Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En Mand fra Hals vilde gjøre en Tur til Aså. Et af hans Børn var sygt, da han tog hjemme fra, men han tykte dog, det var ved at komme sig. Så blev han i Hov om Natten og gik næste Morgen videre. Han skulde over Vodskov Bro, og det var et helt øde Sted. Efter gamle Folks Sigende har her huseret en hovedløs Vædder fra ældgammel Tid, og den skal være der...
To gamle alsiske Ægtefolks Aftenbøn fra ældgammel Tid. Knikkel, Knukkel, sover du? Nej, såmænd sover jeg ikke. Fri os fra den hvasse Orm, fra den djævelske Død. Jeg gik mig lidt bedre frem, der mødte jeg en gammel Mand, St.-Johannes hedte han, han mig Vejen viste til Paradis. Amen. Als. H. Bech.
I Vintersbølle Skov ved Vordingborg findes en Rundkreds af store Sten, og inde i Kredsen ligger flere større Sten, men i selve Midten en Sten, hvori der findes en Fordybning, og i den er altid Vand. Sker det en sjælden Gang, at Vandet bliver udtørret, da er det et Tegn på onde og trange Tider, der skal komme. Det har været Skik at lægge Mønter ned i det...
I Tyvkjær var en Skifting, og de kaldte hende en Bjærgpige. Det var sådan en bitte tyk én og en ældgammel én at se til i Hovedet. Hun gik om og tiggede, og når hun kom, løb vi Børn af Vejen, for vi var rædde for hende. Maren Sørensdatter, Klattrup.
En Gang var der et Bryllupsgilde i Store-Brøndum, og den Gang det var færdigt, og Gjæsterne var rejst, så kom Bjærgfolkene ind og dandsede i samme Stue. Manden lå i Sengen, og de vilde traktere ham, men han kylte det over Hovedet på Væggen og vilde ikke have det. Nærenstid de Bjærgfolk havde deres Lystighed, da var Stuen, som den var forgyldet. Den samme...
Mordet på Ane Sørensdattei, eller som hun almindelig kaldtes, Ane Klemensdatter af Søvind, tirsdagen den 18de Marts 1800. Gårdmand Jørgen Mortensen i Brigsted havde en søn, Jens Jørgensen, 21 år gammel, der i flere år var sygelig, og forældrene havde forgjæves anvendt alskens råd mod hans svaghed. Da kom, kaldet eller ukaldet, en omløbskvinde (de hentede...
Lavst Lejsten ovre i Skavn bandt eu hugorm med vers. Der stod to vers i den ældgamle salmebog, der var kun desamme to til det brug. Det ene var til at binde, og det andet var til at lose. Det andet vers begynder sådan: Du dumme ånd og djævel må gak bort. Han prøvede det, men en må ikke gå fra hugormen, uden en har løst den igjen, for ellers er det synd....
I Tjørnehoved, en mils vej fra Præstø, boer én af de rigtig kloge koner. I mange år har folk viden fra søgt råd hos hende mod de forskjelligste sygdomme; sjælden er nogen bleven skuffet ved at søge hende, og er nogen bleven det, er det hans egen skyld, for så har han ikke haft tro nok. Mange, som læger har opgivet, har ved at bruge hendes simpertiråd...
På Trans kirkegård blev der en gang kast en grav til et lig, som der jo og gjør i vore dage, og der finder de en mandsperson hel og holden, og ikke tanker om kiste eller klæder, og han så ud til at have ligget længe. Han bliver så gravet op, og det rygtes om den døde mand, og der bliver udforsket om det. Nogle kunde huske 50 år tilbage, men alle havde de...
En præst i Vilslev havde en jomfru, som var så uhyre dristig. En juleaften, ilav folkene havde spist nadver, vilde hun helst ud til karlene, for det var sådan muntre folk der i præstegården. Så sad de og fortalte om et og andet, og hvem der skulde dø, og dit og dat. Så kom de også til at snakke om det lig, der for nogle år siden var blevet gravet op på...
Fra ældgammel tid var der en kapellan, der forrettede tjenesten i oster-Assels sogn. Men så træffer det i nabosognet, at der var en mand, der gik igjen, og nu havde folk hørt lidt om, at den kapellan skulde være så god til at sætte sådant noget hen. De sender da bud til ham, om han vil komme og sætte det væk, der var sådan et spektakel og kommers om...
Det var henne i Ferslev, der kom en kræmmer til at ligge. Da han nu lå i sengen og sov med hovedet på den ene side, så går konen hen og sætter en støbeske, de havde, på ilden og smælter bly i den og hælder det bly ned i hans øre. Han døer jo og bliver begravet, og de beholder det, kræmmeren havde. Det står så hen en lang tid, da bliver graven kast op...
I Skjørping sogn findes rudera af et ældgammelt slot, Egholms slot kaldet, hvis ælde regnes fra dr. Margretes tid, og hvis mure, i tykkelse 5 alen, var byggede afhugnesten, dem man formoder at være tilførte fra tvende ej over én mil derfra nedbrudte kirker, af hvilde den ene skal have stået på Sørup mark i Buderup sogn, den anden på sædegården Tulsteds...
Det hedder sig også fra Svenskekrigens tid, at en svensk soldat sporløst forsvandt. Senere har folk gjættet på, at han skal være forsvunden på følgende måde. I Morud skov står den dag i dag en ældgammel egestamme, som er hul inden i. Da den ene side af den faldt ud, så man kunde se hulheden, fandt man der inde en benrad og en sabel, og man gjættede...
Der er en lang række volde i Uldhjærg hede, og de ser ud til at være oparbejdede med hænder. Det er ikke natur, det tror a ikke. De går omtrent i oster og vester, og vejen fra Gjedsted til Viborg skjærer lige igjennem dem, så de går et godt stykke osten for den og et længere stykke endnu vesten for, men der bliver de rigtig nok større. De er mest bratte...
Der var en mand, som boede i et lille hus sønden for Højstrup i Torslev sogn, tæt ved vejen, som går fra nævnte by til Torslev kirke. "Han haj entj andt end bøjn å aremo", men begge de dele havde han også nok af. Nu drømte han tre torsdag nætter efter hinanden, at han skulde rejse til Kjøbenhavn, hvor han skulde finde sin lykke. Nu véd vi nok alle...
Oppe mellem Kobberø og Randrup i Sydty er der i heden en stor kjæmpehøj, der hedder Hjælpensbjcerg. Ved den er der den mærkelighed, at der på den ene side næsten oppe ved toppen er en kilde, som sjælden nogen siger aldrig bliver tør. I ældgamle dage, da vort fædreland var hærget af fjender, samledes alle de kostbareste skatte sammen i en af...
Herregården Gammelvrå i Ajstrup sogn i Vendsyssel hed tidligere kun Vrå og var den gang langt større end nu, idet den havde over 60 tønder hartkorn og desuden bøndergods og jagtret m. m. over det meste af Kjær herred. Gården skal have fået sit navn af, at der i ældgamle dage boede en kone i et lille hus langt ude i de daværende uhyre skove på østsiden af...
To byer i Vedsted sogn, Høglund og Arnitlund, skal have deres navn af en høg og en ørn, som i ældgammel tid havde deres rede i den tætte skov og lå i bestandig fejde om overherredømmet. På det sted, hvor ornen boede, ligger Arnitlund, og hvor høgen havde rede, er Høgelund. Thorsbjærg, nogle udflytterhuse, skal have deres navn fra Thor, til hvem man der...
IKristen Thomsens gård her i Kjelst, der oprindelig har været præstegård, har der været udskårne englefigurer med vinger og udskårne blomster. Der har også været en ældgammel kjæst (kiste) og store svare egebjælker, der tyder på noget mere end almindeligt. Da var Al og Billum sammen, m. nielsdattkr, kjelst.
da.etk.DS_03_0_01604
