Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
For den faldende syge. Oplad en pil, hvorudi hyld vokser, ti skader, som meget med denne sygdom er antastede, sluger hyldebær udi sig og siden dennem igjen fra sig opkaster udi pilen, hvoraf hyld opvokser, og skal dermed omgåes, som efter følger: Mau skal først tage grenene af denne pilehyld udi September eller Oktuber måned, to dage før fuldmåne....
Ovre i Harsyssel levede en kjælling, de kaldte æ Vislikjælling, a tror nok, det var i Egebjærg, bun boede. Hun kuude malke folks køer hjemme, idet hun satte en sort potte imellem hendes knæer og malkede af et klæde, der hængte over kakelen. Et sted kom hun en dag og vilde tigge, men fik intet og blev så gal. De gav nu agt på, at hun gik hen og så ind ad...
Når man får en hane et andet sted fra, skal mau for at få den til at blive lade den skrabe tregange i skorstenen med det højre ben og strø salt på dens hale. Men man tage sig i agt for, at deu ikke skraber flere eller færre gange, da den enten så bl iver lam eller også lober hen. Efter min bedstemoder. Mads Jepsen.
Der boede en mand her henne i ja a kan jo ikke huske det det var nok i Sjørup, hans kone gik fra forstanden, og de søgte mange. Så rejste de også til Begen, og han kom der også, og de spurgte, om han kunde kurere hende. Han lod jo, og de spurgte så, om han kunde sige dem, hvem der var gjerningsmanden. Nej, han skjøt ikke om at sige det, men den var...
I Ty var der en hare, der gik og luskede ved folks huse og var til færds alle steder, de kunde næsten gå til den. De tykte så, det var bedst at gjøre rette side på det, og manden får hans bøsse ladt og skyder på den. Den blev ramt i det ene lår og lob haltende væk. Han gav agt på, hvor den løb hen, og da smuttede den ind ad hønsehullet i et bitte hus....
Også her på egnen siges, at skruptussen er en forvandlet heks eller trold, så man må tage sig i agt for at opirre den. J. Jensen, Refshalegard.
En gang gik en mand fra eu by til den nærmeste, det var her på egnen, og han var iført egnens daværende di agt, en gul skindtrøje, spandet (udsyet) med silke. Der kom tre sorte katte til ham, og de sprang op ad ham og rev hans tiøje helt i stykker, men han fik lige tid til at rive en sølvkoap af den og lægge den i en bøsse, han gik med. Han skød og ramte...
Glavind var den største heksemester, der var inden for mange herreder og sogne. Jeg skal her fortælle noget om ham. Han var udskreven til at tjene kongen for kyrasser i Horsens, og der gjorde han sig fortjent til en rigtig god dragt prygl. Ritmesteren befalede så en underofficer at give ham 24 stokkeslag og bød Glavind træde ud af rækkerne....
I Hesselager boede i gamle dage en heks, som blev hentet til en mand i Bød^øre, en by der i sognet, tit fordrive hun rot ter. Så drev hun alle rotterne foran sig ud af går hm. idet hu i kvistede efter dem med Sit forklæde og det Var heu les agt at drive dem ind til naboen. Meu da hun mødte denue på gaden, og han kunde se, det var hendes mening, at han...
Et par fiskere havde været oppe vestpå, og da de skulde hjem, var det helt stilling. Det var de kjede af, for så skulde de jo ro hele vejen. Så kommer der en gammel kone forbi dem, og hende kom de i snak med, og den ene siger sådan i spøg, om hun kunde ikke skaffe dem lidt vind. Jo, det kunde hun jo nok, og så tog hun et gammelt lommeklæde og slår tre...
Den mand, hvis fader var kusk hos præsten, fortalte også, at hans fader kunde binde snoge med ord, sådan at de ingen steder kunde komme. Men det vilde han ikke lære nogen af hans børn. Han havde så tit vist andre folk, at det lod sig gjøre. Men at løse dem igjen, det vilde han lære dem. De behøvede blot at sige Amen, så var de løste, men lige i det samme...
De skulde tage dem i agt for at sige ondt om Vindblæskonen, hun skulde nok få det at vide igjen. En mand i Løvelbro, der vilde ned til hende, sagde, før han kjørte: »Dersom en kunde nu have truffet hende hjemme, den kjælling.« Så kjørte de og kom også til vejsende, men det første ord, hun modtog dem med, var: »Hææl I traf endda kjællingen hjemme.« Sådan...
Min søster i Vang vilde have at vide af den kloge mand i Himmerland, hvem hun skulde giftes med. »Den er i gården«, svarede han. Ja, det knnde ikke passe, for karlen var forlovet, og manden var gift, »og drengen skal a da ikke have.« »Ja, nu kau du jo give agt på det, du skal møde den i gården.« Så mødte hun drengen, og huu blev også gift med ham...
da.etk.DS_06_0_00821
Enevold Urede havde tjent en præst i Sønder-Vissing, der hed Sommer, og han kunde en hel del småkunster. Der sagde Enevold, at han havde hans videnskab fra. Det bestyrkedes yderligere ved følgende: En gammel mand i Yding, der hedMorten Pedersen, han havde en gang været ude i de vestre sogne, og dahan kom over Vissing præstes mark midt om natten, så var...
Frands Larsen, dei havde været tjeuer for kammerjunker Finecke, og derefter årlig erholdt 50 rdl. og en del bøger, nærmest kunstbøger, kjøbte en lille gård i Rostrup og var til hjælp som doktor, dyrlæge og andet. Han havde eu hingstplag, som stod tøjret på græs i hans mark. En knægt fik lyst til at skjære tøjret over en nat, for at den skulde lube op på...
Da min fader skulde være soldat, prøvede han det med at gjøre sig fri for tjenesten ved at trække et frilod. Han skulde have muld fra de nærmeste tre kirkegårde aftenen før sessionen, og da den skulde tages iraellem kl. 10 og 12, måtte han ride alt det, hesten kuude løbe, for han måtte desuden tage i agt at være hjemme igjen og i hans seng,oinden klokken...
På Holmsland var der en gang en præst ved navn Abel; han vidste besked om alt, hvad der foregik hjemme i gården, når han var ude. En aften listede karlen sig hen til vinduet, da han så, der brændte lys meget sent i præstens studerekammer. Præsten sad da ved sit skrivebord med ryggen til vinduet og så ikke om; men midt på gulvet lå en stor sort hund, og...
Jebjærg har hørt under Nørgård. Der er spor af et lille dige, som skiller Jebjærg sogn fra Roslev og Rybjærg sogne, og på dette dige er der et sted en meget skarp vinkel. En mand på Nørgård havde fået lov til at tage den jord, han kunde ride omkring, mens præsten i Grinderslev var i kirken. Han begyndte nede ved Roslev kjær, og det var hans agt at ride...
I Arnborg sogn i Hammerum herred ligger der et stykke eng, som hedder Ejstrupluklce, der har tilhørt herregården Hastrup i Tyregod sogn. Engen var 18 tønder land stor, men dejlig jævn, og dette stykke eng skulde avlskarlen på Hastrup slå til anden på én dag. Fik han det ikke slået én dag, kostede det karlen livet, og fik han det slået, duede karlen...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
