Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Po Mås hendter di æ slop uud æpo æ monng å kyr erød i æ kohus å kyr æ mog uà æpo æ mønng. I Salling hendter di æ støwt o æ mørring å kjør erød i æ nøs å kjør æ mog ?td o æ mørring. P. Chr.
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
De war Pe Broit' fræ Kletmøler, han haj en skuud, å di war hir man m<æ-en. Så akred di uden får A^er kanal om æ arøten, få di ku et kom end får æ strør, å da kuler bon op mæ en stårm om æ næt, å dæ blywer en swær sø, så æ skuud bon kantred. Di tra mærød war i-en, da hon kam i la, mæn dæfi sist a-étæm kam it få de føst. Hans mouer wil absolut ha...
Der boede en rakker i Hule, som hed Ryy-Hans, og han havde det distrikt her omkring. Så gik han jo om og fejede skorstene og tog krikker af og tålte ikke, at nogen gik ind i hans næring. Men en gang kom der et par unge slegier her til Risgårde og vilde gjøre det samme som Ryy-Hans for den halve betaling. De får jo også noget at bestille, for hvem vilde...
En kjæltringkvinde kom ind i kirken under tjenesten og sagde til præsten, der stod på stolen: Godaw alle dem, som er i dette hus, og godaw fåer, som i skabet står, der er wol ent rå å døøb mi klontå å kåst måld æpo skroget! Lærer Thomsen, Tindbæk.
I forrige tider havde de langt til doktor på Fur, de skulde hente ham i Skive, og det var en besværlig vej, hvad enten de tog til søs eller til lands. Så var det en gang, doktor Lund var der ovre, og han kommer i snak med en gammel mand ved navn Jens Såend. Så siger doktoren: Det er slemt for jer, at I har så langt efter mig. Å, det kan endda snart...
Barsel- og Bryllupsindbydelser. 1. A sku hælisen fræ mi mowes maste, gammel Marren Skrammelkjær, om I vel væssegowe o toosde å kom om å fo en svengom i wå fooste. E. T. K. 2. A sku hælsen fræ mi mowes Maren å mi ålldmors Karen, om I vild et kom nejed te wås o toosde å fo en spring-om i æ fooste, øl hår vi et, brø å brændvin for I et, pever å ålldhåånd å...
Jæns Smes Fåer han hi Wålle Sme, å han håj Cepriånus. Me Fåer han hååj en åsse, å jen Gang så håj en Kuen, hon bowe dæær som Wålle Påld no bower, fåt fat i en, å så ga hon sæ te å løøs i en. Mæn hon løøst så lænng, te Ståwen bløw fuld aw Kywwlenger. De wa, få de hon håj løst få låndt å kund it løs tebååg ijæn. Får a ska sæjj wås, de æ mæ dænd Bog lissem...
O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
De wå jæ« muen, me fåer han trak i marken mæ hans kyer, så løew dær en håår æpo bagbienen får ve kyern å smække mæ fårbienen i lofteu. Me fåer vest gåt beskæ;en, han gek hjæm å tåw hans bøs å låå en søllknap får en å skøed te hååren, ret te to?c;et de røeg å en. Så gik han hjæw å såt hans bøs ijæn, å da han håd fåt hans dåwer, så gek han øwer te Jæns...
De wa jæn gang, dæ wa pestilærtds i æ land. å dær war åse hæær æpo TyhwàZm, ka ætro?i\ Dæær et så waøwersta^en, så wa dær et on jæn mand i behå/d æpo æ hejel land, å han gik åp o en hyw dæhamn we æ Hwilenggra?^ (Hwiligraw?) å roobt: »Allddehæræmiin!« Mæn så wow wnt dær endda en kjæ£eng åp lig we æ sii å å såå: »Næjj, de hall æ miin!« A. H. Schade.
Min faer han fåtålld yæn gang, han so tre/' lys uud på Riisgod nak, å så en ti æter så kam dær stårm, å så wa-f/ær en skiper, dæ raåt angker åp o>tder Esskjær skåw. Han håd en kowen mæ fræ Lostoer, å så wild hou i lannd. Di wild åse fojj hend i de, å skiperen å så matrosen såt hend i lannd, mæn drængen skuld blyww omboor. Dænd gang di så kam met wæjs...
Der boede en kone her nede i Hårup, og huu fik en skifting, hvorimod hendes eget barn kom til bjærgfolkene, der boede i Busborghøj ude på deres mark. De gav konen et skjørt, og så erklærede de for hende, at jo længere hun gik i det, jo pænere det skulde blive, hvorimod hun ikke måtte gå til kirke i det. En lang tid efter står hun og fejer i hendes...
