Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vitusdag om eftermiddagen samles bymændene i begge byerne i kroen, men hver by for sig, for at afgjøre fællesanliggender f. eks. at skillinge sammen til skovfogdens løn og at leje et stykke fællesjord ud. De beværtes med kaffe og to punse og får så flæsk og langkål samt stuvede kartofler. I min bedstefaders tid fik de kun en snaps og øl dertil. I Snogbæk...
Anders Hvas var en rigtig udspekuleret Jyde og boede, om jeg husker rigtig, i Hinge. Han var næsten altid i konflikt med øvrigheden, ti han var både tyv og kjæltring og godt inde i begge fag. Herredsfogden, som hed Kofod, kjendte ham godt, og de havde idelig forretninger at afgjøre. En dag han sad pa tyvebænken (anklagebænken) på herredskontoret, og...
På stafensmorgen udstyrede man også en stafen. Han så ud omtrent som de skræmsler, man sætter i marken for at ræde ræven fra lammene, altså var det nogle gamle aflagte klæder og pjalter, der var udstoppede med halm og med pinde til arme. Sådan en stafen fik en seddel hæftet på sig, hvorpå en vis sognemands synder var optegnede, og så blev den sendt hen...
En karl var forelsket i to piger, og de var også i ham. Da de nu ikke kunde komme til rette om sagerne, fik de præsten til at afgjøre det. Han gav dem det råd, at de skulde putte deres hænder i en spand og tage dem op på én tid, og den sine, der blev forst tørre, den skulde det være, for hun havde den største kjærlighed, hendes hænder var jo de varmeste....
Her, hvor Vinten-Enner skole nu ligger, har tidligere været en ulvegrav, og jorden, den ligger på, kaldes Ulvegårdshale. Jeg har hørt, at det bekjendte sagn om kjællingen, der lokket af den stegte gås faldt i ulvegraven, skal have sin oprindelse herfra, men hvorvidt det passer, skal jeg ikke kunne afgjøre. Ulvegårdshale ligger lige ind til en skov, der...
Da jeg var en Dreng på en tretten År, var jeg i Besøg i en mindre Gård i No, og lå oppe i deres Storstue om Natten. Hen ad Morgenstunden vågnede jeg og så' da kort efter et blåligt Lys komme ind ad Døren og skride hen gjennem Stuen langs Vinduerne, bevægede sig så lidt ind ad Stuens Midte og blev der stående. Jeg var slet ikke ræd for det og er aldeles...
I Nørre-Buskgård i Nørre-Nissum boede en mand, der gik under navnet Lille-Kræn, og han var vred på sin nabo i Grøngård, og derfor udtænkte han en hævnplan, der var til stor fordel for ham selv. Der lå nemlig et stykke mark af Grøngårds op til hans, og det havde han stor lyst til at komme i besiddelse af. Han gik altså hen og satte skjellet efter eget...
Generalen på Lerkenfeldt skal have haft et fruentimmer her i Vesterbølle, som han red ind efter, og da han så var død, blev han ved at gå herop. Da var det, præsten Byrge Krog mødte ham i det nordre led her ved byen og vilde sætte ham væk. Generalen havde nær gået ham på, men han blev dog sat ned norden til byen, hvor de mødtes. Pastor Bille,...
En svensk konge havde en datter, der hed Ingeborg. En Nordmand, der hed Hjalmar, og en Dansker, der hed Anganfyr friede til hende. Hjalmar fik ja af Ingeborg, og Angantyr udfordrede nu Hjalmar til en tvekamp, idet han sagde: »Midt i Danmark, på Samsø, skal du møde mig, og der skal vi afgjøre, hvem af os der skal være Ingeborgs fæstemand 1« De mødtes...
Pa den tid, da der var ulve her i landet, plejede der at være voksne folk til hyrder, som kunde være i8 til 20 år gamle. Da nu Elling hede var meget stor, var der også mange hyrder. Disse kom tit i trætte, og så havde de en hytte, som de kaldte deres tingstue, der blev trætterne afgjorte. Nu var der ingen byfoged i Skagen, og når en sag skulde afgjøres,...
Herrested i Svendborg amt skal have fået sit navn af følgende: Da der i gamle dage første gang skulde opføres en kirke i denne egn, kunde man i førstningen ikke komme overens om, hvor den skulde ligge. Lange og frugtesløse forhandlinger blev ført om sagen, men lige nær var man. Da hændte det sig en gang under en sådan forhandling, at en fårehyrde kom...
Da Horne kirke skulde bygges, kunde man ikke enes om, hvor den skulde ligge. Det blev så bestemt, at Stavskjærbonde og Kremmel-i-hornsbonde, som boede i sognets to yderkanter og som havde sammenspænd (p: trækdyr, der passede sammen) skulde slå disse ud en aften, og hvor de så lå om morgenen, skulde kirken ligge. Studene fandtes da ved foden af bakken,...
Der skal før have været orgelværk i Kalvehave kirke, men da der en gang spilledes derpå, skal det af den stærke lyd(!) være faret ud af kirken og ud på den strandklint, som kaldes Arehovedet. Men da der er et Arehoved på Jakob Kræmmers lod, og et andet på degnens, er det vanskeligt at afgjøre, hvor orgelet egentlig er faret hen. r. olsen.
Da drægtighedstiden for dyrene blev fastsat, blev det stillet til ræven og hoppen selv at afgjøre, hvilken af dem der vilde gå drægtig et helt år, og hvilken i seks uger. Ræven vendte sig da til hoppen og sagde, at nu måtte den vælge, om den vilde gå de seks lange, lange uger eller det lille, lille bitte år; hoppen valgte da at gå et år. j. M. Pedersen,...
En bjærgmand og en bondemand boede i skjel sammen, så lejede de et stykke jord og havde det til fælles. Det første år blev de enige om at så rug i det. Men da de nu skulde til at hoste, siger bjærgmanden: "Hvik vil du helst have, enten rod eller top? - siger bonden. Jo, han vilde da helst have roden, for det var det meste. Så blev det sådan. Bonden...
