Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var én på Lundenæs, mens det stod ude i engen, som hed Per Ebbesen, det var så meget et skarns menneske i alle retninger, han havde gjort allians med Djævelen og skulde høre ham til, men fik ikke at vide, når han skulde hentes, blot så meget, at den aften kokkepigen ikke kunde få hans grød til at koge, skulde han hen. Han sagde til skytten, at når...
Det er ikke mere end omtrent 40 år siden, at en vægter om natten så en hvid skikkelse på den gamle kirkegård. Manden var ikke bange af sig, hvorfor han dristig nærmede sig den. Men skikkelsen slog ham så slemt, at han straks måtte lægge sig til sengs og stod ikke op siden, han døde en fjorten dage efter. En anden for nylig afdød vægter, der var ædruelig...
Der var en forvalter, der tjente på en gård her nede i Vendsyssel, og så havde han en broder, der også var forvalter, og han var en gang ude at se til ham. Da det blev sengetid, så siger han: "Ja, min seng kan der ikke ligge uden én i, men der er et kammer her oppe, det kan du komme til at ligge i. De siger rigtignok, at der går så grueljgt spøgeri i...
Der var en gårdmandsenke, som havde afstået gården til sin søn, og som nu levede i en aftægtsstue i en af gårdens længer. Gårdmanden skulde jo svare hende aftægt og desuden holde en lillepige til hendes opvartning, men der var altid kjævleri imellem enken og sønnen om, hvad han skulde svare til hende. Samme enke havde ellers ord for, at hun havde mange...
Et sted ved Rold skov havde en rakker hængt sig, og så blev han begravet i et markskjel. Mens han var levende, gik han al tid med nogle store metalknapper i klæderne. En aften gik nogle folk (en flok rakkere) forbi hans grav. Så siger den ene: "Kom du her op, Mikkel, og lad os få nogle blanke knapper af din trøje, dem har du ikke nogen brug for." Så...
En proprietær fra omegnen havde en aften siddet i Tisted præstegård under kortspillet og udtalt sig meget nedsættende om en gammel afdød præst der i embedet (Gade). Så sagde præsten til ham, da han gik, at han skulde tage sig i agt, den gamle præst ikke skulde komme efter ham på vejen. Man hørte nu ikke til ham i tre uger, endda han jævnlig før besøgte...
Ry møllerkone hængte sig inde i kakkelstuen - de gi. havde ikke anden storstue. Hun var ved at stryge tøj, da hun gjorde det. Pastor Wenzel kunde gå hjemme i sin stue og mærke det, og så sagde han til hans døtre: "Der kommer snart bud fra Ry mølle." Han blev buden til begravelsen, og lykkelige var de, at de havde ham med. Bæsterne havde ondt ved at slæbe...
I Nørby i Tved ved Tisted er der en gård, som kaldes Grobgård, og den ejedes af et par rige folk, som havde en eneste datter. Hun skulde nu giftes med én, som hun nødig vilde have. Trolovelsen blev holdt, og man var i færd med store forberedelser til brylluppet. Men et par dage før dette skulde holdes, hængte pigen sig. Hun blev begravet i al stilhed,...
Lars Pilehæk er et spøgelse, som er meget lidt kjendt og mindre omtalt. Han er nemlig :slem til at "tage" dem, som taier om ham, og da han er meget lydhør og skarpsynet, er han ikke til at tage sig i agt for. Men går man ene ude om aftenen og især om sommeren og efteråret, vil man tit kunne hore den hvisken eller mumlen, hvorved han søger at gjække eller...
En skrædder her i Sundeved var en stor gudsbespotter, og især når han var lidt beskjænket. Han fortalte dem så, at de skulde tage dem i agt, for han skulde nok komme i en hareskikkelse, når han var død. Nu har næsten alle naboer set, at der kommer en hare op fra hans grav og går ned af Kirkebjætget om til hans hus og ser ind ad vinduet. Jeg har set den...
Juleaftensdag 1811 skulde der være auktion over et lille norsk fartøj, der var strandet tæt ved Torsminde. Meu der blev ikke meget ud af auktionen, for samme dag strandede derud for det sydligste af Fjaltring de to store engelske skibe Defence og Georg, og så strømmede folk der hen til. Det ene skib havde mistet en mast og kunde ikke klare sig selv. Så...
Beboerne af Båring skal i gi. dage have været sådan nogle ugudelige kroppe, ja, den dag i dag betegner omegnens folk Båring og Blanke skov som det sted, kvor ærligheden slipper op. Den gang landevejen mellem Middelfart og Bogense gik langs stranden, var der en røverkule ved Kragelund i Båring skov. Stedet blev meget frygtet, for roverne foer grumt frem...
Nede i skoven, der går ned til soen, a véd hverken den hørte til Ladegård end til Dørup, der har været rovere, og stedet, hvor de opholdt sig, er ret godt kjendt endnn. Der er tre store fordybninger fra haldet i bakken og op imod vejen. De var dækkede, mens roverne opholdt sig der, og de kalder dem nok Rovergravene endnu. Disse rovere skal have slået en...
I Borre sogn findes et tjørnekrat, hvorigjennem en kjæmpe fra Upsala plejede at have sin natlige gang, når ban øvede sine hemmelige jagter, hvilket er set af mange, og navnlig af en vis Henrik fra Fyen i året 1644. Der fortælles også om den samme kjæmpe denne vidunderlige historie. Da han en gang havde jaget, kom han med sine hunde til en bonde i...
Min fader var kommen fra Treide, og min faders broder var her i gården at tjene ham og hjælpe ham til rette. Da drømte han en nat, te der lå penge inde under en gammel kværn. Så kom han i tanker om, da de lå og sov middagssøvn, at han vilde have den gravet op, og så giver han sig til at grave inde under æ gamle kværn. Det varede så ikke længe, inden han...
Der var en mand på Hedegård i Glesborg, han hed Kaj Lykke, og han vilde tvinge hans datter til at tage herren på Mejlgård til ægte. Han hed Juel. Trolovelsen var berammet, og en bestemt dag måtte hun møde nede på Mejlgård. Nu gik der en tid hen, men fruen var gode venner med Niels Skipper, som hun havde kjendt fra Hedegård, der var han røgter både for...
På Hornslet kirkeklokke findes et vers på rent og smukt dansk, i hvilket malmet selv indføres således talende: Min mund er vid, min tunge lang, jeg kalder folk til kirkegang, gak ind, hør til, giv agt og lær, Guds ord af hjertet elsk og ær, betænk, hvor iiig tiden går, for døren rede dommen står. Resen VI. 59899.
Der har været og er endnu her i Bjærge herred mange, som tror, at når aet på en bryllupsdag indtræffer med et strængt vejr, eller uår noget går i stykker, eller der sker et andet uheld, så er det forvarsel for, at det vil gå brudefolkene mindre godt i deres ægtestand. Derfor giver man med megen opmærksomhed agt på sligt. Den dags vejrligt, held eller...
A har ligget inde i min seng og bort hamrene gå lige så svirpes i smedjen. Det var mod, når vi fik travlt. Vi skulde al tid passe at blæse bælgen sammen, når vi gik, for ellers gik den gamles arme så levende op og ned i sengen. <Hvad er der ved det, fåer?» cA, Marenlil, vil du ikke stå op og gå ud og give et par træk. I har ikke laet vinden af...
Der brænder lys ej alene over skatte, men også ved åer, lergrave o. s. v., hvor der vil ske noget. En gammel mand har fortalt, at en nu afdod mand kom ind til ham en aftenstund og advarede ham for en brond, som han havde i sin mark, der havde han set lys brænde. «Tag både jer selv og hornene i agt,» sagde han, og den gamle havde stadig haft hans ord i...
