Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det første Ane Pedersdatter var kommen til Skjensved, kom hendes moder for at besøge hende, og da hun spurgte datteren, hvorledes hun havde det, svarede Ane, at hun havde det ret vel, men det huede hende ikke, at der om natten gik noget spøgeri og tumlede med hendes kjøkkentøj: "Det kan jeg ikke godt lide," sagde hun, "og jeg vil derfor vise det bort....
På Forhåbningslund, en gård i Ryslinge sogn, findes endnu et stade eller spiltov, hvor man ikke kan være sikker på at have nogen hest stående, uden at der sker noget galt med den. Det er i dette stade, "majorens" hest har stået, og efter den kan ingen anden være der. Den nuværende ejers fader kjøbte gården omkring ved 1830, og blev straks af gårdens...
Mølgård i Vandborg har været en større gård og var meget pænt bygget. Manden, som boede der, havde tre gårde og gav så hver af hans sønner en gård, nemlig Mølgård, Vestergård og Vandmøllen. På den gård var også en gjenganger. De havde noget søndermark, og der kom hun over bestemt klokken elleve hver aften, hun kom vel fra kirkegården. Der var en dør der...
På herregården Vosborg tjente der for mange år siden en pige, som efter at være død var slem til at gå igjen ude i gårdens have. Folk mente, at hun havde født i dølgsmål eller noget lignende, men intet vidstes bestemt. Hver aften var hun på færde, så at gårdens folk næsten blev fortrolige dermed og ikke agtede videre derpå. Så var det en aften, der kom...
Den gamle bekjendte statsminister Chr. Ditlev Reventlow til Kristianssæde opholdt sig altid i ferierne på denne gård og yndede meget at strejfe omkring i skovene med sin bøsse. En jul, da han igjen var der, gik han i mørkningen hen ad en skovvej i storskoven. Da kom der pludselig en hvid skikkelse imod ham, og eftersom Reventlow var rationalist, agtede...
N°tr pastor Vieths folk til julehøjtiden lavede til i kjøkkenet, hørte de tit om aftenen slag på en dør, som vendte fra stegerset ud til kirkegården. Når folkene klagede sig for præsten herover, sagde han altid: "Det er noget, der har været fra gammel tid, det skal I ikke agte." Men en gang tik han en karl, som vilde vide, hvad sligt var. Han slog døren...
I gamle dage såes det forhenværende herskab på Visborg kjøre om natten ind ad vejen til Kolby i en vogn, forspændt med 6 pommerkokke, og denne var ikke god at møde for den vejfarende, hvorfor han tyede over på marken, ti hvor leen havde gået, kunde spøgeriet ikke forfølge ham. Det råbte da til ham: "Følg boren og ikke skåren," men det agtede han ikke på...
På den sorte døds tid strandede et fremmed skib på vestsiden af Ty. Af mandskabet var de fleste døde, men nogle kom dog levende i land, der iblandt en biskop fra England, som trak sig tilbage for strandboerne, der nærmede sig, og i frastand lod dem forstå, at pesten bavde raset om bord på deres skib, samt at ban selv og de øvrige skibsfolk, der var komne...
Der boede en herremand i Illerup, der hed Hjelmslev, og det var et menneske, der var bekjendt for at være så voldsom stærk. Når han sad i en stol og syv af de stærkeste karle slog et reb om lænden af ham, kunde de ikke trække ham af stolen. Han havde et sværd, der havde et navn, som a ikke kan mindes, og målet på det heller ikke. Den herremand rådte for...
Min faders fader tjente i sin ungdom hos en præst, og den gang var spøgeri jo jævnlig på spil. En aften kommer præsten og siger til ham, at de skulde en tur ud at kjøre, og præsten var da iført sit ornat og havde sin bog under armen, da ban steg op i vognen. Præsten gav bam nu ordre til, hvor de skulde kjøre hen, det var til et sted, hvor der i længere...
Den præst, der konfirmerede mig, han kunde også noget. Det var Vogelius i Hundslund. Han var en grumme kortenspiller og drog tit ud at spille og kom så ikke hjem at forrette tjenesten. Der var mange lig, der måtte stå en 8 dage i våbenhuset, til han endelig kom for at kaste muld på dem. Det skete som sagt flere gange, men folk brød sig ikke meget om det,...
Præsten Peder Storm var bekjendt her i sognet for en grumme lærd mand, der også befattede sig med at mane. Folk var også bange for at gjøre ham imod. En karl kom ind og skulde have sit skudsmål påtegnet til afgang, og der skulde også anføres af præsten, om han var værdig til at modtage kirkens goder anden steds. Så lod præsten ham vide, at han ikke kunde...
Pastor Bang i Slcibet, som min bedstemoder tjente, havdo gået i den sorte skole. En sondag, han havde præket i kirken og kom hjem, stod der en mand med et stykke træ, så stort, at bun kuude knap slæbe det. Der havde han stået hele formiddagen. »Ja, nu har du vel båret længe nok på det, nukandu jo lægge det. Jeg agtede nok, at du var i min skov, og så...
Stenen over døren i Nødager kirketårn er sat der til en amindelse om en junker Niete Mår (eller efter andre Niels Høeg), som boede på en gård øst for Stabrand, kaldet Tolstrupgård, og hans broder, Jonas eller Jens Mår, der boede på en gård ved Mårup. Dem, der kalder den ene Niels Hoeg, de taler da ikke om broderskabet. De var vældige jægere og agtede...
Da Svenskerne var her, tog de fra folk, hvad de havde. Der var en mand og kone i Rostrup, der havde et eneste barn, en søn, og de rommede gården, og de drog ad Tykhøjet krat, der, som nu plantagen er, da var der store træer. Der var et stort hult træ, hvor de kunde stå inde alle tre og hytte dem for fjenderne, som ellers slog ihjel for fode. De havde...
Der kom en polsk officer tilbage til Elling, for han havde glemt noget, og så var der en karl, som slog ham ihjel, for de havde nag til ham. De var ved at kjøre boget ind, lige idet han kom Karlens moder boede i hjordebuset. De andre Polakker savnede officeren, og så kom der en patrouille tilbage. Den fik at vide, hvem drabsmanden var, og så stak de ild...
I den tid Polakkerne var indkvarterede i Elling, tjente der en karl i Vestergård, som var kjæreste med en pige, men en Polak vilde også spille kjæreste med hende. Derover blev karlen så fornærmet, at han slog ham ihjel og red ned med ham og begrov ham under Polakker stenen. Da fjenderne drog derfra og efter Satrup te'n, holdt de mandtal ved Satrup, og...
Svenskerne kom også til Linå by og drog nord på. De var indkvarterede der, og kvindfolkene gjorde de ikke noget, når de kunde få deres vilje med dem, og de vilde lave mad til dem, men mændene vilde de kvæle allesammen. A har hort så galt, at de jog kården gjennem små born, der lå i sengen. Så drog de efter Skjellerup og Resenbro, og der indkvarterede de...
Osten Gamtofte neden fra Liltofte udi en liden lund befindes en høj, som kaldes Abildgårds høj, hvor udi én menes at være begraven ved navn Toke, som var med frygt agtet og æret for en halvgud, af hvilken samme lund haver sit navn og kaldes B. T. Kristensen: Danske sagn i folkemunde. IV. 2 Tolckelund. Og hos samme lund ligger en anden plads, som nu...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
