Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Leaflet | © OpenStreetMap contributors, Points © 2019 LINZ
Forheksene i gamle dage red til Bloksbjærg, Troms kirke, eller hvorhen det kunde falde sig, brugte de en egen slags smørelse til at indgnide ridehesten med, nemlig heksesmør, og dette hjalp dem så meget, at de kunde ride over stok og sten i en susende fart, langt værre end ellers. Dette smør kunde heksene frembringe af en hanekam, men hanen måtte så være...
Når de gik til en korsvej kl. 12 tre torsdag aftener efter hinanden og dér grov en tørv, skulde der findes en skruptusse, og den skulde de tage og gjemme, til kjødet gik af. Når de så tog benet af den og blæste gjennem det ind ad nøglehullet i kirkedøren ved midnatstid, så vilde der komme én og sige: "Hvadbegjærer min herre?" De skulde da sige, hvad de...
da.etk.DS_07_0_00505
I Sødinge, Ringe sogn boede en heks, som særlig forstod sig på at hekse smør og fløde og mælk frem. Ved aftenstid satte hun sig i sin have og malkede sit æbletræ, og hun fik så megen mælk af træet, at man kunde høre, det bruste i spanden, hver gang mælken strømmede ned i den. Når hun var færdig med at malke, gav hun sig til at kjærne smør, også ude i...
I Niels Jensens gård i Kildelclinte blev gjæssene jaget ind i bislaget (forstueudbygningen) hver jule-, nytårs- og hellig tre kongers aften. Der måtte ikke kaldes ad dem, de skulde jages der ind stiltiende, og der skulde lægges eu saks eller andet stål i havren, de fik. Det var for heksenes skyld. De samme aftener blev der også stukket en kniv i...
Min Søn var så ringe af Ringorme. Det var bag ved Øret, han havde dem, og det flød sådan. Så var vi ved Hurup Doktor, men det hjalp ikke. Vi kom så til en klog Mand, Ane Maries Broder, og han læste over det i 3 Torsdag Aftener. Så kom Drengen sig. Bedsted S., Hassing H. Sidsel Marie Kristensen, Bedsted.
At kurere for Madsot. Der skal skjæres 9 Pinde af 9 forskjellige Slags Træ med Barken på. De lægges i Vand og lige så mange Pinde, der går til Bunds, lige så mange Uger har den syge haft Sygdommen. De Pinde, der går til Bunds, bindes sammen og hænges i Røg oppe i Skorstenen, til de tørrer ind og efterhånden falder ned. Efter som de falder ned, svinder...
Mads Thomsens i Peder strap havde sådant uheld. De trak en dag en plag ud på marken, og den faldt, <>gde kunde ikke få den op. Så tager han over til Maren Håning, og hun siger: »Når du nu kommer hjem, vil der komme en mand og hjælpe dig, men du skal sige: A kan nok få den hjem uden din hjælp, og så tager du ved grimeskaftet, så skal plagen nok...
Der var to karle, som begge vilde spille kjærester med én pige. Deu ene bliver på opmærksom på en hare, der løberude i kålgården i kåldyngeo, og han skød efter den i mange aftener, men ligesom han fik skudt, kom den op på diget igjen. Så lægger han en arvet sølvknap i, og da han nu har skudt, hører han et skrig ligesom af et menneske. Men i det hus, hvor...
Podekonen fortæller: »A véd ikke, om Bendt-Ane var en heks, eller hvad hun var, men hun kunde da gjore ondt. Hun lavede det sådau med mig, te a blev så ringe, a kund' se gjennem mine hænder; ja, så ussel som a var. Så var det ham Niels Moller, Lamme-Elses mand, han havde bøgerne og kunde kurere for mange ting. Else kom op at se til mig en åg, så siger...
En kone boede i Oplev i den gård, hvor Kristian Terkildsen nu boer; hun kaldtes Jåån Gjøruppes og var da udråbt for en pulverheks. Hun havde to sønner, den ene kunde hun ikke lide, men den anden var hendes kjære ven. Så var hun bleven ilde til sinds og vilde drukne sig selv, og hun gik ned til åen til et høl, de kalder Knaphøllet, det er imellem...
Mine forældre har fortalt mig, at der var en gammel mand, de kaldte Niels Enevoldsen, han havde et lille kammer i en gård her vesten for, men han fik kosten til vort. Hver jule- og nytårsaften tændte han hans lys og satte i hans kammer, og så gik han op på kirkegården, for der kunde han se alle de lig, der skulde på kirkegården det år, og han kunde også...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
En kone på en 44 år har fortalt mig, at da hendes mand for nogle år siden var syg og træt om sommeren, var der en kone, som gik for at være meget klog, og hun sagde ofte til den anden kone: »Din mand har æ sommersyge, og du skal få noget gjort ved ham.« »Hvad skal han da gjøres ved?« ¦ »Ja, det kan a gjærne sige dig. Du skal give ham tre levende lus...
I en gård i Lyne manden hed Niels Frandsen viste der sig noget højst mærkeligt ved en alkoveseng i dagligstuen. Først kuude de se noget, der kravlede eller hoppede under dynen, og man kunde tydelig skjønne, at det var fem fingre. Af og til kom der et strå pippende frem, og det nikkede ad tilskuerne. Dernæst kom der nogle blodige fingre til syne, som...
Der var en mand nede fra Kirke Torup sogn i Vendsyssel, og han kaldtes Kræn Kirke-Torup, han fortalte mig for over 40 år siden følgende tildragelse: Der lå to bondegårde lige ved siden af hinanden, og i den ene lå manden syg og havde ligget i tre år. De søgte alle de råd, de kunde høre og spørge, men ingen af dem hjalp. Han led frygtelig og havde hverken...
Knud Gyldenstjerne var en ugudelig krop og pønsede kun på at gjore ondt. Da han omsider døde, kunde han da heller ikke finde ro i sin grav, men gik hver nat og spøgede der på gården. Egnens præster forsøgte vel at mane ham ned, men det vilde ikke lykkes for nogen af dem. Da lod man gå bud til Sjælland, hvor der boede en præst, som hed Bærtel Ufod. Han...
Der var for en del år siden en karl her af egnen, der vilde til Lendum for at tinge noget sædehavre. Så rejste han sig om morgenen, det var i Marts måned, noget før dag, og han gik fastende. Sådan gik han i hans egne tanker, og da kommer han om ved et sted, hvor der kommer en hund løbende hen til ham og ser ham ind i ansigtet og giver sådant et guf fra...
Der var en gammel kone i Gammelby, hun døde 1840 og var bekjendt i vide kredse for hendes lægekyndighed og gav sig af med at kurere alle slags sygdomme. Hun havde, som hun selv sagde, været ved æ Vesterhav og ved æ Østerhav, og hun kunde også hekse, så folk var virkelig lidt bange for hende. Det fik hun egentlig skyld for, ved det, hun mumlede og...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...