Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der strandede et skib nede ved Fjaltring, og folken kom i land og blev indkvarterede ved strandfogden, i hvis le skibet var kommet. Det var hos Kristen Mærsk i Vester-Mærsk. Så skulde de jo have noget til føden, for de var jo meget forkomne. Men de kunde jo ikke bruge dether sorte brød og vilde have finbrød. Det havde strandfogden ikke noget af. Dernæst...
Min bedstemoder både tarsk og slog lyng. Hun gik ud i heden og slog med seks stegte kartofler i hendes lomme. Hun kande både plove og stille ploven. En gang rejste hun hestene op om morgenen, og de lob endda fra hende inden aften. En anden gang, hun kjorte op ad en hulvej, kom de op at nappes, og så blev de så vrede, at de faldt over hinanden. Hun gik ud...
En præst i Skjolde bad sådan for menigheden på prækestolen: Gud holde sin hånd over og bevare min kjære menighed: Skjolde, Møgelkjær og Bisholt indtil bækken. Så langt gik nemlig sognets grændser. Når vejret var altfor dårligt, holdt han ikke af at præke. Han kaldte da de forsamlede ned udenfor sit sovekammervindue og sagde: Hør, børnlille, i dag er...
Grevens kusk på Rosenholm var kjørende med tom vogn, og så kom han til en husmand, der bad om at kjøie med, den gang han så, at han kjørte stille og altså var ene. Han fik også lov, og de sad nu og snakkede. Så fortalte husmanden, at han havde en søn, der var seminarist. Så kan han søge Hornslet," sagde kusken, vor gamle degn er netop død". Ja, hvis...
Peder Grøn, der boede for nogle år siden i Husted i Ulfborg, var en søn af præsten i Ramme og en underlig tåri, ja, han havde da ikke rigtig hans vid. Han sagde om Husted, at det kunde have været en god gård, når den havde haft noget mere hartkorn, og så remmen havde ikke været i stykker i nordsiden af stuehuset. En gang gav hans fader ham to daler at...
Klodden eller Tordenkalven er født i Djørup. Han var et uægte barn, kom ud at tjene som en stor skoldtringsknægt, men holdt ikke af at tjene og gik så på akkordarbejde. Sådan kom han til Lundbæk, faldt der ned i den store lade og slog sig fordærvet. Siden måtte han gå ved to krykker, og hele sin øvrige levetid forte han et omflakkende liv, da han nu var...
Ved Estvadgård skulde der bygges en ny lade. Fruen var gal over, at tommermanden sad der og tællede pinde, og det tog altfor lang tid, tykte hun, sa hun vilde ikke have ham. "Nar du vil give mig lærred til en skjorte og sy den, så vil a godt rejse." Hun kom med lærredet, og han lagde det sammen, hug et hug, og så var der alt, hvad der hører til:...
En gang blev Ålborg gjæstet af en svensk student, og han gik under navn af grovæderen, for han var sa forfærdelig til at æde. Han kom en dag ind på et hotel og bestilte tolv portioner spise, der skulde være færdige bestemt til klokken 2. Nå, klokken blev 2, og bordet var dækket, men ingen kom uden ham. Så siger han: "Ja, jegvil spise min mad," og han...
Der blev fordret en stor brandskat af Varde by, og da de ikke havde pengene, lånte de dem af herremanden på Lunderup og satte alle deres enge, der om imellem byen og gården, i pant for pengenes udbetaling, den skulde ske til en vis tid, og hvis han ikke fik pengene til tiden, så tog han engene. De kom godt nok med pengene og tykte, det var tidlig nok,...
Horsdal har navn efter Horshuse. Der gik nogle vilde bæster der ude i skoven, og sa blev der kjort noget ho sammen om sommeren og sat i nogle horshuse, som stod der i Horsdal, det havde de at ty til, nar vinteren blev altfor S træng. Movst Jensen, Vinkel.
I Niels Andersens Gård på Drøsselbjærg Mark har det nu spoget meget. I det yderste Kjøkken var der noget om Aftenen, der blæste Lyset ud for dem, så de altid måtte færdes derude i Mørke om Aftenen. Det sagde: Py! og så var Lyset ude. Stalddøren kunde aldrig være lukket om Natten. De lukkede den aldrig så godt om Aftenen, den var dog åben om Morgenen. Der...
Efterfølgende Stykke er sendt mig kort efter mit Besøg på Sandholt af Godsets Besidderinde, som har været så velvillig selv at optegne det. Det indeholder aldeles pålidelige Bidrag til Sagnets Historie og er altså helt værdifuldt til Belysning af den gamle, uhyggelige Sag, der har vakt så overordentlig megen Opsigt. E. T. K. Da jeg senere har fået...
Pastor F. B. Zeuthen i Skamby var Frimurer. De sagde også, han var Fritænker. Når Folk spurgte ham, om han nu troede, der var et Liv efter Døden, svarede han nej, efter Døden var der intet Liv som dette Liv. Det forstod Folk ikke. Han sagde også: »Gud haver skabt Verden, og al Ting er såre godt, dog Menneskets Liv er altfor kort.« Han var altså ikke just...
Den Sten, der nu er rejst ved Hohøj som et Mindesmærke for St. St. Blicher, har i Folkemunde haft Navn af Ty vestenen, og man har en Historie om, hvordan den har fået det Navn. Den lå, før den blev flyttet til Hohøj, i en dyb Dal på Søren Nielsens Enkes Mark, og Dalen findes på den østre Side af Skjellerup By es Mark. En Mand havde en Nat været henne at...
Lærer P. Rosendal i Kjøbenhavn har fortalt mig følgende fra en Gård, hvor han tjente: Gårdens unge Folk skulde en Aften til Gilde, men han måtte blive hjemme noget længere end de andre for at fodre Hestene af. Det var mørkt og regnfuldt. Da han var kommen lidt ud på Vejen, hører han i Luften et meget gjennemtrængende Skrig, der syntes at komme langt...
Beboerne i Ejstrup kaldtes i min Barndom Lovringer. De havde Englodder i Kølkjær, og når så de unge Folk fra alle tre Sogne: Ejstrup, Rind og Ikast samledes der nede i Høbjærgningstiden, lå de der ude i Hødyngerne om Natten, for det var jo altfor langt for dem at komme hjem. De legede jo og morede sig om Aftenen, så det stod efter, og det var knap, der...
Povl Ladefoged på liorsogård havde alle de tre bøger: Åbrianus, Cyprianus og Henrik Smidt. Han sagde til mig, at jeg skulde gå op på kirkegården og tage tre gange jord af den sidste grav i fingrene og lægge oven i mit hoved, også gå hen til kirkedøren og fløjte tre gange ind gjennem nøglehullet, så skulde der komme en pæn person ud, og alt, hvad han...
I Bråby sogn er der spor af grundvold til et kapel, hvor der fordum hang to faner, som det overtroiske folk plejede at bære omkring på markerne, når det var meget varmt, for at de kunde få regn, og når man fik altfor megen regn, for at man kunde få klar himmel. Resen. I 54.
Gammelsogns kirke på Holmsland og Rindum kirke er byggede af to mestre, som var mere end rene rå unger. De var misundelige på hinanden, og da mesteren for kirken på Holmsland tyktes, at Rindum kirketårn så altfor godt ud, tog han sin ene lufvante, fyldte den med jord og kylte den så efter tårnet; men så meget ravede det for ham, at vanten faldt på Rindum...
