Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En gammel politibetjent i Hillerod var pebersvend og en stor særling. Han beboede et stort værelse på rådstuen og lavede selv sin mad. Middagsmaden spiste han ikke før i mørkningen. Nogle unge svende fandt nu på at gjøre ham forskrækket. De vidste, at når han havde kogt sin suppe eller ærter, hældte han det i en stor skål og satte denne lidt hen i...
En pintsemorgen 1864 skulde a gå ned til en sig lige her vesten for huset, hvor a tjente, og hente vand. Da ser a to blå husarer komme ridende, og a render ind til konen og siger: Nu er Tyskerne her. Så kommer de, og nu skulde vi altså have indkvartering. Vi skulde have 6, og vi skulde lav* ærter til dem. Men folkene, a var ved, de var så umådelig fat...
Den karl, der kan synke brudebenet, er giftefærdig, og den kvinde, der kan lave en gryde melgrød uden klumper, kan også gifte sig. M. Moller.
En præst i Odum vilde besoge en præst på den anden side Randers, der var en god bekjendt af ham. Så skulde han jo kjøre gjennem Randers, og da kommer toldvæsenet til ham og spørger, om han ikke har varer med sig, der skal fortoldes. Nej. De ser efter i vognen og finder en skjæppe ærter, som præsten havde taget med og vilde give den anden præst, han havde...
Hjemme spiste vi meget ærtemelspandekager. Ærterne blev sigtede, og pandekagerne var så gule og så pæne, men de var rigtig nok trøge at få ned. Vi brugte at blande enten halvt vikker eller halvt ærter i brødet. Så hk vi også rugmelsgrnd kogt i vand, og melet var, ligesom det kom fra mellen. Når min moder gav mig dem, inden a gik til skole, og a lod mig...
Vorter kan sættes hen på følgende Måde: Man tager en Ært og overgnider alle Vorterne dermed. Derefter går man baglænds hen til et Vandhul og smider Ærten over Skulderen ud i Hullet. Det skal altsammen gå stiltiende for sig, og man må heller ingen fortælle det til. Heller ikke må man gå hen til Vandhullet, inden Vorterne er væk. Men når Ærten rådner, så...
En Pige var inde hos nogle Røvere. Så fik hun Lov til at komme hjem og besøge hendes Forældre, men hun måtte love, te hun ikke vilde åbenbare dem, hvor Røverne boede. Det var nu om Vinteren, og da hun nu havde været hjemme og skulde tilbage igjen, fyldte hendes Moder hendes Lommer af Ærter, og så klippede hun et lille Hul på, så Ærterne kunde løbe ud...
En Bjærgmand og en Bondemand boede ved Siden af hinanden. Bjærgmanden kom tit i Besøg hos Bonden og hørte der Tale om Kartofler. Det kunde være rart nok at have nogle af dem, tænkte han. Så gik han en Morgen op til Bonden og vilde tale med ham om det. Nu havde han hørt, at de sagde Goddag og Godaften, når der kom Fremmede til Bonden, men han kunde ikke...
Når skytten fra Qundcrupgård gik på jagt op efter Ærtbølle, kom han altid efter en hare nær imod byen. Hundene var efter den, men de kunde ikke rende den ind. Så opdagede de, at det skulde være en kone i Ærtbølle. Jens Larsen, Strandbygårde.
Det var også en klog mand, der fik Randrups bøger, han hed Per Jakobsen og boede i Stisirup. Så havde han eu nabo, der var meget uhegnsk, hans søn har gården endnu, så det er ikke længere siden. jMu havde han et par stude, som var slemme til at gå i Per Jakobsens korn, og så kommer han der op og ser, hvordan de har gjort sådan en sand i kornet. Så...
En gammelmand heri Knebel varen gang ude på marken at hente et læs ærter. Da de kjørte lige på den jævne jord, smækkede vognen om og væltede, uden at de kunde se den fjærneste grund til det. De tog så en anden vogn og fik læsset på, hvad der var tabt, og så rejste de vognen med den klat, der endnu lå i den. Da de nu skulde til kjøren med ærterne igjen,...
Der levede nylig en klog mand i Fårup, som hed Mads Hansen, sædvanlig kaldt Kloge-Mads,og hanhavde både vilje og evne til at vise den Onde, hvilken magt han havde over ham ved Cyprianus's hjælp. Smede-Lars i Rettestrup var en god ven af Kloge-Mads, og når det undertiden skete, at Lars ikke kunde få bugt med et dyrs sygdom, henviste han gjærne vedkommende...
For vorter. Idet man har kastet ærterne i vandet, skal man gå baglænds tilbage og holde for ørene, at man ikke skal høre dem synge (boble i vandet). Jørg. H.
Vorter sættes væk ved, at man tæller dem avet om på hånden og tager en ært for hver vorte og kaster stiltiende i en brønd. E. T. K.
Vorter kan tages af ved hjælp af ærter på følgende måde: Man tager en ært og stryger dermed i kredse omkring en vorte, tager så en ny ært til den næste vorte o. s. fr. for hver vorte, til de alle er omkredsede. Derpå tager man samtlig benyttede ærter og vikler dem ind i en linned klud og går hen og kaster den bag over sig på et sted, hvor man ikke kommer...
Forhen brugtes det meget at sætte vorter hen med ærter eller flæsk, og de blev tit sat hen på døde folk, men det kunde også ske på en grøn kjæp. Hvem der så forst tog deu kjæp, fik vorterne. Jeg har fået én sat hen på den måde. Ingen måtte nu sige noget, og så blev jeg sat med ryggen til en brønd, og så tog den, der skulde gjøre kunsten, tre ærter, og...
Jeg havde en vorte på min ene hånd. Så en dag tog min moder mig ud til brønden, satte mig med ryggen til den, tog en ært og satte den side til den, hvor spiren kommer frem, og den satte hun til vorten tre gange, hvorpå hun smed den over mit hoved ned i brønden. Ingen af os sagde noget, og nogen tid efter var det knap at se, hvor vorten havde siddet. Min...
En pige skulde igjennem en skov. Midt i denne seer huu en hule, som hun af nysgjerrighed gik ind i. Næppe var hun kommen ind, før hun hører, der kommer nogen. I sin befippelse skjulte hun sig bag en vældig vintønde, hvorfra hun så en hel del del dragne karle komme slæbende med en ung smuk pige, som de dræbte. Hendes legeme kogte de og åd. Deraf blev de...
I skoven ved Shjlcejter tæt ved Flensborg opholdt sig mange rovere i gi. dage. Havde snore over vejen og fangede en lille pige. Gjorde ed o. s. v. Gik til Flensborg. Ejede en skilling og kjøbte for den gule ærter. Nogle, som kjendte hende, spurgte, hvor hun opholdt sig. Rystede på hovedet og pegede på ærterne. Vinkede og strøede og viste vejen. a. L.
To mandvolme tyre skulde opstå i Ærtbølle hede og splitte jordeu ad, sådan at sandet skulde dæmpe Barsø sø og støve ind ad Farsø kirkevinduer. Den skulde da gå over Fredbjærg ejendom og hede. Men det har ikke gjort det endnu. Der skulde begynde en krig, og når der blev tre 8-taller i året, så skulde krigen have ende. Alt skulde så blive godt igjen. Niels...