Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kirken på Fejø ligger afsides, omtrent lige fjernt fra Østerby og Vesterby og tæt ude ved Sydøstkysten. Den var først bygget for de tre Øer Fejø, Femø og Askø, og altså bygget på et Sted, hvor der var en bekvem Anløbsplads for Både. Der siges, at da Kirken skulde bygges, vilde man lægge den så afsides, fordi man var bange for Spøgelser fra Kirkegården....
Sagnet siger, at der oprindelig kun har været én Kirke på Fanø, og den skal have ligget omtrent midt på Øen, nemlig i den såkaldte Annas Dal. Af denne gamle Kirke skal der endnu findes Ruiner der ude. Begge Øens Sogne skal da have hørt til den fælles Kirke. Det er endnu et Mundheld blandt de gamle i Nordby: »Har du været henne?« og når de spørger...
På Onsbjærg Mark står et gammelt Stump Dige, der er så stort, at det kan kaldes et Volddige. Når man følger den Retning, som det peger efter, findes på Tranebjærg Vestermark en lignende Stump, og igjen nede ved Havet østen for Tranebjærg skal også være en Stump endnu. Det skal være Rester af et Dige, der har strakt sig over hele Øen og delt den i to...
Den Gang Lybækkerne havde erobret Lolland og Falster og så vilde over til Sjælland, kom der en Hegs og gravede Grønsund op, så der blev dybt Vand, i Forvejen var der nemlig kun grundt Vand der. Jorden, som hun kastede op, havde hun bestemt at lægge imellem Koster og Kalvhave og skrabte den så sammen i sit Forklæde. Da hun så gik med den og kom ned på det...
Jeg og en Kammerat kom en Aften fra Nørre-Alslev på Falster og gik til Sortsø for der at blive sat over til Sjælland. Vi fik også en Mand, der hed Peder Frederiksen, til at sætte os over, for han havde den Bestilling. Vejret var tåget, og det blæste kun ganske lidt. Vi sejlede ind imellem Farø og Bågø, og da vi nu kom ind i Renden, så kan jeg se noget...
På Farø ved Bogø var der en Gang meget slemt med Rotter. Da døde der en Mand på Øen, og nu viste det sig, at han havde værel Rottekonge, for da hans Lig på Båd blev fort fra Faro til Bogø, hvor det skulde begraves, da fulgte alle Øens Rotter efter Båden og druknede. Så var der i lang Tid ingen Rotter, for en Mand på Bogø af Ondskab førte nogle derover i...
En Gang var Samsø slemt plaget af Rotter, og Folkene kunde snart ikke bjærge dem for dem. De prøvede mange Råd, men lige meget hjalp det, indtil de endelig fik fat i en Mand, som påtog sig at udrydde dem. Han havde en Fløjte, som havde en sådan Magt, at når han blæste i den, kom alle Rotterne til ham. Men før han påtog sig at bortdrive dem, vilde han...
Samsø var i gamle Dage stærkt plaget af Rotter. Der kom så en Fremmed hertil og tilbød at ville skille Øen af med denne Landeplage, da han havde en Fløjte, hvormed han kunde samle alle Øens Rotter om sig og så dræbe dem. Men før han dristede sig til at blæse på Fløjten, skulde de erklære ham, at der ikke fandtes nogen Lindorm. Samsingerne afgav...
Et Sagn fortæller, at der langt tilbage i Tiden hverken var Klitter eller Sand på og om Amrom, men den bestod af Ager, Marsk, Hede og Skov. Da skyllede Havet Liget af en forunderlig skabt Mand i Land på Kysten. Man lagde ham i en Ligkiste og begravede ham ved de andre døde. Men nu blev det rent galt, Havet blev vildt, satte Brændinger ind over Land og...
På Æbelø skete det, at en Mand imod sin Vilje blev tvungen til at forlade Øen. Da sendte han Folkene til deres Plage en Nissepue, der plagede dem, så at de ikke kunde have Ro at ligge i deres Seng om Natten. Da flyttede alle Øens Beboere sammen på ét Sted og lagde sig sammen i en stor Seng på Gulvet, men dette fritog dem endnu ikke fra hans Drillerier,...
Per havde været Tjener for Herskabet på Fuglsang i sine yngre Dage, og derfor kaldtes han altid Per Tjener. Så kjøbte Herremanden Krølgården på Hesselø til ham og gav ham for lang og tro Tjeneste. Da han nu kom sejlende til Øen for at tage imod Gården, da mødte der på Broen en lille Mand, som spurgte ham, om han ikke havde Brug for en Tjenestedreng. »Jo,...
Der var en 0, som kaldtes Lille-Ø, der lå to store Gårde på. Den ene Mand var så uhyre rig, og den anden var fattig, han kunde ikke evne at have uden en stor Dreng i Sted for Karl. Så hændede det, te den fattige Mand hans Kone hun gjorde Barsel. Nu går Manden og klager sig til Drengen over dether, og han havde ingen Råd til at gjøre Barselgilde. »Det har...
Her på Øen har været et Slags Underjordiske, som kaldtes Jostedrengene. De lignede små Børn og gik i grønne Klæder. Deres Bolig var en Klint i Præstens Mark på Østsiden af Øen, der kaldtes Josten. Men i Stormfloden 1872 blev det meste af Josten bortskyllet. Disse Drenge har sikkert haft en Fornemmelse af, at deres Bolig var truet, for Folkene på Øen har...
Nede ved Stranden på Strynø over imod Langeland var en høj Brink, som Folk kaldte Josten, og den lå på Præstegårdsmarken. Her inde boede nogle Underjordiske, som de kaldte for Jostedrengene. De vilde jo gjærne have udøbte Børn, og derfor skyndte man sig altid at få dem døbt. Ovre ved den anden Side af Øen lå en lillebitte 0, som kaldtes Strynø Kalv. Her...
da.etk.DSnr_01_0_00723
På Øen Fur ligger på den nordlige Side en stor Sten, Rødstenen. I den vestlige Side er et Hul af Udseende som en almindelig Ovnsmunde. Der inde boede en Bjærgmand, og hver Juleaften havde han hans Guld- og Sølvtøj ude på Grønningen ved Stenen. Det var nemlig den eneste Tid i Året, han kunde få det ud. Men den Aften var der også en meget stor Rigdom at...
I Tjørnehovedbor en meget klog kone, som har hjulpet mange mennesker af med forskjellige sygdomme. Al sin klogskab havde hun efter sin moder, som igjen har lært den af en kone, som kaldtes Lod-Stine, og som ingen vidste, hvor hun havde hjemme. Hun gik altid fra det ene sted til det andet, og med hende fulgte en stor sort hund, som var meget glubsk, så...
I nabogården til den østligste gård på Hjarnø var der så meget galt med trolddom, så de næsten ikke kunde være der, det spøgte om natten pæ gulvet i træskoene, ja, også i sengene, og i karlekammeret var det ikke bedre. Så fik de den kloge mand hentet, og han drev alle trolde og hekse, som var på øen, derhen. Den ene var ved at bage pandekager, men hun...
Få Øen (Jungshoved) boede en frue, som kunde trolddom, og hun havde to døtre, som hun gjærne vilde lære sine kunster. Derfor tog hun dem med sig, før de endnu var konfirmerede, eu torsdag aften op til kirken efter solnedgang og lod dem gå avet om kirken én efter én. Da den første havde gået, tog hun hende hen til kirkedøren, og holdt sin ene hånd under...
En ski ædder syer ved en gammel kjælling, som smøreren rafte og rejser op gjennem skorstenen. Han gjør ligeså, kommer til eu ø, hvor der var en kirke, og den bitte mand havde nys fået sig en rodbroget klædning til den stads. Skrev i en bog med blod. Han beholdt bogen, men kom ikke hjem og gik længe på øen, så endelig nogle både og fik dem til at sætte...
Eu arbejdsmand, som boede i Stavreby, Præstø amt, gik en Skjærtorsdag aften fra Jungshovedgård, hvor han hverdag gik på tærskerarbejde, og hjem ad. Da han næsten havde nået sit hjem, blev der hængt en lille kjedel på hans hals, der blev givet ham en rævehale i hver hånd, og der blev sagt til ham, at han skulde tromme til et gilde. Han så ingen, men hørte...
