Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I en gård i Åby, der hedder Voldbro, havde de mærket noget, der gik i storstuen. Da manden nu havde hørt det flere aftener, tændte han lyset og gik derind. Da stod der en hvid skikkelse for ved dragkisten, og det var hans egen afdøde kone. Så spurgte han hende, hvad hun vilde. Hun sagde, at der var nogle penge under dragkisten i gulvet, og så forsvandt...
Der var en præst i Ugilt, der hed Neergård, han kom til Kjøbenhavn og døde, men han sad på hans kontor i Ugilt hver eneste nat, og der var én, der kaldtes Krøyer, som var kommen der som præst efter ham, han turde ikke have med ham at gjøre. Men så var der en præst i Sindal, der hed Ishøj, se han tog sig over at gjøre redelighed med det. Ishøj han tumlede...
Der er mange aftener træffet i Lcrkenfeldt, at der kom én kjørende ud på aftenen op for den store dør, og bindhunden tog til at gjø. Men man fik aldrig noget at se. mikkel jensen, grynderup.
da.etk.DS_05_0_00262
På en Herregård havde de et Barn på en 4, 5 År, og så havde de givet det en Specie at løbe og lege med. Barnet kastede Skillingen hen, og så skyldte de Barnepigen for, at hun havde tagen og beholdt den. Noget efter bliver Barnet sygt og doer, og Forældrene var nu så hårde ved Pigen, for det de vantroede hende. Da kom Barnet hver eneste Aften tre Aftener...
Fra herregården i Kjestrup fortælles, at en af de forrige ejere gik igjen, og flere gange i året, sådan bestemte aftener, kom den her gamle mand med en rød lue på og satte sig for bordenden, men sagde ingen ting og gjorde ingen ting, og efter en times tid gik han igjen. Han gjorde ingen fortræd og intet spektakel i gården, men de var lige godt kjede af...
En Aften kjørte min Fader med Pastor Momme i Stovby hjem fra Horsens. Da de kom nær til Præstegården og kjørte ind ad en Forte, da kom der en Vogn kjørende ud imod ham. Min Fader sagde Godaften, og så spurgte Præsten, hvad han sagde Godaften til. »Så De ikke den Vogn, der kom kjørende?« sagde min Fader. »Ja, han har fået de gode Aftener, han får i...
da.etk.DSnr_05_0_01103
På Sebberkloster tjente en jomfru i flere år, og da hun var død, gik hun igjen og svævede de fleste aftener hen over gården, navnlig om sommeren, og forsvandt inde på kirkegården. Der var en karl på gården, som kunde se det, for han var synsk. Han og en anden karl stod en aften ude i gården, og da så den synske karl hende komme. Så siger han til den...
I en Gård i Halling oppe mellem Horsens og Vejle, der dode Manden, og Konen bestyrede så selv Gården i flere År. Den Mand, han gik igjen, og han kom af og til og stilte sig da for Resten de fleste Aftener an ved en Kakkelovn, hvor han tit havde stået i levende Live og varmet sig både Dag og Aften, og han stod i selvsamme Stilling. Konen og Pigen havde...
Slanter-Lavst gik igjen ved den gamle eg, og præsten i Gjødvad skulde mane ham. Han gik efter ham flere aftener, men kunde ikke få ham til at tale, og så kunde han ikke mane ham. Præsten havde en karl, der hed Jens, og han skulde nu hjælpe til ved det. Jens fik nemlig en studepude om halsen som krave, og så gik han foran, medens præsten listede sig...
En karl i Hjermind, der hed Per Møller, lokkede hans halvsøster, der den gang tjente hos degnen, og så gik han bag efter hen og hængte sig. Nu søgte han søsteren og kom hver nat og lagde sig i sengen ved hende. Hun blev jo kjed af det og sagde, at nu skulde hun nok åbenbare, hvad de havde haft sammen, for at hun kunde få ro. Hun gjorde det også, og siden...
En mand, som bor i Ryslinge, og som i mange år har tjent på herregården Glorup, Svindinge sogn, har fortalt, at han lidt ude på vejen udenfor gården har hørt en underlig lyd. Det var, som der i det levende hegn langs vejen legede en hel del hundehvalpe eller kattekillinger. Når delte havde stået på en tid, kom lyden ned på vejen, hvor legen fortsattes,...
Den Gang, min Fader var død, flyt min Moder ind i et Hus, som de ejede i Vinderslev By, min Fader havde jo været Degn der, og der boede hun, til hun døde. Da hun så var død og lå Lig, var mine to Søstre hjemme, Stine og Juliane. Den første Aften efter, at de var komne i Seng, faldt Juliane strags i Søvn, hun lå uderst i Sengen, men Stine kunde ikke sove....
Else Nister kunde ikke enes med hendes aftægtsyder. Hun brugte et stykke jord, som efter hendes død skulde falde tilbage til ejeren, men det vilde hun hindre .... Ikke mange aftener efter var hun i gården og skikkede bud ind til præsten, om han vilde komme ud til hende, ellers skulde hun komme ind til ham. Han lod sig det ikke sige mere end én gang, og...
På Baggesvogn boede en Junker for mange År siden, og han var ikke en af de bedste og gjorde mange lede Kunster. Da han så døde, kunde han ikke få Ro til at være i hans Grav på Bindslev Kirkegård, og hver Aften knap efter Solnedgang kom han tilbage til Gården og havde da en Masse Hunde og Sager af alle Slags med sig. På Gården foer han ind af én Dør og ud...
Der var en Forpagter på Nislevgård, han hed Øhler, og han ligger begravet i Otterup Kirke midt på Gangen under en mørk Sten. Han var hård med Hoveri, og Folk kunde ikke lide ham, så han turde ikke gå ene ud om Aftenen. En Gang var han på Ørridslevgård, og skulde så hjem om Aftenen. Men da han kom til Hjorslev Smedje, og det var blevet silde, så gik han...
I Stenderup Nørskov er der et sted, som kaldes Plomgård. Der har i gamle dage stået en borg, som ejedes af en jomfru, og hun har gået igjen med en tønde penge. Mændene i byen havde stor lyst til at få fat i de penge, og så gik de en nat ud og slog kreds om hende og spurgte hende, om de kunde få hendes penge. Dertil svarede hun, at de kunde godt få dem,...
En præst i Sjørring sad en aften ved hans folk og snakkede om de døde, der kan gå igjen og sådan. Så siger præsten: Ja, om det skulde passere, at de mødte dem, og de var i deres hvide dragt, så skulde de ikke være bange for at tale med dem, for så var det meningen, at de var faret vel, men var de i deres hverdagsdragt, var det galt, og den uret, som de...
De havde en lærer i Bejstrup, som hed Tøger. Så døde han og kom til at gå igjen, og de får bud efter pastor Lassen, der blev sagt om ham, at han kunde mane. Han lovede også at komme der hen. Karlen, der kjørte for ham, hed Søren Stedsled. Da de kom hen til kirkegårdsdiget, siger præsten: "Nu må du ikke kjøre, Søren, inden jeg kommer og siger: Kjør nu."-...
Der var én, der gik igjen på Omme kirkegård. En gammel kone, Else Nester oppe i Hallundbæk, var syg og havde præsten hos sig. Der var en toft, og den skulde han love hende, at den måtte aldrig komme til deres nabo, for der var nemlig strid om den toft. Det gav hun præsten 20 daler for. Så døer hun, men nogen tid efter kom hun ind i præstegården lidt...
Jeg var bestyrer af et teglværk, der lå mellem Skjærup og Store-Velling. Her havde jeg fri bolig i et hus lige ved teglværket. Når jeg om natten lå og passede ovnen ved den østre side, hørte jeg, at der fra den vestre side af ovnen kom nogen gående langs med nordsiden med trin, der drønede som en brolæggerjomfru, bearbejdet af fire mand, ind til ovnens...
