Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Sodover, Norup sogn, døde ved 1856 en gammel kvinde, de kaldte Elisabeth. Hun var vistnok fodt på Nørholm og var af fuldblods adel. A var godt kjendt med hende, og hun har fortalt mig hele sit levnetslob og vist mig fine sager og broderier, som hun endnu havde fra sin ungdom. Hun fortalte jo så meget om, hvor stort det havde været med hende, og hun...
I fyrrerne nedreves kapellet ved Herrested kirke. De adelige herrers kister flyttedes ud og gehejmerådens marmorkiste blev sendt tom til Kjøbenhavn. Trækisteu, hvori liget fandtes, blev derimod begravet ude på kirkegarden. Der var mange hundrede mennesker fra egnen til stede for at ville se, om han havde sit hoved med i kisten. Jo, det var dor godt nok....
På Skjrersø ved Æbeltoft boede for en 100 år siden en adelig major, og samme tid ejedes Rugård af en prokurator. Majoren var fortrydelig over, at en borgerlig ejede en gård, der var bedre end hans, og det kjeiulte bønderne godt. En dag valen af bønderne i Holme kjorende til Æbeltoft med torv. På hjemvejen blev han indhentet af majoren, der kom kjorende i...
Prækestolen i Adum kirke er efter sagnet forfærdiget af en bondemand i Bindesbol omme ved Bysensbæk i nærheden af Præstbro. Han skal have tællet udgravningerne i den med hans tællekniv. Den tavle, der sidder i tårnets søndre mur, er udhugget af manden selv inden hans død. Han er født i Bandsbøl og døde i Lundsby. Der var ikke 2 stoleforstykker i hele...
For Randers kreaturmarkeder fik nogen betydning, og før Hobro blev kjøbstad, gik hovedfærdselen over det store Glenstrup kloster. Her holdtes hvert år mange store markeder med heste og kreaturer, og klosteret udviste stor gjæstfrihed mod de fremmede handlende. Der er endnu en masse dybe hjulspor over Glenstrup-Handest heder, og der fortælles, at...
Skrædderen skulde vende en frakke for kongen, og der finder han en lus i den. Så tænkte han, at når han åd den, kom der adeligt blod i ham, men i det han nu vil til det, så siger svenden: A, lad mig få det halve. Så tog mesteren sagsen og klippede lusen over. Men da siger drengen: A, lad mig slikke sagsen. Sådan gik det til, at skrædderne blev...
En adelig frue i Roskilde spurgte en gang sin skriftefader, om det kunde være muligt, at de adelige skulde være sammen i Himmerig med bonder og simple folk. "Nej,* svarede præsten, "de adelige har rigtig nok en bænk for sig selv, men den er for det meste sá støvet." Anton Nielsen.
En herremand her på Nørlund hed Jørgen Mørch, han kjøbte godset mellem 1730 og 40. Det var en god herre, men han levede ikke ret længe. Hans kone, madam Mørch, var ikke adelig, og derfor blev hun blot kaldt madammen; men det var en rigtig god kone. I stedet for at udskrive karle af bendes eget gods kjøbte hun karle fra andet gods, og hvor forældrene døde...
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
Nedre-Savstrup ligger i en Sump og har været en gammel adelig Gård. Der har også været Spøgelse. Der lå et Par gamle Lufvanter i et Vindue, og Folkene kunde ikke komme af med dem. En Gang kom Sønnen ind og satte sig ved Bordet, og så tegnede han sådan en grimme Mand på hans Tavle. Så siger hans Moder til ham: »Hvad er det, du tegner der?« Ja, siger han,...
Der ligger en Gård i Rubjærg, der hedder Kaj holm. Nu er det en almindelig Bondegård, men i gammel Tid var det en adelig Gård. Der spøgte det i Laden, og mange forbifarende har sagt, at de ved Nattetid har set et blåt Lys brænde der inde, og Kreaturerne kunde fare op om Natten og brøle, men når så Folkene kom ud for at se, hvad der var i Vejen, så lå...
I Høje-Tåstrup var der i den katolske Tid en Præst, der blev ilde omtalt for sin Gjerrighed. På en af Herregårdene i Nærheden boede en adelig Frue, der havde en stor Hund, som var hende meget kjær. Da den døde, besluttede hun, at den skulde begraves på Kirkegården med Klokkeringning og Jordspåkastelse. Hun henvendte sig i den Anledning til sin Sognepræst...
Kræn Lindes Fader var Doktor i Ribe. Så kom der Pest i Byen, og han ofrede sig helt for de syge, blev smittet og døde. Kort efter døde også hans Kone, og så stod Kræn ene i Verden, tillige med uden Midler, da hans Fader havde givet næsten alt, hvad han ejede, til de fattige. Han gav sig så på Vandring som Bissekræmmer. Hvordan det nu kunde gå til, han...
Skjærbækgård har været et gammelt Herresæde og ejedes af en Jomfru, der var eneste Arving. Ingen var fine nok i Omegnen til at have Omgang med hende uden dem på Ulleruplund, for de var adelige, og så de allerfineste Embedsmænd i Bibe. Når hun var til Bal der, blev hun kjørt i en Karm med Tjener, og den vakte megen Opmærksomhed, når hun sådan kom kj...
Min Bedstemoder fortalte, at Kong Frederik den Fjerde en Gang var draget ind i Dytmærsken som Svinepranger, og han var ridende. Da han kom ind på Gjæstgivergården, bad han Opvartningspigen, en fattig Smededatter, om hun vilde ikke gjøre hans Støvler rene. Det gjorde hun, og han gav hende en Daler for det. Hun var ikke vant til at få mere end 4 Skilling,...
Hune Sogn er jo meget medtaget af Sandflugt, men der lever Sagn om, at det en Gang har været et stærkt bebygget Sogn. Således skal der i Middelalderen have været syv Gårde, beboede af Adel. Jeg har hørt sige, at der i en eller anden Bog skal stå anført, at der ved Hune Kirke mødte syv adelige Karme. Hune S., Hvetbo H. Chr. Klitgård.
Nord for Birkelev ligger Stavedskov. Grunden skal en Gang have hørt til den By, men da kjørte den adelige Frue på Vesterbæk i Karet over til Bønderne i Birkelev og lejede Jorden af dem på den Betingelse, at hun måtte tage én Sæd af Jorden. Så plantede hun Skoven, og på den Måde narrede hun Jorden fra Bønderne. Stavedskov hører endnu den Dag i Dag til...
Der har oprindelig været to Gårde i Skavn, og de blev samlede sammen, da en Ejer af Gården blev gift med en adelig Dame fra Randrup. Så blev Præstegården og Brandstrup By lagt dertil som Bøndergods, og de gjorde Hove dertil. Der har været store Folk på Skavn i sin Tid. Således en Kapitain Poulsen.
da.etk.DSnr_03_0_00997
Gården Helstrup i Skjød Sogn skal i ældre Tider have været en Herregård og beboet af adelige. Til Gården hørte en øde Mark, der kaldtes Brundt. Den Mark skal en Frue på Gården en Gang have givet sin Avlskarl, og han byggede sig da en Gård på den. Af denne ene Gård er der ved senere Delinger fremkommet den nuværende lille By Brundt. Povl R. Povlsen,...
da.etk.DSnr_03_0_00779
Min Bedstemoders Søster var Selskabsdame på en Herregård på Fyen, og Fruen havde en Broder, de kaldte Junkeren. Han hed Linde eller Lindet og var fremsynet og en hel Del underlig. Så skulde der en Gang komme fremmede fra Kjøbenhavn, nemlig en ældre Dame og en ung Pige, og Fruen siger til Selskabsdamen, at hun skal gå op ovenpå og gjøre i Stand i de...
