Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
Ellekons lys: vættelys; gårdbonner: nisser; wræjt: vred på vejen, best. wred; flaktorv: torv, der i forrige tider brugtes til at hylle stak med; å kneeg: ælte dejen. Kristen Nielsen, Mosehusene.
A var ovre i Ugilt sogn ved Egebjærg-skrædderen at ælte torv. Den aften a blev færdig, sagde han: Det er dejligt vejr at tåtte ål i. Ja, a har ingen tåtter, siger a. Jamnien han havde to, så vi kunde nok hver få én. Vi gjør os så færdige og går ned og tager en båd af Holmens, der lå i åen, og vi begynder at tåtte. Men ålene vilde ikke bide. Så...
Der var også en kone oppe i Hundskjær, hendes mand kaldte de Mads Ejsing, og hun var det største svin, der kunde gå på to ben. En gang de skulde til at bage, da satte hun 9 ællinger i dejnkarret, for at de skulde ælte dejen for hende. En anden gang hun kogte kål, da havde hun ikke fået gryden skyllet. Hun havde haft rottekrudvand i den før, og den gang...
Et sted i Ulfborg, hvor jeg havde tjent, lavede konen meget melgrød, og det traf sig en gang, at vi fandt nogle af de gule snegle i grøden, når vi skulde til at spise af dem. Børnene gik og pissede på brodene, der stod på slagbænken, og satte sig på dem, og det kunde løbe ned imellem dem. Fortalt af min hustru. E, T. K.
Knkelte steder bruger de endnu, når der bages, at trille lidt kagedej ud til vrakker til børnene. Den ene ude af tiimliugeii laves som en snølle og skal forestille halen, den anden lægges op som et næh. og det hele forestiller jo en and. Så siger moderen: Ja, du skal nok fa en vrak i dag Grindsted.
En mand var til kjøbstad for at sælge hans smør. Men så klagede de over, at det var ikke rent. Da han nu kom og fortalte konen det, besluttede hun næste gang at ælte det med fødderne, efter at hun havde vasket dem. Men så skred hun omkuld i det. Nu delte hun det i to dele og sagde: "Det er smør det, og det er skidt det." Jesper Jensen, Vinkel.
En kone her oppe i Læborg sogn, der hed Ellen, var sa udmærket til at samle smør, og så såre hun fik en kjærning, så rendte hun hen til høkeren med den. Men så blev hun klog på, te hun fik altid et par skilling mindre end hend nabokoner. Det blev hun fornærmet over, og så vilde hun bave at vide, hvordan det kunde være. Ja, det kom på, sagde hokeren, te...
En kone var ved at knee deen (o: ælte dejen), og så havde hun et lille barn, som stod i den ene ende af truget. Der gjorde det sig skident, og nu hk hun umag med at skille det ene fra det andet. Så stod hun og sagde: "Det er skidt det, og det er dej det." Peder Jensen, Vedsted.
Bonderne måtte ikke kjøre deres korn ind, inden der var taget tre tiender af clet ude på marken. Der var en teglovn inde i skoven, hvor de brændte sten til det store hus på Refstrup. De brændte dem ved træ, og det skulde bønderne skove. De skulde også kjøre vandet til at ælte leret i, og det skulde de have i en grumme stor tønde, som der var så stort et...
Der blev fundet et Pengeskrin i Tværsted Klitbakker, og der var en Del Penge i og en Del Obligationer og Beviser for Penge, og det Skrin skulde være indkommet fra en norsk Jagt, der var strandet her på Kysten. Den, som fandt det, han tjente i Nørre-Tværsted hos en Mand, hjet Jens Nielsen Kalvehave, og han havde Kusk til Navn. Da han havde nu fundet...
Der var en Jordemoder, der hed Gjertrud, hun var en Dag kj ørende hen til en Kone, der skulde gjøre Barsel. Så gik der en hæslig stor Tusse ved Vejen, og den blev ved at krybe efter Vognen. For Løjers Skyld sagde hun så: »Ja, jeg skal også nok komme til dig og betjene dig, når du kommer til at trænge til det.« Strags, da hun havde sagt det, krøb Tussen...
Der var to gårde i Nissum, Hyldgård og Bjærg, og i Hyldgård havde de meget mist på kreaturer. En morgen lukkede manden døren op for tre galte, og de sprang så fornøjede ud af døren og ud på møddingen, men lige straks de var kommen der, så støvtede de alle sammen. Så står han og ser på dette her og synes, det er da så mærkeligt, og så går han ind og...
Osten for Sinnerup er der nogle huse, de kalder Tinghusene. Det store tinghus kan æ huske der blev bygget; stenene, de syldede med, tog de ved en høj der sønden for. Der har været noget i gi. dage, de kaldte æ ting, og det var sådan en sær krinds-krands ligesom et tråd at ælte ler i, men det kunde hver da se, at det havde intet æltested været, for ved...
En kone var nede og forløse en bjærgkone. Hun vilde ikke vel spise der nede, og så sagde bjærgkonen: "Hvordan kan det være? når du får af dit eget mad, kan du vel spise det." - "Hvordau kan I få af vor mad?" siger hun. "Jo, det kan vi sagtens, for når I ikke gjør kors for det, så kan vi tage det, uden at I kan se det, det svinder ikke for jeres øjne, men...
Der erenhøj i Vester-Lem, der hedder NæHehøj. Så var der en kone i V-Lern, der kunde se underjordiske, og hun så tit, at når børnene der fra V.-Lem de spøgte tæt ved højen, da rendte bjærgfolkenes børn og spøgte nede imellem de andre børn, men de kunde ikke se dem. Dem, der boede i Nældehøj, de var så fattige, men dem, der boede i højen ved Bustrup mark,...
da.etk.DS_01_0_00032
