Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der ligger et Studehoved på en Rem i et Udhus på Stensbæk. Det er ikke andet end tørre Ben, men de kan dog hænge sammen. En Forvalter, der kom der, smed det ud i Møngen, og så blev det kjørt ud på Marken og pløjet ned. Så blev Kreaturerne syge, og 5, 6 af dem døde. Dyrlægen blev hentet, og han kj endte ikke Sygdommen. Kreaturerne brølte, og der var sådan...
Det var i Pastor O. V. Bøggilds Tid, den hellige Kilde i Skjørping blev ødelagt. Man mener, at han skal have påvirket Herredsfogden i Bælum, Favrholt, som nylig var kommen til Embedet og var meget tjenstivrig, og dette er højst rimeligt, da Bøggild var ivrig Missionsmand og ivrede imod Udskejelserne ved Kildemarkedet. Bøggild er nu Præst på Sjælland og...
En Mand i Skjørping havde en Søn, som var blind. Så drømte han, at Sønnen kunde få sit Syn igjen, når hans Øjne blev toede i det Vand, man vilde finde under en Sten, der lå uden for Kirkedøren. Stenen blev løftet, Vandet blev fundet, og den blinde fik sit Syn. Nu strømmede andre blinde, halte, Krøblinger og syge til den hellige Kjååld (Brønd) i Skjørping...
Medens min Tante Frøken Ida Lottrup som ung opholdt sig på sin Faders Fødegård Lynderupgård, hændte det sig en Gang, at Fru Kjeldsen og hele Familien rejste til Mølgård, kun hun og Børnene blev hjemme. De havde en Amme der og en Barnepige til hvert Barn. Tante Ida havde lovet at have Opsigt med dem. Som hun dandsede med Børnene på Gulvet i Ammestuen, og...
På Gården Duelund i Sjørslev havde de mange Hunde, særlig Jagthunde, da Ejeren var en ivrig Jæger. En Aften i Mørkningen kom Kokkepigen ind og sagde til de andre Piger: »A troer snart, Sultan bliver helt tåbelig, sådan som den gjør sig til. Den løber og render Hovedet imod Ladedøren og tuder så grimt.« Noget efter kom en anden Pige den samme Aften i...
Kort før min Moders Død havde hun bestilt en Sypige til at komme og sy for os. Så et Par Aftener før, da vi var komne i Seng, da bliver Hunden så forfærdelig gal. Så siger Moder: »Stå op og se, hvad der er ved det.« Jeg vilde så forfærdelig nødig op, men jeg måtte jo til det. Det var klart Måneskin, ja så lyst, at en kunde ligefrem se at samle en...
Min Moster Ane tjente hos Hans Kristensen i Rettestrup, Vejlø Sogn. Han var en Varulv, hvilket blev bekjendt en Gang, da han og Konen var kjørende til Næstved. Da de kommer på Vejen ved Ole Hansens Stubbe i Rettestrup, så siger han til Konen: »Hold Tømmen lidt, mens jeg går om bag ved Stubbene, og hvis der kommer noget, slå så fra dig med dit blåtærnede...
Nede neden for Vester-Vedsted lå en Banke, som nu er sløjfet, og den kaldes Spindebanke. Der var en Præst her, som var bleven så gammel, at han ikke kunde udføre hans Embede, især kunde han ikke huske noget. Embedet stod i Forbindelse med Lektoratet i Ribe, og da han nu en Aften kjørte herop til V.-Vedsted, glemte han hans Præken i Ribe. Han spekulerede...
I min Moders Tid gik de unge Folk altid til Kjøbstad og havde to Dage til Rejsen. Så lå de over i Ålborg om Natten. Min Moder tjente i Tisted, og så var de kommen 6 i Følge til Ålborg, 3 Karle og 3 Piger, og hun var altså den ene af dem. Da de så kom tilbage, kommer de forbi 3 Høje, der ligger norden for Siem og kaldes Bjærgbakkerne. Da var der Lys oven...
»Ja, det er nu en sorgelig historie*, sagde altid gamle Hans Hansen, når han kom til at fortælle om Madses endeligt, for her kunde man da tydelig se, hvad Mads var for en karl, og at han var noget skyldig for al den hjælp, ban havde fået af en vis mand. Da Mads blev syg, gik ban nogle dage i forvejen og skrantede og sagde da mangen gang: »Jeg går nu med...
Der boede også på Give bede en mand, de kaldte Gamle-Stoffer, ban havde en ældre datter hjemme, der hed An' Stoffers. Så var det en dag, te Stoffer var ikke hjemme, at Maren I lus var der nede med et stykke brød, hun havde lånt af dem. Den gang hun så var gået, og Ane havde ædt noget af det brød, så kom der sådan uro over hende, te hun kunde slet ikke...
Min søster var så stærk og rask, scm hun kunde være, til huu gik i hendes tiende år. Men så fik hun kighoste, og de var så strænge ved hende, te æ bløj gik ud af næse og mund. En dag kom hun trækkende hjem med koen, og så siger hun: »A véd ikke, hvordan det kan være, fåer, men da a trak forbi de sten ved Jørgen Bakkes kålgård, da fik a sådan et sting i...
Hekseri og sådan noget det tror jeg ikke på; det kan godt være, at der er nogen, som kan gjøre ondt, men så går det til ved naturlige midler. Der var en kone ovre vester på landet, som fik skyld for at være en heks, og der gik meget snak om hende. Så var det en dag, to mænd (jeg kan godt nævne deres navne, men De kjender dem ikke alligevel) de var i...
En pige tjente en mand i Sem på Tyholm, og hun skulde da lave ost som andre piger, men hun kunde ikke holde osten i bøtten, den vilde absolut gå oveu ud. Så siger konen: »A kan ikke ferstå, hvordan det kan være med den ost.« Ja, siger manden, da skulde han, som han kunde bande, nok lære den at blive i bøtten, og så henter han en sten så stor, som han...
Efter afhøring af mangfoldige vidner, hvis navne ikke behover at nævnes, og tillige ved selvsyn, er jeg med hensyn til blusbrændingen kommen til følgende resultat, der er fremstillet i al mulig korthed og uden brug af mange vidners særlige tilføjelser: På øerne brændes der udelukkende blus st. Hans aften. Alen det må dog mærkes, at i det nordvestlige...
En præst i Solbjærg på Mors, ved Navn Møller, var klog på at vise igjen. Fruen havde vasket, og da var en del af hendes tøj blevet stjålet. Det var hun meget forknyt over og gik så ti! hendes mand og fortalte det. Hvis det var ham mulig at skaffe det til veje, skulde han endelig gjøre det. Da var det en dag, de fik torv hjem, og der var nogle til at...
Jens Rytter i Knagstrup var så udmærket til at vise vand for folk. En, der skal due til det, må absolut være født under Vandmanden. Lærer S. Hansen, Vejle.
Præjst-Jens i Borup, Svostrup sogn, havde også Cyprianus. Deu daværende præst i Grønbæk havde den først, men vilde gjærue af med den. Han måtte ikke give den til eu voksen, og så gav han Præjst-Jens den, da han en dag var til konfirmationsforberedelse, men bød ham, at han ikke måtte læse i den på hjemvejen. Jens gjorde det alligevel, da han ikke kunde dy...
Det var henne på Føniksborg der var en dreng, som eu aften skulde hen at låne et sold til at rense korn med, og han kom i spil med en hund, han kom til. Han kom hjem med soldet øg var halvt vild i hovedet, og vilde absolut ud til hunden igjen. De måtte til at have bud efter præsten, og da han kom, blev drengen hunden kvit. Kristen Ebbesen, Egtved.
På en gård har de en vogn, som ingen kan kjøre i, uden at hestene løber løbsk, eller også de vælter med vognen. En dag herskabet skulde kjøre ud, skulde de absolut have den vogn, da de andre ikke var til at kjøre med. Da de var kommen godt til deres bestemmelsessted, lukkede kusken vognen ind i en vognport og slog lås for den. Han skulde have vognen om...
