Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Lærer Henriksen i Stokkemarke var noget fordrukken, og han blev også omsider afsat. Den gamle Ole Hansen Kæp i Birket gik i skole til barn som dreng, og han har selv fortalt, hvordan det gik til en dag i skolen. Henriksens ænder havde deres plads i et hul inde i skolegangen, og da Ole Kæp kommer om morgenen og vil i skole, så fanger han andrikken og...
Madam Rasmussen fra Skårupøre på Fyen hun kunde rigtig gjøre Langelænderne tåbelige. Konen i Snode vejrmølle var meget overtroisk. Folkene på møllen gik og talte indbyrdes om, at det var sært, de aldrig fik andesuppe, de havde endda både ænder og ællinger. I det samme stod en af dem, det var kansko mølledrengen, oppe på svikstillingen, og så smed han en...
I et sogn i Skanderborg-egnen stod det mådeligt til både med præst og degn. Præsten duede ikke til at præke, og degnen var fordrukken. Så havde bispen været der på visitats og ladet sig forstå med, at hvis de ønskede at blive i deres embeder, måtte der ske en forandring til det bedre. Men præst og degn trøstede sig med, at nu varede det vel atter syv år,...
En anden af Samsos raske sønner, Hemchil, Ballen. rejste i sin ungdom som smedesvend i Tyskland, men udmærkede sig den gang' som nu ved sin lyst til at svede så lidt som mulig. Han skrev en gang hjem til sin moder, at hun øjeblikkelig måtte sende ham penge, da han ellers måtte gribe til, hvad han ellers kun nødig vilde Moderen, som troede, at hendes søn...
Der var nogle tyve nord på landet (Langeland), der kjorte ud for at stjæle, og de kom også til Tryggelev. Der holdt de ved en gammel rig mollerenke og sprang ind gjennem vinduet til hendes sovekammer, hvor hun lå ene med en ung pige. De satte en bossepibe for brystet af hende og truede med at skyde hende, dersom hun ikke udleverede hendes penge. De lå...
For en 30 år siden da var !.indsbydnktop>r ikk sa dannede som nu En af disse doktorer var bc-kjendt som en original, selv i hans egen egn, der var fuld af originaler. Han bliver hentet hen til en mand, der \ar frossen ihjel i en snestorm ude på heden. Doktoren erklærede: Han er Fanden gale mig dod, det var også noget at jage mig ud for to mil i et...
En posekræmmer kommer ind i en gård i Tyvkjar og hører der, at der er stjålet en hest fra dem. Den kan a give oplysning om, siger han, for den står opstaldet i Kolding. På hans ord rejser to mand derud og går ind til herredsfoged Oxenbøll. Det er for sent, I kommer., siger han, i går gjorde to mænd ed for, at det var deres, og nu er den i Vejen....
En mand fra Gallen kjørte om løverdagen til Århus med ænder og solgte dem der. Da han en morgen kom til Årslev, gik der en hel masse ænder nede i en grøft uden for en mands gård, og så gav han sig til at råbe ad folkene, om de vilde ikke komme og hjælpe ham at fange hans ænder, de var fiøjne fra han. Manden kom også ud og hjalp ham, og de fik dem i...
Der var et tyvekomplot, der stjal og røvede rundt omkring, og det bestod af Kyvling-Søren, Hus-Ove, Egebjærgdrengen og Bitte-Fanden fra Store-Bmg. De havde meget tilhold i Galten, hvor de havde flere hælere, og det havde de for resten mange andre steder. En gang kom Bitte-Fanden en tidlig morgenstund forbi et sted, hvor en flok ænder lå i dammen uden for...
Der var et godt tyvekomplot nord for Århus. Det var navnlig to brødre: rust-Hans og Pust-Marins, og de levede ikke af andet end at stjæle. Men de stjal aldrig fra omegnens folk eller fra fattige folk. Maris Mestertyv var ude fra Hææst nord for Trige, og han kjorte omkring og stjal, En gang stjal han nogle ænder i Brandstrup, og dermed bar han sig sådan...
Bønderne her på egnen, vest for Århus, kjorte engang imellem til kjøbstaden, når de nemlig Havde noget at sælge, f. eks. æg, høns, ænder, lidt smør og ost, lidt havre og noget favnbrænde. De kjøbte nemlig om vinteren ved skovauktionerne høge på roden, savede og kløvede det til gavntræ og brænde. Det storslåede brænde var det da, de kjorte til Randers...
Jeg døber dig i vand, til du bliver en and. Jeg døber dig i vin, til du bliver et svin. Jeg døber dig i aske, til du bliver en taske. Falster. J. Kamp.
For en 50 år siden blev det lagt af her med sending til bryllupper. Nar det var et stort bryllup, skulde der forst sendes mælk til dejnen. Dernæst blev der sendt 2 ænder og 2 huns, 1 pd. smør, 1 snes æg, 1 foeslår og 1 rullepølse, og 1 pd. lys fra hvert sted. Der skulde en for pige til at bære det hen, og et bitte barn fik lov til at folge med hende. Så...
Når børnene er i skole den sidste dag før jul, ofrer de gjærne lidt til skolelæreren. Før gav de et stykke flæsk, en and o. s. v., men nu giver de penge. Så leger de og dandser, og læreren spiller for dem, og de bliver beværtede med kage og et glas vin og kaffe. Niels Møller, Sjellerup.
Obelitz på Bramming-Nygård han var en gang til barnedåb hos sin broder provsten i Allerup. Om den begivenhed fortalte han siden således: Først havde vi jo det uheld, at vi glemte barnet hjemme, da vi drog af, men det opdagede vi dog i tide og fik det samlet med. Da vi så var komne hjem fri kirken, og min broder stod af vognen han har jo så, sfore...
Bryllupperne her stod i tre dage, og hver dag skulde bruden i en ny kjole. Anden dag skulde hun have kappe på, og det var fine kapper, de den gang brugte. Der blev givet sendelse, som bestod af et fårelår, en pølse, en snes æg, et pd. sniør, to, tre kreaturer (ved kreaturer forstår man altid her fjerkræ, altså høns, ænder o. s. v.). Stod brylluppet i...
Leveren af en hane og ikke af en and, jeg og min kjærest vi gik over et vand, under det vand var hviden sand, så snart en hare rejser en hund, tre muskat vejer et pund, nelliker et kvintin, så hser jeg allerkjæresten min. Jorg. H.
Der var en karl, der hed Jens, som tjente ved pastor Knudsen i Hald. Han kunde nu rigtig narre barn. Han skulde have fire skilling for hver rotte, han fangede, men så blev han ved med at komme ind til præsten med den samme rotte og fik sig mange gode firskillinger. Omsider blev den dog for skjør. Han vilde gjærne tage sig et æble ude i haven, men når han...
Når ænderne slås, vil de til gilde (skal bruges til send). J. G. Pinholt.
