Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Pastor Bang var også dyrlæge. Folk hentede ham endogså midt om natten til deres syge kreaturer. Han kjendte alle syge mennesker i menigheden, endog i de yderste kroge. En gang hans broder, ministeren, var der i besog, sagde præsten: I dag skal vi ud til Hørrihanne, jeg har ikke set hende de sidste dage. De gik så og kom til huset, der var højt i midten...
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
Der var en degn i Oster-Alting, der hed Brøndum, han var en meget ondskabsfuld karl. Han havde en præst, der hed Tørsler, der var meget enfoldig, og ham drillede han på alle måder. Han stilte sig altid nede mellem tilhorerne, når præsten prækede, og stirrede sådan pa ham, at han helt gik fra koncepterne og på en måde hypnotiserede ham. Ja, han kunde, når...
De gamle degne havde et meget misundelsesværdigt levebrod, idet de ikke havde andet at bestille end at synge i kirken, trække præsten i messeklæderne og ringe klokken. De fleste af dem havde derfor en indtægt, der var meget bedre end de nuværende læreres. Det var da intet under, at disse embeder blev søgte af forulykkede studenter, som de fleste af dem...
Der var en mand i Hårby, der hed Lavst Ladefoged, det var en af de første kunstnere, der var her i Danmark. Han var snedker, drejer, hjulmand, uhrmager og rnekanikus. Da apothekeren i Skanderborg holdt sølvbryllup, gjorde han til ære for ham nogle glasklokker, der blev hængt ude i haven på en snor, og når vinden rørte ved dem, gav de sådan dejlig musik....
Der var en, der hed Per, der hængte sig selv. Så blev hans lig sat ned i det store hul, der er vesten for kirken, og der skulde det stå, indtil hans dom kom, og det blev afgjort, hvad han skulde gjøres ved. Det var da, at han skulde begraves i et trebundet markskjel, og højen, han blev begravet i, ligger en halv mil herfra imellem Ullits og Farsø ude i...
Den dag det blev afgjort, at den og den skulde have hinanden, og de skulde til præsten, var der trolovelse. Så gav brudgommen enten en gulddukat eller et hovedvandsæg eller et par spiseskeer til bruden, og da var der jo nogle flere til stede for at være vidne til det, og så blev der gjort et lille gilde. Letbæk mølle.
Hver Valdborg aften samledes de unge i byen og bestemte, hvem de skulde have til gadelam. Når det var nu afgjort, gik de fra gård til gård og til husene med hele byen igjennem og sang Voldborgs aftenvise, der meddeles længere nede. I den mellemtid skulde hver karl have fanget sit gadelam og givet hende et kys, og hvis han kunde ikke det, skulde han give...
Kristen Sø han kunde tage Hammel kirkeklokke og stå og ringe imellem hans ben, og den var endda sådan, at der skulde 6 karle til at hejse den op i taljeværk, da de var færdige med at mure tårnet. Der kom en indretning det var da et menneske her over fra England, der skulde ride bæster til, og han bliver for modig, for han kunde slå alle mennesker til...
Der holdes endnu videstue i Tolstrup søndag før november, og da skal viden klares. De begynder om loverdag aften at dele pengene, der er indkomne i fælleskassen. De har fællesjord, som de lejer hen, og derved kommer penge ind. Samme aften lejer de jorden hen igjen, og en ny oldermand bliver udnævnt. Han skal føre regnskabet og skal kalde folk sammen, når...
Min Bedstefader var Huskapellan på Frisenborg hos Grev Vedel-Flis og var af ham lovet Befordring på Grevskabet. Så blev Embedet i Gjern-Skandcrup ledigt, og Greven sagde da til ham: »Vil De have det Embede, Hr. Assens?« »Jo, jeg takker, Deres Excellence.« »Men der er den Ting ved det, Hr. Assens, at der er en Datter, og hende kommer De til at gifte...
I gamle Dage gik der Svin i Skoven. Så blev Asdal Mand, der hed Karl Pølse, og Odden Mand uens om deres Svin, og der var ét af dem, de begge vilde tilegne sig. Til sidst kom de til at skjændes og var endog så vidt, at de var ved at trække Kårderne til hinanden, for i gamle Dage gik Herremændene med Kårder. Men så var der en klog Mand henne ved dem, og...
Jens Kristian Bandbjærg har sagt, at han nok har hørt Tale om Stenen i Silkeborg Vesterskov, men at den ikke ligger der, men på eller ved Bandbjærg. Der har ligget en Guldkalv under Stenen. Hovedet af Kalven er fundet og opbevares et Sted, men han ved ikke, hvor det er. Stenen ligger til venstre i Dalen ved Vejen fra Jens Kjærs Hus til Kongehus. Kristen...
da.etk.DSnr_03_0_01416
I mine bjordedage blev der mig fortalt, at der boede én på Fruergàrd, som den gang var en herregård, og han havde solgt af ejendommen, det var egentlig slåbund, men det var ikke ret afgjort, hvor meget de skulde have. Det hlev endelig sådan, at de skulde have så meget, som to kunde indkaste, i lag præsten prækede. Men de måtte have bud efter ham, at han...
En god mil fra Odense ligger herregården Bramstrup. Den ejedes i lang tid af familien Brokkenhus, som også besad Lindved i Stenløse sogn. Til ingen af gårdene er der nogen synderlig skov, og den eneste bøgeskov er en lang strimmel, som kaldes Langholm. Da Bramstrup en gang ejedes af en fru Brokkenhus, fik bymændene i Volderslev i sinde at gjøre fordring...
Til hovedgården Palstrup hører et stykke jord, der nok nævnes som Døssing norremark. Herom siges det, at jorden, som nok en gang har hørt til Døssing by, kom til Palstrup på følgende måde. Herremanden på Palstrup vilde have jord, og Døssing bymænd påstod, at det var deres. Trætten blev afgjort således, at dersom herremanden kunde gjøre ed på, at jorden...
En Tundbo rømte fra kone og tre små børn. Han sejlede for en frue i Norge, og da hans breve til konen udeblev, troede bun, at han var druknet. En gang lå han i et fartøj udenfor Tand og kom i land, hvor han gik op på kirkegården. Der kom en lille pige i det samme, og han spurgte hende så svært nøje ud om hans families grave. Derefter besøgte han præsten....
Herremanden på Stubbergård var kjed af, at hans sognekirke ikke var så villele som Sal og Ejsing kirkor. Sal har et højt tårn, og Ejsing udmærker sig ved de mange korskirker, der er nok syv. Han spekulerede derfor på, at ban vilde se at få lov til at nedbryde Trandum kirke ude i østresognet for at bygge don til Sevel. Men for at få lov til det får han...
Tæt ved den nuværende forpagtergård Bellinge har der før ligget et slot. Et par hundrede alen syd for Bellingegården kan man se slotspladsen ; vejen, som går fra Nykjøbing-Grønsund landevejen til Horreby, går midt over den. Slottet, som har ligget hor, har været omgivet af en ringgrav. Mod nord er den nu helt sløjfet, men mod vest og øst står den helt...
Odin har fra begyndelsen af bygget Odense. Da byen var færdig, grundede Odin over, hvad navn han skulde give den, men han kunde ikke blive enig med sig selv derom. Da besluttede han at få det afgjort på følgende måde. Han vilde bede sin kone ud at bese den ny by, og det første ord, hun så sagde, det skulde være byens navn. De gik ud og så dem om, men...
da.etk.DS_03_0_02130
