Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kristine Frederikke Schnevoigl er født den 23. juni 1827 i Lovskal. Hendes moder døde, da hun var i sit 4. år, og faderen, da hun var i sit 18. år. Han var født i Viborg, men bedstefaderen var fra det tyske Slesvig, og bedstemoderen fra Fyen. Faderen sang somme tider nogle viser af den gamle slags, og hendes historier har hun lært af sin moster Marie,...
Pastor Cognac var en dygtig avismand og satte pris på, at præstebørnene hjalp ham med at bære viller ind til kreaturerne. Karlen sagde en dag til folk, da han kjørte med præsten til annekset på sygebesøg: I dag kjører vi omkring og samler brændevin. Præsten fik nemlig en stor del dramme. En sondag gik degnen i kirken fast i fadervor, da han stod i...
Det gik tit på, at pastor Gjolbye lod sin karl ride her op til Rønbjærg kirke for at sige, at ban ikke kom til tjeneste. De enkelte gange han kom, sagde ban kun lidt, og til sidst vilde han ikke gå på stolen, men stod i korsdøren og sagde et par ord. Til dagligbrug kom han aldrig op før klokken halvfem. En dag kom a og vilde betale miu tiende. Så gik a...
Pastor Bøtchcr i Barrit og Vrigstcd er der mange historier om. En søndag, da der var altergang, og han havde uddelt vinen til et hold, kom han anden gang. Da sagde én af altergjæsterne: Vi hår fåt. Død og pine, sagde præsten og rykkede hurtig bægeret til sig igjen. P. K. Thorsen. Fortalt af Lærer Lodsgård, Hjarnø.
Pastor Jespersen i Hanning tog ind til Ringkjøbing og havde der sit kortspil og kom i regelen ikke hjem inden søndag morgen. En gang kom han på den måde til Dejbjærg kirke og spurgte degnen om, hvad der var at forrette i dag. Ja, der var jo altergang, og så var der den unge mand, der skulde begraves. Det kunde præsten ikke huske. Degnen gjorde ham så...
Efter skik og brug opbevaredes alterklæderne i degnens klædeskab. Degnen skulde jo sørge for, at de var til stede i kirken, når dér skulde være altergang, men en dag ser han ikke så nøje efter og får fat i konens underskjørt og lagde det med det andet op på alteret. Da han nu kommer så vidt, at han skal trække præsten i klæderne, vil dether skjørt jo...
Pastor Jantzen i Dalsgård lyste sådan til altergang: På søndag bliver her altergang. Skriftemålet begynder kl. ti, halvelleve, elleve eller halvtolv i det seneste, og når I lader jer tegne hos degnen inden løverdag, så er det tidlig nok. Han tog altid ved pennen imellem ringfingeren og langfingeren, og så skrev han, som det var med en pølsepind. Hr....
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Provst Hovring var en gang kommen til Tirstrup for at forrette tjenesten for præsten dr. Rordam, som var syg. Han var tillige meget fattig. Da provsten nu kommer ind til ham, siger Rordam: Det er da også forbandet, der er en stor altergang i dag. Det kommer vi nok over, sagde provsten, har du ladet vin og brod komme op i kirken? Det er netop...
Når vi konfirrnanter kom til pastor Vinther, og når vi gik igjen, stillede han sig henne ved døren og rækkede hånden ud, og så skulde hver af os kysse ham på hånden. Ved gilder gik kvindfolkene hen og kyssede ham, men mandfolkene gjorde ikke. Han drak så meget vin ved bryllupper. Når han satte sig på sit sæde, tog han den flaske vin, der var sat forved...
Pastor Lund i Levring kunde aldrig huske nogen ting. En dag han gik op ad kirkegulvet, medens degnen Skovborg skrålte af fuld hals, sagde han med sin skjæve mund: Skovborg! jeg har glemt min bog, og så gik han ud igjen og hentede den. En dag, da han var kommen til Sevel, skulde han berette et almisselem, men glemte brødet hjemme. Da han nu opdagede...
Pastor Vesterbo i Flade var så slem til at lyve. En dag provsten holdt visitats i Sejerslev kirke, og der var tjeneste og altergang, vilde Vesterbo også være til stede. Da han kommer ind ad kirkedøren, slår han en lærer på skulderen, som også vilde ind, og siger: Hvad tror De, jeg har fået udrettet, siden vi sidst taltes ved? Ja, det vidste han jo...
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
En præst i Sønderup, Qvotrup, havde den besynderlige mening, at ban kjendte dyrenes sprog. En gammel nu afdød degn fortalte, at han oftere, når han kom i forstuen, hørte præsten gjø højt inde i stuen. Når han så kom derind, fandt han ham liggende med benene oppe på bordet, gjøede for ham og sagde: Jeg vil sige Dem, Møller, jeg forstår dyrenes sprog....
Pastor Vaupell i Lunde holdt altergang, men glemte at hælde vin i bægeret. Han sagde så: Dette er . . . men død og pine, der er jo ikke noget i det! Yed en begravelse sagde han: Nu skal jeg min salighed have støvlerne på, og så skal jeg op og konfirmere ham. Lærer Engberg.
Pastor Tjereby i Fovlum varte en gang sådan til på prækestolen: Næste søndag bliver der altergang for de enkelte få dovne, der er tilbage. Det var nemlig skik, at der regelmæssig hvert forår og efterår var altergang tre gange, og dem, der først kom den sidste gang, de blev ansete for de efterladne.
Ved Fjelstrup kirke rigger et stykke land, der tilhører de gnen og er bekjendt under navnet Degnens onden. Når der var altergang i Fjelstrup kirke, plejede degnen etter gammel skik at spise hos præsten. Dette må en gang have generet denne meget, ti han tilbød degnen at ville afstå et kobbel til ham mod at fritages for sin forpligtelse at give ham...
da.etk.JAH_06_0_00686
Der var en skrædder i Voldum en gang, han var henne i en gård i Alstrup at sy. Så kom der Tattere ind, den ene hed Engel, og han skulde da forestille at være manden, den anden hed Ingeborg. Så siger de goddag, og de bad om en almisse. Mens konen var henne at hente det, så siger skrædderen til dem: "Hvor er I to fra?" "Hvad siger du?" siger de. "A...
I véd nok Kirsten, da hendes datter blev gift, da var a med. Det var ret et fint bryllup, og det stod i Randers. Kirsten gav datteren en fløjelstrøje og et vadmelsskjørt. Så satte hun fløjelstrøjen på skjørtet, og så blev hun. lige te det sturrede. Da a så kom til Randers til brylluppet, da kommer de kjørende med nogle kareter, og så vidste a ikke,...
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
