Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 129798. Jakob Snedker, Ry.
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
Der boede en mand i Ørritslev, der hed David. Han var på en måde ordentlig nok, men var noget rap i det og vilde godt drive nogle spilopper. i den tid gik der skomagere omkring på landet og solgte af deres sager, og så kom der også en fra Odense ind til ham og bad om at blive der om natten. Det fik han lov til, og da det var beskidt på vejene, så vilde...
Min ganunelfader, Skeløje-Simon, kunde hverken læse eller skrive, men han kunde meget udenad, som hans fader havde lært ham. Således kunde han store stykker af bibelen på sine fingre, og han var heller ej ukjendt med fædrelaudets historie. Hans fader stammede fra en bedre familie og havde gjort noget ondt, hvorfor han rømmode og så gav sig til...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
Gadebasserne bliver løftede til loftet i legestuen lige efter november. De står for uddelingen af nytårsgaver og råber dem op i legestuen mellem jul og nytår. Den aften, de sådan blev gift, tog pigen karlen med hjem og beværtede ham, samt gav ham tyve, tredive æbler af de bedste, der kunde fåes, samt ?t par potter pebernødder. Det var altså ingen billig...
Vi gjorde hove til Modulet. Så var det i hostens tid, vi skulde kjøre korn hjem. Ingen måtte begynde at læsse, inden manden selv rakte sin stok i vejret med sin hat på. Stokken var en kikkert, og han stud på et dige for enden af agrene. Så skyndte de dem allesammen at læsse, for den, der kunde forst komme op til vejen ind til gården med læs, han var for...
Både kokken og skytten og gartneren på l~ntj> havde hver sin ejendom at bo i. Kokken boede i det sted, der endnu hedder Kokhuset, og gartneren i Gartnerhuset, og skyttens sted hedder endnu Jægersborg. Banken der op til hedder (Jallibak. og i daglig tale hedder det så: op til manden i Galliinark. Folkene i Hamted skulde betale tiende til Urup, og så...
Vi gjorde hove til Batldousdal. Om morgenen kunde vi have seks heste for en plov, og dot var tit, vi ikke kom hjem med mere end to. De andre var falden pi ageren, og så skulde vi enten hente dem, eller de selv kunde komme daskende hjem, når de havde ligget der en tid. Ras Pedersen, Tåstrup.
I Agerskov stod en følhoppe hildet ude på ageren, og da kom der en ulv om natten og vilde tage føllet. Men øget fik kilden om halsen på den og holdt den så fast til om morgenen. Da blev den slået ihjel af folkene, men den havde helt gnavet kjodet af koden på øget. Laurits Top, Agerskov.
Når kvæg haver ædt ageren. Giv dem en fed kålret med ister.
Når kosten begyndte, var det først, konerne blev glade, for så skulde koerne have lov at gå i stubberne, og så skulde man ret til at samle smør. Der var nemlig meget mere græs i stubberne end på agrene. Per Rytter, Tøstrup-
Har mandfolkene deres trøjer på, når jorden om varen pløjes, bliver sådant vejr. de og ma have trøjerne pa, nar kornet "in sommeren Bkjæres pa ageren. .1. B.
Når fattige folk gik ud at høste og tog deres små børn med dem, gravede de en grav ude i marken for enden af ageren, og den satte de børnene ned i. Gangsted.
I Xørre-Lide kan endnu ses agerrene, og det er bevis på. at jorden her forben har været opdyrket. Nu bliver det atter lagt under plov. Kødding.
Her findes ej en sten så stor som en knyttet næve på nogen mands mark eller ejendom i det hele sogn, undtagen hvad skjelsten kan være anlangende, medmindre den kunde være fort ud fra garden formedelst mogagningen på agrene. Hverken på mark eller i haver skal man kunne nogen sinde blive et muldvarpeskud vær, ja, meget mere, de fleste sognets indfødte...
Ethvert sommerarbejde som plejning, såning og høst begyndte alle til én tid, men det endtes aldrig på én gang, der til var kræfterne for ulige. En fordel var det at være foran, og fornemmelig gjaldt dette i høsten, ti alle agrene blev da mejede på langs, og den, som hag det første skår, beholdt almindelig rundstråene, og stundum lidt til, og opvaktes...
Begtrup sogn. De bruger meget der, som på nogle flere steder pa Mols, at lade et bud gå med hver mands køer for sig for at trække dem ved tøjre marken om i agerrene og siger, hvor der er noget græs. Denne synderlige kvægvogtning giver stor besværligbed om sommeren for hele byen. Ti når hyrdevogtningen går omkring i byen, kan det ofte ske, at vogtningen...
