Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En pranger fra Holsten vilde op til Store - Mandags marked i Holstebro og handle, og han færdedes med mange betroede penge. Så overnattede han i Jersild i Avlum, og han havde loseret der tit og troede de mænd så godt. Der var 4 gårde i byen, og om morgenen vilde den ene mand med ham, og han gik med en ege plejlslagel i hånden. Det var noget tåget i...
Der boede en gang en mand ovre på Møen, som havde tre sønner og tre døtre. En søndag gik manden og konen til kirke de skulde over på Falster i kirke, for den gang var der ikke bredere vand mellem Møen og Falster, end at de kunde lægge en fjæl over og gå på. Imens de var borte, blev deres tre sønner rovet fra dem, uden at de kunde vide noget om, hvor de...
Der kom en mand og en kone til Norup og kjøbte et lille sted. Manden var sådan en lille bitte én, en lille pilsi, og derfor kaldte de ham æ Pilsiskrædder. Konen snakkede fornemt, og folk mente jo, de var nogle flygtninger af fornem stand. Manden var den første der på egnen, som gik med de bukser, der var til at knappe forpå. Han var godt lært, og dersom...
En anden historie høres om oprindelsen af navnet Blak af følgende indhold. I gamle tider lå gårdene nr. 42 a og 43 a under en herremand i Jylland. Er det sandt, så må de vel ved en lejlighed være blevne skjænkede til ham. Manden på den første skal have hedt Jørgen Blak. Han skal have haft en strid med andre mænd i byen om vejen til Polsboi, og...
På Gjedserodde sees endnu voldstedet og rester af gravene ved den gamle borg Svinehave. Mens slottet var i sin velmagt, kunde man sejle fra Ostersøen gjennem en rende ind i Sviuehavesøen, som nu er omtrent tilgroet med rør og græs. På denne borg boede en gang eu frue, som var meget forfaren i lægekunsten og hjalp navnlig mange fattigfolk med sine...
Ane Søes søn eller eftermand til Vesløsgård, Svinth, var en stor regnemester. Man sagde, at han havde udregnet sin dødsdag, og havde af den gejstlige øvrighed fået tilladelse til at måtte jordes i sin store have, hvor han havde udpeget en plet dertil. Det blev imidlertid ikke til, ti han ligger på Vesløs kirkegård. Skjøndt han var en regnemester, gjorde...
Det var præsten Jakobæus i Brede, som ved at grave i sin have stødte på en kobberkjedel, hvori fandtes en 30.000 rigsdaler. Men da han ikke lod det anmælde for øvrigheden, men beholdt alt selv, så siges, at der ingen lykke var ved de penge. Jeg har kjendt en af familien, som endnu havde nogle af de fundne pengestykker i eje. a. l.
Anledningen til Herlev kirkes opbyggelse, siger sagnet, var denne, at nogle, som vilde til kirke i Gladsagse, foer vild. Da de længe forgjæves havde søgt at finde vejen og vendte hjem, bad de inderlig til Gud om, at han vilde anvise dem en kirke, som var lettere at finde. Den følgende nat viste der sig, forunderligt nok, en engel for deres formand,...
En aften i avgust, min fader kom gangende igjennem skoven, og han kommer til skovsenden fra Hvidsminde og her op til Bramdrup, da kommer der strygende forbi ham en skikkelse med et hvidt stykke over hovedet, men enten det var et kvindfolk eller en ung knægt, knude han ikke ret bestemme. Så skred den ned forved ham lige i æ grim (grøften). Han siger da:...
Min kone siger til mig en morgen: «A kan ikke forstå, hvad der lå på mine ben i nat, det trykkede sådan, te a kunde ikke flytte dem, og a tykte godt nok, a var vågen. Det har vist noget at betyde.» A troede det ikke. Nogle dage efter druknede en karl her norden for skolen i en mergelgrav, og a var med til at trække ham af graven. Så skulde der én til...
Jens Andersen har kjendt en mand i Boshinde, som i sin barndom har været hos troldene i Borrebjcerg. Han legede på banken tillige med nogle andre drenge, men blev så på én gang borte for dem. Hans forældre søgte da øvrigheden, som straks lod trolden indstævne til at mode i retten. Trolden måtte jo også møde, og dommen faldt da, at han skulde levere...
I Isenbjærg skal have været bjærgfolk, som ejede store hjorder af svin, der gjorde de nærmeste beboere af Over- og Neder-Isengårde megen skade med at omrode deres marker og sæd. Beboerne skal da have anholdt hos øvrigheden om beskyttelse mod dem. Det blev da betydet bjærgets herre, enten han så var trold eller djævel, at holde sine svinehjorder i tomme,...
