Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Herremand fra Lungholm red en Aften forbi Stjertehøj en lille halv Mil sydøst for Errindlev Kirke. Da stod den på gloende Pæle, og en Kvinde kom ud til ham og bød ham ind. Det vilde han dog ikke, og så kom hun med et Bæger, han skulde tømme til Afsked. Drikken smed han bag over sig, og så red han øjeblikkelig derfra. Det var en Hingst, han red på, og...
En Gang væddede en Karl i Jersi med nogle andre Karle om, at han skulde stjæle Navrbjærgkjællingens Sølvbæger. Han red da en Nat ud til Navrbjærg og holdt stille udenfor Indgangen til Højen. Efter at have råbt tre Gange på Kj ællingen kom hun ud, og han bad hende nu om lidt at drikke. Hun hentede da sit Sølvbæger fyldt med Most og rakte ham, men i Steden...
En mand i Làstrup, Mads Degn, som var noget klogere end de fleste, havde en søn, som i sindssvaghed skar halsen over på sig selv med en ragekniv. Moderen var ene inde ved ham, da det skete. Så snapper hun kniven og løber hen og kalder p\ faderen, jeg véd ikke, hvor han i øjeblikket var, og siger: »Du snakker så tit om, bitte fåer, at du kan stille blod,...
Der boede to kvinder i et hus i Tise. De var så dygtige til at hekse, at de endog, når de gik hen at tigge mælk, kunde få mælkekovsen til at dandse foran, mens de nok så magelig gik og strikkede bag efter. Præsten, som da boede i Grætrup, kunde ikke lide dem, og for at drille ham gik de meget tit til alters. I steden for brød lavede da præsten to runde...
Hos vor nabo i kroen var al ting forgjort, og der var altid syge kreaturer, uagtet han lagde stærk vind på at have gode kreaturer, og depaste dem godt. Når Maren Håning så kom der og skulde til at kurere på de kreaturer, skulde huu altid have noget fra et fremmed sted, enten salt eller en uldnål, eller brød, og det skulde enten stjæles eller tigges, men...
Marri Hop kom en dag ind til en mand i Mønsted. Der gik et af mandens børn og legede på gulvet, men da det så Marri Hop, gav det sig til at kalde hende øgenavne. Så siger Marie: »Kom herben, mit barn, der sidder et halmstrå ved din næse, lad mig tage det væk.« Aldrig så snart hun havde rørt ved barnet, blev det helt tåbeligt; det rendte panden imod...
Der var en gammel kone, der boede på Bredkjærx Hove til sidst. Hun var enke, og alting gik tilbage for hende, husene faldt ligefrem ned, og hun var i den største armod, endda hun var en ægte troldheks. Men a tror ikke, det giver nogen næring til folk. Enten hendes gård var under præsteembedet, eller den gjorde hoveri til Bøvling, det véd a ikke, men nok...
Der tjente en pige på en 15, 16 år på Børglum kloster, og hun var snart de andre piger vel klog, for hun kunde få deres vanter og træsko til at dandse, og de sagde da til herremanden det var kammerherre Hillerød te når hun ikke kom væk, så vilde de ikke være der. En dag vilde de have rejst alle sammen. Så sagde kammerherren til kusken, at han skulde...
En mand fæstede en gang en hostpige, der fik den forretning at sætte det hostede korn i rad. Den første dag, hun var med i marken, bestilte hun ingen ting, men lå og solede sig så lang dagen var. Om aftenen, da de øvrige hostfolk forlod marken, vilde hun på ingen måde med. Før hun gik fra marken, skulde det hostede korn være sammensat, var hendes svar på...
En præst i Solbjærg på Mors, ved Navn Møller, var klog på at vise igjen. Fruen havde vasket, og da var en del af hendes tøj blevet stjålet. Det var hun meget forknyt over og gik så ti! hendes mand og fortalte det. Hvis det var ham mulig at skaffe det til veje, skulde han endelig gjøre det. Da var det en dag, de fik torv hjem, og der var nogle til at...
En sommerdag stod jeg uden for min faders gård i Rold, og da kom Per Damborg just gående forbi. I det samme kom et par løbske heste farende hen ad landevejen. Så siger han, da han ser dem: »Mads Dos, de skal snart blive standsede!« og så mumlede han en formular (jeg kunde ikke rigtig hore den, men der var da tale om høg og hest og hane), og så stod de...
De kan også dølge en tyr, at den kan ikke stikke. En mand fra Øse, der hed Hans Hvas, han kunde gjore det. Sådan kunde han også stille heste. Eu mand kom kjørende, og hans heste løb, og vognen væltede, og han slæbte bag efter. Hans Hvas stillede dem, så de stod øjeblikkelig, men de stod og rystede som et løv. En kan også stille dem lidt efter lidt, men...
Min fader skulde en gang hen og nave en hest åreladt. Da han kom hen efter Fuldbro mølle, kom en Nordmand imod ham med en tværsæk på hans nakke. Så spørger han om, hvor han vilde hen med den hest i dag. Ja, han vilde da hen til en mand, der boede på den anden side opå Fuldbro mølle. »Du kan godt blive hjemme med den hest i dag.« Min fader brød sig ikke...
På Donncnqrfuiid (Give sogn) boede, der en gang en mand, som var kommen overens med bymændene i Give om, at så meget af Give bymark, som han kunde lå omgjærdet med et dige i den tid, præsten stod på prækestolen, skulde fremtidig høre hans gård til. flan satte sig så på sin hest og red ud på marken, og i det øjeblik præsten begyndte sin præken, begyndte...
I Hjarup var en præst, som havde Cyprianus og forstod at læse i den. En gang havde præsten i Nagbølle lånt den af ham, men han var ikke så dygtig til at bruge den, som den anden. Da han læste, kom ganske rigtig kanarien, men han vidste nu ikke, hvordan han skulde blive af med ham igjen. For at vinde tid, opgav han ham, at han skulde rykke træerne op i...
I Stadil ved Ringkjøbing havde de en gang en præst, der ejede en Cyprianus. En dag, da præsten var gået i kirke, havde han glemt Cyprianus på sit skrivebord, den lå opslået, og pigen, som skulde gjøre rent i værelset, mens præsten var borte, så den opslagne bog og gav sig til at læse i den, men hun forstod ikke at læse i den, for hun læste sådan, at den...
Den, der aflagde falsk ed, fik øjeblikkelig hvidt hår og havde aldrig lykken med sig mere. J. M. Jensen, Stenum.
da.etk.DS_06_0_00108
Min fader var kusk for den gamle pastor Pedersen her. Så kommer præsten ned til ham en dag tæt op til aften og siger, om han måtte få hans brune øg for, for han skulde øjeblikkelig til Skanderborg, der var en sjæl i vove. Det var en kjøbmand Thomsen, der havde med Fanden at gjøre. Da han kommer så derned, holder der en karet i gården med fire sorte heste...
En meget oplyst mand har fortalt mig, at mellem Dagebøl og Læk var en meget berygtet vejstrækning. Når til visse tider nogen om aftenen kjører der og er kommen et godt stykke frem, føler man pludselig en standsning, og derpå bliver vogn og heste og folk i rivende fart revet tilbage et temmelig langt stykke, hvorpå atter en øjeblikkelig standsning følger,...
I Farstrup præstegård boede i sin tid en præst, som hed Bai, han besøgte tit en mand på Vor, som hed Trojel. Sædvanlig hver aften skulde ladefogden besørge markleddet åbnet, ellers blev det revet itu om natten. En aften var præsten på Vor, og inden han skulde hjem, spurgte Trojel hans karl, om han havde fået leddet lukket op. Dertil svarede han, at hvis...
