Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
11 datasets found
Organizations: Berkeley Danish Keywords: andensteds
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen — til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
da.etk.JAT_06_0_01228
Sleegfis: én, der snakker godt, men ikke mener af det; fissibroer, fissibråk, fiissihowes: af lignende betydning; liddiwaww: urede; slæfnæ?d: høvl til at glatte af med. også om mennesker; dyste: stente lidt vand på strygetøj, de hå ves ræjnet. Ja, dær æ kommen lissom en dyst, andensteds: å drost; han æjre: tager godt fat; bøwwarbed: arbejde, man skal...
da.etk.JAT_06_0_00991
En mand fra Engum, Ole Mogensen, kjørte ude i Vesteregnen med nogle kyrasserer. Så overnattede de et sted derude, og om morgenen de kom op, horte Ole konen sige til datteren: “Maren, sæt en lort over æ ild til din fader til hans dovre”. Sognefoged N, Nielsen. Vinding. De må jo have fyret med tørrede kokaser. Det er dog vist ikke ti fældet i Vesteregnen,...
Efter 271. På Mors kaldes det sidste læs kvæjjlas. Andensteds siges, nær høstfolkene kommer med den sidste klat på vognen: Nu kommer de med frøen. Læsset kaldes da også æ frøølas.
da.etk.JAT_01_0_01547
De gamle havde tyregilde og tiendegilde. “Tiendegildet” var for hele pastoratet. Mændene samledes sognevis hos præsten, der skulde give en pot øl til hver gårdmand, og en halv pot til hver husmand. Så drak de øllet hos ham og fik brændevin og skåret smørrebrød til. Nu hentes øllet i ankere i præstegården og drikkes andensteds. Peder Svane, Hornum.
da.etk.JAH_04_0_00077
Et tysk Skib var løbet på Grund her ude nord for Kås Skov. Det var en rivende Storm, og så skulde der fire Mand ro ud med et Anker fra Skibet for at kaste det fast i Sandet og så se at rykke Skibet i Land. En Dreng, der skulde være med til det, vægrede sig ved at følge med. Så siger Styrmanden: »Å, det skal du ikke bryde dig om: hvis du drukner, så skal...
da.etk.DSnr_04_0_01020
På Irup var en Forpagter Ny by, han fortalte, at Karlene på Gården talte om, at der nede i et Huggehus i et Udhus var sådan Tummel med nogle Brædder, og de kunde ikke forstå, hvad det skulde betyde. Kort efter hænger en gammel Mand, der hed Stigård, sig nede i det Rum. Han opholdt sig på Gården. Så mente Karlene jo, der måtte ske noget. Da Manden nu...
da.etk.DSnr_02_H_00317
A° 1736 blev i Tikjøb opdaget tvende mørke Stenkamre. Hvad de har været brugt til, overlader jeg enhver sin Dom om, men kan ikke holde med den gemene Mand, som tror stadig og vist, at disse tvende underjordiske Stuer har været Troldstuer, hvor, da Tikjøbs store Klokke blev prøvet ved 24 Timers Ringning, Troldene da er blevne forstyrrede i denne Lyd i...
Når en kvinde var inden kirke (rettere uden kirke) kaldtes de hedenkvinder. Døde de imidlertid, lagdes der offerpenge i kisten, rnen når de ej blev forløste, saks, synål og børneklæder. Der fandtes i Syv kirkegård (1648) penge i en grav af godt sølv, af hvilke jeg har én, hvorpå står: Frider impator, med effigie, item andensteds som i Strøby kirkegård...
da.etk.DS_05_0_01137
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...
Vilslev kirke har i gamle dage været kaldet Nikolaj kirke, som kan ses af præsten hr. Jens Nielsens gavebrev, dateret anno 14m, har en temmelig anselig bygning, om hvis ælde ikke haves nogen efterretning, hvorved dette findes mærkværdigt, at tårnet står bygt, tværtimod den sædvanlige måde andensteds, ved den østre ende af kirken på den nørre side til et...
3