Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
På Horsens ejendom havde hver mand to agre ved siden af hinanden, og sådan blev det ved marken rundt, ager om ager. På de to østerste der pløjede de tidlig om aftenen. Hjulene skreg, og træhamlerne skralrede og knærkede i naglerne. Det var jo dødninger, der pløjede. Det blev ikke fornummet, inden Niels Povlsen var død, så det var naturligvis ham, der gik...
Her lidt vesten for i Undertip vestermark har ligget en høj, der kaldes Plovhøj, men nu er den væk og jævnet med jorden. Ved den høj og op ad de agre, der gik fra mosen her neden for og efter de høje, der kaldes Filkens høje, der har de ved nattetid hørt nogen kjøre og plove om natten. Den gang havde folkene ager om ager, og det var lange agre at plove...
Når de gik på nogle agre, der er vesten for Tarup, Borris sogn, oppe ved Fusager skjel mellem Foldbjærg og Fusager, så kunde de se plovdriften, når det var månelyst, og kunde høre ploven knarke. Men de skulde vare dem for ikke at komme for nær, og holde hånden lukket, for ellers faldt tommen i hånden på dem, og så skulde de kjøre en omfer. Men så skulde...
En præst i Ræær, der hed Borge Pontoppidan, han blev en gang enig med hans avlskarl om at flytte en skjelsten, fordi der gik en bred vej imellem præstegården og kirken, og den vej syntes han kunde nok gjøres noget smallere, det var unyttigt, at den jord lå der, og når han flyttede stenen, kunde han få næsten en halv ager til. Men det blev også bestemt,...
Der er et sogn på Mors, der kaldes Dragstrup, og der havde en mand flyttet en skjelsten og taget af en anden hans ejendom. Så gik han hver nat efter hans død på den mark og råbte om, hvor han skulde sætte stenen. En aften var nogle forsamlede, og deriblandt var sådan en enfoldig én. Så fik de andre unge ham til at råbe til gjengangeren, at han skulde...
Det var den gang markerne blev udskift, da boede der én i Skindbjærg, der hed Knud, og han giver hans karl en rigsdaler for at flytte skjellet ned på hans nabo. Karlen skulde flytte skjellet seks alen, det var jo en ager, og naboen kaldte de Mads Sørensen. Han flyttede så der fra Knud om November og flyttede til Horsens, og om sommeren efter fik han...
Gamle Ma Drues i Fravde (ved Odense) fortalte så grangivelig, at når hun om morgenen tidlig gik ud i marken for at malke, så hørte hun tit en raslen og ringlen med kjæder, og så vidste hun, at der var flyttet pæle om natten. Hun så også en gang en mand, som var død nogle dage før, gå og trække skjelpæle op, flytte dem til siden og så slå dem i med sit...
På Hallum agermark lige ved vejen til Varde er på en ager en liden grøn plet jord, som aldrig blev ompløjet eller besået, endskjøndt den er lige med det øvrige af ageren, og nogle år efter min ankomst her til kaldet, da jeg nogle gange var kommen der forbi, men kunde ej begribe, af hvad årsag den liden plet jord midt udi ageren lå så udyrket, fortalte en...
På herregården Kalvø boede en gang en forpagter, der druknede ved slotspladsen; men da han havde begået mange uretfærdigheder mod bønderne, kunde han ingen ro få i graven, men såes om natten i de værelser, han havde beboet, i skikkelse af en sort hund, som man aldrig kunde fange. Den gi. præst i Torsager i forening med ham i Todbjærg mødte derfor en...
To brødre var ude på den ager, hvorpå Pesthøjen ligger, at pløje om kap, men da de kom i ordstrid sammen, slog de hinanden ihjel med deres plovstave, og siden den tid skal der have gået spøgeri på samme sted. Det er nord for Stoense by og en 700 alen øst for landevejen. sødinge skole.
Min fader og moder var i Svejbæk en dag, for der var min moder fra. Det blev noget sent, inden de kom hjem ad. Hendes moder fulgtes med dem ud ad Dover kirke til, og da de skiltes, sagde hun: Ja, nu var der ikke noget i vejen, nu kunde de sagtens gå. Den gang de kom ned i Nygårds skov ved Højhule, hvor der var sådan en ager mellem skovene, gik de med en...
Min mand havde svindsot i syv år, og han døjedeså svært med, at han aldrig kunde stille maden i sig, og der gik så meget til på den måde af fødevarer, for han var altid lige sulten. Så var a en dag ude i heden at plukke lyng, og der var a inde i et lille hus at spise min meldmad. A klagede min nød for konen, og hun sagde: «Vil du komme i morgen tidlig,...
Forhen var Staby meget berygtet for alle de tyverier der udøvedes. Ej alene fortælles der om det bekjendte tyveri af præstegården, men også om de mange får, der stadig blev borte for folk. En mand, der boede tæt ved skolen, havde tre får, der stod ude en nat, og om morgenen var kun tøjrene tilbage. Det opklaredes aldrig, hvem der havde stjålet dem, men...
På Jandrup kirkegård mellem kirkehuset og kirken, ligger en lille høj nogle gange større end de alm. grave. Heri skal oprindelig være begravet nogle folk, som døde af en smitte, men højen har fået sit navn den røde koks høj efter en mand i Skanager, som kaldtes den røde kok. I forbindelse med sin kone havde denne mand taget sine aftægtsfolk af live med...
Der vai en forpagter Blach på Skårupgården i Nødager, har var gift, men blev kjæreste med en pige, der tjente på gården, og så lokkede han hende. De havde aftalt at mødes ude i skoven en højhellig aften, men næste morgen blev hun funden der ude og lå med en kniv i hendes bryst. Det blev aldrig opklaret, hvem der havde gjort det, men folk troede jo, det...
En anden historie høres om oprindelsen af navnet Blak af følgende indhold. I gamle tider lå gårdene nr. 42 a og 43 a under en herremand i Jylland. Er det sandt, så må de vel ved en lejlighed være blevne skjænkede til ham. Manden på den første skal have hedt Jørgen Blak. Han skal have haft en strid med andre mænd i byen om vejen til Polsboi, og...
For henved hundrede år siden var der noget spøgeri i Herringe by, på den grønne plads ved smedien og kirken, hvor der stod to store linde. Der var flere, som så dette spøgeri, og tilsidst skulde præsten der i byen, som forstod sig på sådant noget, mødes med spøgelset og se at få det manet ned. Han traf det også godt nok og begyndte at læse over...
Nicolaus Kilhl var diakonus til Uldrup i slutningen af det 17. århundrede. En aftenstund manede han Panden i Kasmus (Korsmose) molle forst md i en træsko og derpå ud i mølledammen. Hans kollega, Filip Luudius, var til stede ved deune operation, men i største fare, sa at hr. Kuhl måtte holde foden på nakkeu af ham, mens han manede, siden Panden vilde have...
Stenen over døren i Nødager kirketårn er sat der til en amindelse om en junker Niete Mår (eller efter andre Niels Høeg), som boede på en gård øst for Stabrand, kaldet Tolstrupgård, og hans broder, Jonas eller Jens Mår, der boede på en gård ved Mårup. Dem, der kalder den ene Niels Hoeg, de taler da ikke om broderskabet. De var vældige jægere og agtede...
Vorgård i Vendsyssel er bygget af fru Ingeborg Skeel. Fruen skal have haft det så knapt med tiden, at når hun om søndageu kjørte til kirke, der kun ligger et lille stykke vej fra gården, havde hun sin rok hos sig i vognen. Også var hun hård mod sit tyende og plagede det ved alle lejligheder, derfor har hun ingen ro i sin grav, og ofte ser man hende sidde...
