Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det var den 9. januar 1839, da var min mand og mig til julegilde ved min mands broder, Hans Vind i Kjærbøl, og der var mange med fra Farup. Da vi havde fået vor beværtning og stod opstillede til en kontradands, da kommer der en mand og råber: Hvad tænker I på, I mænd fra Farup by, I står her, og vandet er inde ved byen. Da bliver de så forfærdede, at...
Der var en vognmand i Viborg, Kristen Veridelin, han kjørte fragt fra Viborg til Ålborg. En gang var han belæsset mest med uld og havde stort overlæs. Så var det lige i dagningen, men så lyst da, at en kunde se lidt fra sig, da kommer der en person til ham og beder om lov til at komme op at age med. Han kommer op at sidde på det øverste af læsset. Da han...
Jørgen Bille havde en løber, som milten var taget af, han kunde derfor løbe så rask som en hest. Når Bille kjørte til en herregård i egnen, løb løberen altid noget foran, forsynet med en lang springstok, på hvis øverste ende der var en stor sølvknap, som kunde skrues af, og hvori der var rum til en pægl vin, som han fik til hver tur. L. C. Paulsen.
De to øverste gårde her i byen kaldes Hjortgårdene, men det har vel i gammel tid kun været en helgård. Der boede en mand, som skød en hjort, og det var der jo livsstraf for den gang, men så blev han benådet på den måde, at han siden skulde have det Hjort som øgenavn, og han blev også fra den tid af kaldt Hjort-Rask, og hans gård Hjortgården. Der var...
Det var helt ejendommeligt for fiskerbyerne ved Sebbersund at se de mange steg, hvorpå de store bundgarn var hængt til tørre. De var gjort fast for oven ved overtellen, sådan kaldes det øverste reb på garnet. Nedretellen var der jo fastgjort en hel mængde sten i. Hver mand havde mange steg, de regnedes i tylvtevis, og min fader havde således mange...
De savede limsten ud af Klim bjærg. Med disse sten muredes vægge op, som afløste de klinede vægge. Det var gamle mænd, der både sommer og vinter mødte her og savede sten ud. Om vinteren byggede de dem et hus oven over det sted, hvor de arbejdede, for at vejret ikke skulde hindre dem i arbejdet. Men det hus lå de jo ikke i om natten, de havde jo et andet...
Det er slet ikke så let at lære at lave sorte potter. Man kan nok den første sommer lære at klappe en gryde op, men man kan ikke den samme sommer lære omgangen med brændingen, og det ene er lige så vigtigt som det andet. Grydepigen sætter sig ned ved en mand, som hun gjør akkord med om, at hver skal have det halve af det, der kommer ind ved salget af...
I Lyne dækkedes ved begravelse i den store stue i hesteskoform, og den døde lå i åben kiste der inde i stuen ved dem. Der sad de så og spiste, og når de var færdige, gik hver hen til kisten, lagde sin hånd på den dødes hoved og sagde: Tak for mad! Så blev kisten slået til, og lysene tændte og satte på enden af kisten, hvorpå præsten trådte frem og...
Inden man rejser sig fra bryllupsbordet, går der en tallerken om for musikken og dernæst en for de fattige. Derefter begynder dandsen. Det har før været brug, at brudens fader forst dandsede en menuet med hende, og når den var til ende, overgav hende til brudgommen, som ligeledes dandsede en menuet med hende. Så kom turen til de øvrige slægtninge, og...
Fastelavns mandag rider man. Dagen efter tager karlene atter deres stads og masker pá og gar omkring i byen og tigger, og om aftenen er der gilde. Om onsdagen holder man hvil. Om torsdagen er der >pigegilde, hvori pigerne byder karlene op at dandse. Om fredagen igjen gilde, og sa holdt man hvil om løverdagen. < >m søndagen var der kartegilde....
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
I Kjølby blev der rejst en mæjjbøg løverdagen før pintse. En vogn kjørte ud i skoven at hente graner til at pynte mæjjbøgen med samt en port, der blev bygget ud til siden fra den. Man brugte også alt slags grønt dertil, nælder og pors og hvad der kunde fåes. Bøgen var forfærdelig høj. Den var sat sammen af flere stykker. Allernederst var et stort træ,...
Det var i Jævngyde. de i mange ar havde en mæjjbøg midt i byen. Fra den gard, hvor de samledes, gik hver karl med sit gadelam ved hamlen op til bogen og dandsede tre gange omkring den, og så gik de ned til gården igjen. A har været med til at dandse om mæjjbogen én gang, og den gang var a en 10, 12 ar. Den grønne top blev siddende på træet, og var der...
De unge gik omkring og tiggede malt til påskegildet, og på den måde kunde de tigge et par tønder malt. En gårdmand gav en halv skjæppe malt, og en husmand et fjerdingkar. Så blev mænd og koner budt med til gildet, fordi de havde givet malt til dem. Det varede et par dage, og da valgtes gadelammene. Det gjaldt jo om, at en villele karl kunde få en villele...
Om kvindfolkenes skjorter var forneden en rød bort, som var vævet i en håndvæv, hvor man klapper til med en finger. Borten kan væves lige så smal, man vil have den, men dog ikke bredere end til 24 tråde i trenden. Disse borter kan også væves i et spjeld, hvoraf der findes en del endnu hist og her, og nogle af dem bruges den dag i dag af gamle folk....
Kvindernes klædedragt var mørkeblåt vadmels liv, nedskåret som sædvanlig, femsels mørkeblå eller sorte skjorter og høje, sorte karlhatte. Indenfor livet havde de et rødt kejserindetørklæde med gule eller hvide blomster. Livet var kantet med fløjl. Til daglig gik ærmerne blot til albuen; og når det var koldt, tog de sorte, strikkede ærmer på det nederste...
I én af gårdene i Vedsted spiste de kartofler 21 gange om ugen. De brugte at blande vikker i rugbrød og kartofler i sigtebrød. I en gård i Fristrup kogte de grød om mandagen. Når grødgryden så stod og slodrede, inden grynene havde videt dem ud, skummede de det øverste af, og det fik folkene den dag. Resten blev så til grød, og der var så stor en portion,...
I ældre tider havde småfolk pottekakkelovne. De kaldtes pottekakler og var opsatte af kakkelpotter. Fattige folk kunde ikke evne at anskaffe sig ret mange potter eller vedligeholde dem, da der tit gik én i stykker, ja, de hjalp sig endog undertiden blot med fire, medens så siderne og ovret var murede op af teglsten og ler. Hvis disse teglsten var...
Døren var forhen delt i to halvdøre, og dette er flere steder tilfældet med kohusdøre og stalddøre endnu. I den nederste halvdør var der i det ene hjørne gjærne en lille dør eller lem til katten at gå ind ad. Det nederste dørtræ kaldes daring eller dårtræ, det øverste æ overdaring. E. T. Kristensen.
Den første agerumlade, der blev bygget her på egnen, var ved Kobbel i Lem sogn. Den blev tilhugget i Norge og sejlet til Lemvig, men den svend, som havde tilhugget den, syntes ikke om, at han ikke skulde med for at sætte den op. Han ombyttede da mærkerne på træet, så at mesteren, som selv var her ovre for at lede opførelsen, ikke kunde tinde rede i det....
