Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når de skulde kjøre mog ud, gjaldt det om at blive Først færdig og at fa det letteste mog at kjøre med. De skummede ordentlig møddingen. Så var der en mand fra Udflytter-Nørå, ban var noget fiffig, og når de nu kjorte mog ud om efteråret, inden boghveden var kommen ind, og han kjørte op ad en sådan ager, tog han en boghvede-hok1) og lagde under hver...
De narrede dem også, når de kunde komme af sted med det. De havde jo hver deres ager at kjøre gjødning ud på, og så skrabte de nogle torv sammen og lagde en lille klat mog ovenpå, så skulde det forestille en roge. Jorden var jo ikke så stærkt dyrket, og der var torv og knolde nok. Hans Krist. Pedersen, Haslum.
Hver mand havde sin ager på Lerkenfeldts mark, og den skulde han pløje, så, hoste og hjemkjøre kornet af. Dernæst skulde han også af herregårdens mødding kjøre visse læs ud på sin ager og lægge der i en markmødding. Når de var færdige, gik ladefogden om og så møddingerne efter, og fandt han da, at der var kjørt for lidt på grund af, at de havde taget foi...
Når bønderne om foråret skulde til hove at så sæden, måtte de have deres heste fra og bede i det lange græs, før de kunde begynde. Der var ikke ret mange heste på godset, der kunde rejse dem selv, og når de nu pløjede med fire eller segs heste for en af de gamle store hjulplove, så slog undertiden den ene hest den anden om, så at de faldt allesammen....
I Bædding, Ejstrup, Kjær og Knude var der 40 gårde, hver på fire tønder hartkorn, og to og to gårde var sammen om hovarbejdet, det kaldtes en ægt, man sagde, at de var to i ægt. Hver otte tønder havde så sin ager at pløje og så og at kjøre årets afgrøde hjem af. Der var i host fire folk fra en ægt, og de to kom ind i laden, da der kun var én befordring...
Km mand skulde sidde ved en ager boghvede og passe pa den for vildsvinene. Sa gik han hen til den ene ende af den og satte sig. Noget efter kom en hel flok og lob ind i hveden, og han blev sa ræd, at de drev ham for ved dem helt hen til den anden ende af hveden, og alt imens sa sagde han : Jøsse Kristi kas, Jøsse Kristi kàs. Da det nu ikke lod ti! at...
Kvielæsset (kvædelæsset) kaldes det sidste læs foder, der bjærges hjem i hostens tid. Er det ikke alt for stort, skal der ages på det, og den, der ager, har den pligt at synge viser oppe på læsset. E. T. K.
I den østre del af Skygge mark er der fra gammel tid næsten imellem hver ager en bred agerren fyldt med småsten, som er kastet til fra agrene. Det er store brede rene, men nu er stenene flere steder bortførte, og agerrenene brækkede op. Det er lige sådan pa Moselundgårds ejendom. J. p. Abo. Engesvang.
Ovre på Mors i Vejersier sogn er en ager, de kalder Trædeageren, for der blev sådan en træde om den. Og da der ingen kunde gjore det skjel, hvem den horte til, så kom den til at hore til prøstegarden. Gravers Damsgárd, Lem.
Vilstedgård havde hele indmarken til byen, og de andre gårde i byen havde udmarken. Da Vilstedgård blev nedlagt, og der blev segs gårde af den, fik de altså hele byens indmark en tid. Der var en kone i den østerste gård i den gamle by, der bad til: Gud give, a kunde leve den dag, vi kunde få ager om ager med Vilstedgårds mænd, og hun levede også den...
Før jorderne blev stykkede ud, havde man ager om ager, men da marken blev udskiftet, skete der store forandringer. Sådan gik det også i Astrup. Der kom markskjellet et sted til at lobe om ved en stor sandknude, som datidens mænd ikke brod sig om. De sagde: i Fanden med den sandbanke! og efter den tid blev den sá kaldt Fandens ejendom. Men i daglig tale...
Her havde de markmænd. Han havde en kjæp, og på den havde hver mand i byen sin plads. Nar hans køer gik i en andens korn, blev der skaret en skure. Mændene samledes ved Mikkelsdagstid for at gjore boderne op. De fik brændevin ind i et fad, og det gik rundt mellem dem, og de søb det ind med en ske. Så havde de jo også ager om ager. Henne i Ah var der en...
Der var en markmand til at være oppe om natten og passe på at våge over hegn og fred. Folk havde ager om ager, men de skiftede jo agrene af og til. Når en indtægt var gaet igjennem med afgrøder, så fik hver mand en ny indtægt. Om foråret kom kloddene ud i engen og gik tilfælles en kort tid. Men så skulde de derfra, da det samme stykke skulde slaes...
I Solb jærg var jorderne ikke udskiftede for i E. Kristensens minde. Byen var indhegnet, og ingen matte kjøre ind med korn. før alle kornhæssene holdt uden for leddene, og der blev lukket op af oldermanden. Agrene var omtrent en 78 favne brede og høje i midten, da den gode jord der blev sammenpløjet, for at den ikke skulde komme for nær ved de andre...
Niels Mikkelsen, der altid i daglig Tale kaldtes Hjelmdrup Smed. var Smed og boede i Hjelmdrup i Egtved, og han agerede for klog Mand. Han har fortalt mig, at han en Gang var reden med Hegsene til Bloksbjærg på et Kosteskaft. Der var sådan et langt Rør eller Hul, han skulde ned igjennem, og da han kom dertil, sagde de til ham, at han skulde sige: Ned og...
da.etk.DSnr_06_0_00535
En Mand fra Hesselager, der hed Hans, var med i Krigen 1814, da vi sloges med Svenskerne. Så var han kommen op til Norge, og der var sådan en Pokkers kjøn Pige, som han fik Lyst til. Men hun kunde nu mere end hendes Fadervor, og så siger hun til ham, at han var allerede gift. Men det siger han nej til, det var han ikke. Jo han var, og hun skulde vise ham...
Bønderne havde i gammel Tid Ager om Ager og vilde ploje hinanden for nær. Mathis Frandsen i Dørken pløjede så efter sin Død, og mange har set det. Samme Mathis havde en Søster, som skulde have et Stykke af Toften. Det blev ikke skrevet i Papirerne, og så tog Mathis det hele. Derfor gik han så igjen efter sin Død. Per Refsgård i Dørken havde været henne...
Der opholdt sig en gammel Karl ved Jens Kristian i Agerleddet, de fik Penge for at have ham, men så var de så onde ved ham, at han gik hen og hængte sig. Nu var det i den Tid, de ikke måtte blive begravet på Kirkegården, der gik hen og ødte dem selv. Konen går nu til Provsten og mælder det, og så siger han: »Det er bedst at tie stille med det, nu kan I...
Her i Skonager i Næsborg boede et Par Folk, de kaldtes aldrig andet end æ Kok og æ Kone. De havde en gammel Mand, de gav Aftægt, og hvad sker, så en Dag, den unge Mand var ikke hjemme, så bød Konen den gamle Mand ind, han skulde spise Blodpølse. Men så blev han syg og døde kort efter. Der blev ikke gjort noget ved det, og den gamle Mand blev begravet på...
Her ovre i Skonager i Næsborg var et Par Folk, der var blevne ens om, at de vilde af med deres Aftægtsfolk, de kaldte dem æ Kok og hans Kone. Så forgav de dem i Blodpølse. Men det gik dem på, og så blev de henrettet ovre på Tinghøje i Skast Sogn. Det blev opdaget ved, at der kom en rejsende forbi Næsborg Kirke, og han horte inde på Kirkegården en Røst,...
