5 rigsdaler at agere arrestant, mens...
da.etk.JAT_05_0_00436
To formuende bonder indgik en gang i et selskab et væddemål på 100 rigsdaler om, hvor vidt den ene af parterne vilde være i stand til at fore et lam forbi toldbommen og angive det uden dog at komme til at svare told deraf. På den bestemte dag samledes en hel del af dem, der havde været vidner til væddemålet, udenfor toldbommen og lod, som de forhandlede...
da.etk.JAT_05_0_00407
Vi skulde give to skilling i told af et pund smør og en skilling af et pund ost, men intet af æg. Jeg var en gang kjorende til Horsens sammen med en kone fra Sønder-Aldum. Hun havde en stor kurv med fuld af knapost, og derover havde hun lagt et stykke gråt papir, og så der oven på nogle æg. Da betjenten så kommer og vil have at vide, hvad hun har, så...
da.etk.JAT_05_0_00114
Det første jeg kom her, brændte alle folk i smug, og de dage de brændte, var der sådan ængstelse over dem. Det var så almindeligt den gang, at koner og piger blev forfaldne, for de skulde jo våge ved arbejdet om natten og gå og smage dråberne tilpas. Der blev sådant uvenskab imellem to store gårde i Brå, for den enes brændevinstøj blev taget, og dagen...
Under nytårsny må den, som vil se lidt ind i fremtiden, stiltiende gå ud og slå op i en salmebog, da vil salmens indhold angive livets kommende vilkår. M. G. Krag.
Skovfogderne her havde ingen stor lyst til at angive nogen for skovtyveri, hvilken synd den gang ikke medførte tab af ære, ti man sagde: “Skoven er ikke groet for én mand”. De dækkede altså stubbene med mos og løv, at skovrideren ved sit besøg ikke skulde se, hvor træerne havde stået. Senere udkom loven om, at dette tyveri skulde straffes som andet...
da.etk.JAT_02_0_00155
Hovfolkene hostede havre på Mårs agre ned efter Hammel. Da kom forvalteren ridende, det var en Tysker ved navn Larsen, og han tykte ikke, at en af hovfolkene hostede godt nok, og så trak ban ham et par over nakken med en tyk stok. En karl fra Voldby, Lorens, fandt, at det var urigtigt, holdt holeen i land og råbte hurra. Så kom de alle løbende til både...
da.etk.JAT_02_0_00069
Godsejeren overlod bonden enkelte agre af sin egen såkaldet tiendefri jord og muligen forsømte ikke selv at tage igjen mere af bondens, men heraf fulgte, at bonden angav lidet til tiende og foregav at have hostet det meste, for ikke at sige alt på den såkaldte tiendefri jord. Man fortæller derfor, at i hine forvirringens tider måtte præsten lade sig nøjo...
da.etk.JAT_02_0_00033
Per Timling boede i Timling i Asp og levede omkring ved 1800, nogle mener tor, andre senere. Alle gamle folk der i egnen véd at fortælle en masse historier om ham. En gang var han opkjober for en svinehandler sønderfra. Det traf sig da. at han kom til Sejbjærg i Favsing for at kjøbe svin. Lavst Sejbjærg havde også netop nogle svin, han vilde sælge, men...
da.etk.JAH_06_0_00109
Nu skal a fortælle, hvordan det gik ham Per Langager. Da han en gang vilde liste sig ind gjennem Sonderbommen i Holstebro med nogle æg i sin hat, siger betjenten: “Hvad har du at angive?” — “Ingen ting”, siger Per. — “Nå, det er dig”, siger betjenten og lægger sin hånd på hatten af ham, “dig kjender jeg nok, du er en redelig mand”. I det samme lober bade...
da.etk.JAH_05_0_00187
En degn i Felding, der hed Grove, havde et brændevinstøj gjemt. En nabokone kom en dag og vilde låne en cikorie hos ham, men dette blev hende nægtet. Så gik hun hen og angav ham, og da brændevinstøjet fandtes, blev han afsat. Han fik siden lov til atter at soge embede, og så blev han kaldet til Ørre, men døde strags efter. Niels Uglsø.
da.etk.JAH_05_0_00148
Der var en Mand i Vibæk i Alslev, han hed Kristen Nielsen, og han fik så frygtelig ondt i hans Tænd. Så havde han fået en Karl at tjene, der havde før været hos Thomsen på Hvisselbjærg, og han siger: »Det kan Thomsen kurere.« Men nu var Thomsen og Kristen Nielsen så Uvenner, at de kunde ikke komme sammen. »Det kan ikke hjælpe, a kommer derop,« siger han,...
da.etk.DSnr_06_0_00799
På Nørre-Hjarup Mark ligger Arnebjærg imellem Sande Kro og Rugbjærg Skole. Det var omtrent ved År 1610, da havde en Kone og en ældre Mand bygget sig et Hjem i den Høj. Manden ernærede sig ved at drive omkring og tage et Lam eller Får, hvor han kunde få fat på det. Konen derimod drev Lægekunst og var godt kjendt med alle Slags Urter. Den Næringsvej gav...
da.etk.DSnr_04_0_01159
De Spøtrup Røvere, nemlig Fader og Søn, traf en Gang Præsten i Handlen ude i Rørt Skov. Så kom de i Skjænderi med hinanden, hvad del var om, vides ikke. Præsten truede dem så med de blå Ærter, for han var ude på Jagt og havde Bøssen med sig. Så truede de ham med den røde Kok. De besluttede så at stikke Præstegården i Brand og satte det også i Værk....
da.etk.DSnr_04_0_00939
I Året 1877 fandtes i Dallerup Skov på et sid Sted, der var et tilgroet Kjær, Ligene af et Mandfolk og en Kvinde. Det er et lille Stykke til venstre for Vejen ad Horsens. Lige til højre for Vejen er en Planteskole, og der skulde tages noget Mosejord op af Kjæret at gjøde Planteskolen med, og ved den Lejlighed fandtes da Ligene. De lå med Klæderne på og...
da.etk.DSnr_04_0_00751
Der var forhen to Kirker i Sevel, det er jo et stort Sogn. Knud Gyldenstjerne, som ejede Stubbergård, fik Lov til at rive den ene ned, da han angav, at der kun var 7 Kjællingspring imellem dem; og han fik også en Kj ælling til at springe det Stykke Vej imellem Kirkerne i syv Spring. Østen for Søen er jo Tranum. Da de havde så Kirken reven ned, vilde de...
På den østre Ende af Borbjærg Kirke er der højt oppe i Gavlen indmuret to store trekantede Sten. De skal angive Højden på to Kjæmper, der havde påtaget sig at opføre Kirken. Men det var et vanskeligt Stykke Arbejde, for alt hvad der blev muret op om Dagen, det blev brækket ned om Natten og ført bort til en Bakke, som hedder Gjedebjærg og ligger et lille...
Min Moders Sosler var i Huset hos os, mens vi boede i Skjørpinge Præstegård. Hun hed Ida Hcramb og var forlovet med en Kapellan, som hed Emil Christiani. Det var en gammel Præstegård, hvor der var en stor Sal med Vinduer til begge Sider, og så var der Gjæstekamre ovenfor. Her havde hun hendes Værelse i et af dem. Der sad hun så en Aften og skrev til sin...
da.etk.DSnr_02_H_00504
Mens jeg var Kapellan i Uldum, red jeg en Aften fra Uldum By og til mit Hjem — jeg boede nemlig i en Gård på Voldgårds Mark — og jeg fulgtes med en Ungkarl. Landevejen fra Ølholm til Vejle skar den Vej, jeg skulde ride, og da vi kom til den Korsvej, blev Hestene gale. Så udbryder Karlen: »Å, Herre Jesus Krist, hvad er det?« Det var helt månelyst. Jeg...
da.etk.DSnr_02_H_00429
3