Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Fra 1848 har Peder Kjeldsen, Darum, fortalt lidt om slavekrigen. Han og et par andre mænd var stævnet til Hjortlund sammon med flere fra omegnen, for at forhandle om, hvad der skulde gjores. På hjemvejen borte de en kirkeklokke gå, og snart gik alle klokkerne i omegnen, og en stafet kom ridende og mældte, at nu var slaverne her. Det viste sig så, at det...
Da krigen 1807 udbrod, blev der på vestkysten oprettet kystforsvar, d. v. s. en mand af byen (P. Kjeldsens fader) blev udvalgt til formand eller officer, og han skulde da give de andre ordre til at mode, når det behovedes, særlig for at gjore bavnevagt. Desuden blev der uddannet underbefalingsmænd. De kom til Varde for at få den nødvendige undervisning....
I Vilslev boede en mand, der hed Store-Johannes. Han hjalp smuglerne til rette, om natten tog han imod deres sager, og om dagen kjorte han sagerne fra grændsen så langt de skulde have dem for at være fri. Men betjenten i Vilslev havde mistanke til ham, og en dag da han kommer ridende fra Bramming, ser han, at Johannes kommer kjorende ad en markvej inde...
Mistanken til seddelpengene var vakt 1813, ja længe før. Det var 1812, at en mand i Hunderup skyldte en skipper på Fanø penge. Da skipperen kom og fik sine renter, siger manden: Du må hellere få pengene straks. Men det vilde skipperen ikke. Jeg vil blot have renter, summen kan godt stå. >Du skal få bådo renter og sum, sagde manden, for du skal...
Om statsbankerotten har P. Kjeldsen fortalt, at da man igjen begyndte at få lidt orden i pengesagerne, blev de sedler, som var udstedt efter 1807, taget til fire skilling pr. kurautdaler de fik altså dog nogen værdi, men usikkerheden frembragte en frygtelig svindel, ti folk i almindelighed mente, at de slet ingen ting var værd, og de, som var bedre...
Folket på landet gå alle i en adskilt dragt fra de andre Molboer, mandfolkene i grå korte trøjer og store vide bukser. Dragten ligner meget Samsingernes, og kvindfolkene brager krigede buer. og som de sidste er ikke meget hærdede med strængi bondcarbejde, ser de i almindelighed godt ud. Ny kgl. samling. 750. E. G. Begtrup.
Når der kom en fremmed til Furboerne, skjænkede de forst en dram og drak den, og så lukkede de bordskuffen op, tog et stvkke brød op, bed en bid brod af og flyede til den fremmede med de ord: Wæ så gowe, mi fåerc, skjænkede dernæst ham, og da han havde drukket, tog han også en bid. og sa blev brødet lagt ned i skuffen igjen. Vile.
En gang skulde bønderne i Vilslev levere skattekorn i Græstedbro, det var omtrent 1830. Nu skulde kornet have en vis vægt pr. tonde. Så var der en mand, der hed Per Tude, han var ikke sikker på, at hans korn det vejede nok. Mens de nu havde en skjæppe korn på vægten for at veje den, stod hans heste der uden for helt alene. Som han nu stod bojet over...
I en Dal vest for Borris Præstegård siges der at gå en Mand i et Halmknippe. En endnu levende Mand, der boer i Skjern, er en Aften kommen til ham og har sagt God-Aften, men hvad den sagde til ham, vilde han aldrig sige. Nok er det, da han kom hjem, var han syg og rejste sig ikke i flere Dage efter. Han lovede for, at han aldrig mere skulde tale til...
da.etk.DSnr_05_0_00246
På Sædding Kirkegård i det nordøstre Hjørne er der en lav Forhøjning eller Vold, der ligner et gi. Dige og er på en 20 Alens Længde. Man siger, at den er fra den sorte Døds Tid. Der døde så mange, at de levende ikke kunde få dem begravet i ordentlige Grave og måtte altså kaste dem ned i én stor Grav. En halv Fjerdingvej derfra på Slumstrup Hede har de...
I Røverstuerne på Borris Hede skal en Gang have opholdt sig 12 Røvere. De kom en Gang ned til Hvollig og plyndrede. En Karl slap fra dem, og han tog et Par Skøjter på og løb på Engen langs Åen om til Lundenæs, hvor der lå en Del af Kristian den Andens Folk. Dem fik han med sig hjem, og så fangede de alle Røverne. Men de kunde ikke få dem til at bekjende,...
En Dragon kom ridende forbi Røverstuerne i Borris. Da kom der en Mand til ham og lagde sin Hånd på det øverste af Hestens Hale, hvorved han kunde sagtne dens Løb, så han kunde følge med den. Da drog Dragonen sin Sabel og hug Mandens Hånd af og blev nu fri for Følgeskabet. Han kom så til Lindvig og vilde være om Natten, og det kunde han også godt. Konen...
I Darum-Hunderup lader det ikke til, at man har kjendt rationalistiske Præster. P. K. har fortalt om en Pastor Jakobsen, der var en god Type på de gamle kraftige Præster, som både legemlig og åndelig svarede til Benævnelsen Wo Fåer. Han var stor og svær og så stærk, at det skulde nok mærkes, når han satte sin Hånd på et Kornlæs. Han var meget bestemt og...
På den sydlige Del af Skjern Å, vesten for den gamle Lundesnæs Borgvold, er et Sted, der kaldes Kong Hanses Hul. Her skulde han være falden i, da han var ovre at besøge Herremanden, og så bleven forkjølet. For nogle År siden fandt de en Sølvsko der i Hullet, som de mente, hans Hest havde tabt. Egvad S.. X. Horne H. Lærer Alkærsig, Mellerup Højskole.
Harridslevgård ved Bogense har været en gammel Sørøverborg, og lige indenfor Indgangsdøren er Nedgangen til en Løngang, som fører ud til en Høj ude på Marken. Flere har forsøgt at gå igjennem den, men de kan ikke. Lærer S. Alkærsig, Mellerup. Skovby S., Skovby H.
På Faster Kirkegård ved den østlige Side og lige til højre for Ligporten er en lille rund Høj, 12 Alen i Gjennemsnit og et Par Alen høj. Nogle siger, at den stammer fra Pestens Tid, andre, at Fjender er der begravede. Lærer s. Alkærsig, Mellerup. Faster S., Bølling H.
