Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Kjøbenhavn levede for en del år siden en kommissionær ved navn Jons Pedersen Høg, Han var egentlig murer af profession og havde ikke lært at skrive. Men da det ved de kjob, han sluttede, naturligvis var nødvendigt for ham i det mindste at kunne skrive sit navn, så gjorde han sig megen umage for at opnå denne færdisrhed, men det blev ham dog ikke muligt...
da.etk.JAT_06_0_01122
Her på Sydfalster findes endnu mange gamle navne. I klammer anføres, hvorledes de udtales: Bane (Båne), Tyge (Tøje), Tønnes, Didrik (Dierk) Bertel (Bærdel), Adrian (Arien), Jan, Kornelius (Kanejls), Mathias (Matis). Andreas (Andræjs), Ejler, Gert (Jert), Erik (Eerk), Borker, Svend (S vej), Simon (Sømmen), Karsten (Kasten), Hemming, Povl, Jeppe, Mikkel,...
En ny præst, der var kommen til Endelave, gik en dag ud for at se til en syg gårdmandskone. Nå, hvordan går det, min kjære kone? siger han. A, det går ikke ret godt, hr. pastor, for det er jo dether jæjt.. Ja, siger præsten, gigt er en slem plage. Ja, der er jo to slavels, hr. pastor, siger hun igjen der henne i sengen. Er der to slags?...
For det almindelige betleri ved lovbudet at 5 juli 1803 blev afskaffet, var der blandt den store flok stoddere, som strejfede landet rundt, mange mandfolk, som bar en blyplade på brystet. Det skulde nu være en stille vækker til goddædigheden, at de var højst elendige og nødtørftige mennesker, beladen med slag, ligfald eller faldende sot. At det...
Det første jeg kom her, brændte alle folk i smug, og de dage de brændte, var der sådan ængstelse over dem. Det var så almindeligt den gang, at koner og piger blev forfaldne, for de skulde jo våge ved arbejdet om natten og gå og smage dråberne tilpas. Der blev sådant uvenskab imellem to store gårde i Brå, for den enes brændevinstøj blev taget, og dagen...
I statsbankerottens tid solgtes den ene gård efter den anden. Der skete ofte udpantning, og den almindelige rentefod var syv pet. Som vederlag for de penge, de Rømø skippere havde lånt bønderne på fastlandet, hentede de deres skyldneres korn, ofte flere læs ad gangen. En nabo til Thomas Toft var sømanden Niels Lavsen. Han regnede den gang ikke...
Vallegilde. Endnu i mine drengeår var det skik, at smeden og bødkeren bød til vallegilde. Skikken ophørte her i byen omkring ved 1880. På den dertil bestemte dag mødte forstepigen fra hver gård med gårdens morgenmælk eller en stor del deraf om formiddagen klokken omtrent 9. Mælken hældtes sammen i store kar, hvorefter der lavedes ost af den. Der...
I Ørby var der indtil 1857 et majtræ, en stor ask, på gadejorden, der hvor nu en skomagers teglhængte hus er bygget. Under dette træ lå en del store sten, på hvilke bymændene sad, når de samledes og forhandlede om almindelige anliggender. Lignende store sten lå i Kolby lige overfor kjøbmand Nielsens hus på den anden side af gaden og kaldtes også der...
Min broder fik 1839 plads i Boller molle som førstekarl og skulde have fjorten rigsdaler i løn. En karl, der havde været i tjenesten og ingen plads havde, kom der som andenkarl og skulde have otte rigsdaler. Jokum Kristensen, Sæsiug.
Furboerne klippede ikke deres hår, del hængte ned ad ryggen på dem. De kom tit til Aggersund i mine drengeår og var inde hos mine forældre. Min fader sagde til én af dem : Hvorfor klipper du ikke dit hår af? Hnn svarede: Tror du, Kræjsten, Vorherre bar ladet os få hår, for det vi skulde klippe det af. De var så gode til at synge, og når de medede...
Om vinteren brugte de skindklæder og om sommeren lattesbukser af femsel og nattrøjer af hvergarn. Vestene var af hørgarn trendet og ulden slået på sådan i striber. Disse bukser var så kolde, når det var vådt vejr, og de blev fugtige. Når folk var ude at kjore og blev frosne, havde de det råd at løbe med (o: ved siden af vognen). Det var noget uhandeligt...
Her fik vi om morgenen sort ollebrød med et stykke ost til, eller hvis vi havde fisk, så en skalle eller en halv spegesild. Sildene blev i læssevis hentede fra Nibe, og Skallerne kjørtes her op i hele læs fra Randers fjord, og af dem solgtes en stor spandfuld for en mark. Navnlig om vinteren fik vi kål hver dag til undenowr. Den blev kogt én gang om ugen...
da.etk.JAT_03_0_00212
Forhen var ildgryder meget almindelige på Samsø, og kvinderne brugte dem iil at sætte under sig, når de spandt eller udforte andet siddende gavn. Det var små jærngryder, hvori der blev lagt halvt udbrændte gløder, og disse kunde holde sig varme in lang tid. Almindelig var det at høre en kone sige, når hun kom lobende over til naboens, gnidende hænderne...
Kristen Sø gik en dag til Pot mølle med en pose på nakken. Mellem Frisenborg og Pot mølle er der nogle meget stejle bakker, og her kom Kristen til en mand, som kjorte ad møllen til. Kristen bad manden om lov til at lægge sin pose o] i vognen, hvilket han også fik lov til, når han så til gjengjæld vilde gå bag ved vognen og holde lidt igjen på den ned ad...
På Bregentved gods ved Haslev boede en gårdmandsenke, der sad småt i det. Hun fik bud fra herregården, at hun næste dag skulde kjøre hovrejse med tre tønder hvede; det var det almindelige hovlæs. Bæsterne var sløje, og vogntojet endnu ringere, så hun vidste ikke, hvordan hun skulde få gjort rejsen. Så siger sønnen, som var nitten år, men stor og stærk,...
I ældre tider tog folk det ikke sa nøje med, hvad der groede i skoven; det var fælles for alle, mente de. Endogså i min ungdom plejede vi at rapse, i det mindste forkestager, ri vestager og mindre skafter, det var altid bedre, mente vi, når det var groet i en anden mands skov. Jeg skal nu meddele nogle tilfælde fra begyndelsen af dette århundrede....
Haneæg er små, ikke meget større end fugleæg; i dem er ingen blomme. Vindæg er et almindeligt æg i en hinde men uden skal. 115S61. M. Ras.
da.etk.JAT_01_0_01159
Forhen var kun tre måltider om dagen hele vinteren igjennem det almindelige, og man fortæller, at husmoderen svarede den, der om vinteren begjærede meldmad: Ja, bi, til du kan skaffe mig et byldeblad så stort som et museore, d. v. s. til ben i foråret. M. G. Krag.
I ældre tid, inden rensemaskinerne blev almindelige, måtte tjenestepigerne rense sæden med et sold. Hvorledes giver eders sæd? spurgte en kone engang en airden. Når man har en dygtig pige, der kan tage noget i, bliver der en skjæppe af tre soldsving, svarede den anden, men i år har vi kun en tos, så skal der mere til. Chr. Weiss.
Pastor Gjølby var præst i EstvadRønbjærg 185964 (Bulov kom der i december 1864) og vil sent glemmes. Han var kommen i vane med at sove om dagen og våge om natten, og plejede at drikke sin morgenkaffe kl. 5, 6 om eftermiddagen, spise til middag ved midnat o. s. v. Sognefolkene traf ham sikrest hen imod andres sengetid, og tiendeyderne foretrak at lade...
