Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Kjøbenhavn levede for en del år siden en kommissionær ved navn Jons Pedersen Høg, Han var egentlig murer af profession og havde ikke lært at skrive. Men da det ved de kjob, han sluttede, naturligvis var nødvendigt for ham i det mindste at kunne skrive sit navn, så gjorde han sig megen umage for at opnå denne færdisrhed, men det blev ham dog ikke muligt...
da.etk.JAT_06_0_01122
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: Hor, æ troer, æ vil et lille...
Etatsråden tog Buus-Nielses øg i huse en nat. Så kom Niels jo efter dem om morgenen. Hor do, falle, siger ban, do hå ta; mi øg i næt. Det var jo Nielses mening, at han selv havde gjort det. Hvor mange har du? siger han. A håe fåes kåcZ å uuWes b&d å så låww kkd te å så Skæjterhien å så boon øg mæ fol i maww. Men jeg spor dig ikke efter,...
Per boede en mand i Qjelballe, som hed Terkild Hjuler, og han var jo hjuler af profession. Så snakkede han med en mand, de kaldte Gale-Dinnes, om han ikke kunde skaffe ham en egevognstjært, sådan én vilde han gjærne have. GaleDinnes kommer så en nat og trommer på vinduerne, og Terkild kommer af sengen og ud -til ham. Da havde han vognstjærten, og han...
Min fodegård har i mange slægtled været i min familie. En af mine forfædre havde en besætning af 7 skabede øg, og det blev ham da forbudt at kommo inden for Søgårds hovdige. Han var altså fri for at gjore hoveri. I vor gård har det vekslet med armod og rigdom. Min fader anså es for en rig mand og havde et stort solvskab med sølvtøj og sølvspænder. Der lå...
Vester i vor mose fandt vi en gang et lig i en øghud. Siden vore folk fik det kastet op, og de kom hjem om aftenen, fortalte de min fader det. Så kom han til at tænke på nogle ord, han havde hørt, og som han den gang ikke gav videre agt på. Der stod en dag to piger inde i vor stue og varmede sig ved vor kakkelovn. Det var Rakker Frederiks døtre. De stod...
Mens jeg boede i Brorstrup, havde vi post to gange om ugen til Hobro. Det var et lejet bud, en gammel præstesøn i Haverslev, der hed Struk. Han gik helt til Smårup og Nørholm. Der ude i Hobro gav de ham altid fuld, og så kjorte han hele tiden på tilbagevejen; det ene ben kaldte han nemlig det røde, og det andet det brune øg. Hyp, brune, hyp, røde, og...
Dette her hus kaldtes i gamle dage Rytterhuset, og der er også en fenne, som kaldes Rytter fennen. Militærhesteno var udsat på græs på landet, øg så var altså her rytterstalden, for huset var blot en stald. Men da det hørte op med hestene, blev der indrettet beboelse i huset, og der kom siden en mand til at bo i, som fik navn efter dette og kaldtes...
A sku si en go dav? fra Jakob Skuldmand å Maren Skurrehat, om di vild kom te djer brøllop i da\ oot daw. Di sku ha fæmten gue rætter i swot sætter, hakkels å bakkels å lanng rætter, selat å grejs å gooslort, de va trej grønn rætter, kalk, kriid, eggehviid å storkskiid, de va fiir hwiid rætter. Isterkumpever å tallekorenner å roer å ræddiker å niistien,...
I de fleste byer på Samsø har karlene et sted, hvor de samles vinteraftener gjærne hos en husmand og her fordriver de tiden med at spille kort, fortælle historier og roge tobak. Pigerne har fri hver løverdag aften, og de går da gjærne sammen med karlene til deres awtensee, som de kalder det, og så leger de, eller, ifald der er én, som kan spille,...
Der var brudevielse i Søndcr-Nissum kirke, og da præsten nu spurgte brudgommen: Véd du dig fri for at have givet nogen anden kvinde o. s. v.? så svarte han nej. Datager brudgommens fader ordet han sad jo nede i kirken og sagde køjt: Svar ja, dreng, svar ja, dreng! Lærer Sand, Gjørding.
Min fader, der boede i Tustrup, gik på dagleje. En dag var han et sted, hvor der ikke var meget renligt. Konen havde skålerne med madfedt og med skosmørelse stående ved siden af hinanden inde i spisekammeret. Da hun nu gik der ind for at smøre hans meldmad, tog hun af skosmorelsen og smurte på brødet, og derefter lagde hun ost på. Hun gav ham nu...
Husbygningen var forben meget simpel og af en underlig indretning, som bosstående tegning af stuehuset i den ældste gård i pastoratet udviser. a ølkammer, b. saltmadskanimer, c. korngulv, d. sandkrog, e. huggehustt, f. senge, g. bønsehus, h. ovn, i. ildsted, j. esse, k. sovekammer, kjøkken og dagligstue, 1. bryggers, m. gang, n madkekammer, o....
Der boede er herremand på Isgård, som førte et meget gemytligt liv og morede sig med sine venner. Så var der en røgter på gården, som hed Greve-Niels, og han gik for at være noget halvtosset, men var et forslagent hoved. En aften herremanden og hans venner sad og drak øg var fulde, var der én af dem, der foreslog, at der skulde sendes bud efter...
Kancelliråd Holst på Trøjborg han så en gang et dejlig sort øg hos en mand i Bonderup, Hans Lutzen, og selv havde han mage til det. Nu vilde han jo absolut kjøbe det af ham, men manden Wide ikke af med det. Han så hesten en tre gange og kom efter den og bød ham mere for hver gang, men han vilde ikke. Til sidst siger han: Du skal nok komme til at...
Der siges, at Niels Kristian Iversen i Kåstrup hk hans styrke på følgende måde: Han tjente som bitte dreng ved en stor gårdmand, der havde to følog. Det ene føl døde, og så sugede han mælken af det ene hors, og deraf blev han så stærk. Han var en gang ved at kjøre mog og havde en plag fore, der ikke kunde tra'kke læsset. Så spændte han den fra og sig...
Der var en stærk mand i Sltjærum i en gård, der hedder Vester-Halden. Han var fra Åby vesten for Sundby og hed den store Jens Andersen. En gang han var ude i Frederikshavn, var han kommen ned på havnepladsen, hvor en hel del stod og døjede med at læsse en stor stok op på en vogn. De kunde ikke komme af sted med det, og så sagde han, at det kunde han godt...
Herremanden Lassen på Rødslet havde 16 heste, og dem brugte han jo at kjøre i stads med. Så kom den forordning, at bønderne ikke længere skulde gjore hoveri, og han lod da alle de 16 øg bedække én sommer. De holdt jo en uskår hest på gården. Nu fik ban 16 plage ud af det, og da de blev to år, fandt han på at ville have en fælled dyrket op, og det arbejde...
